Retten på Bornholm. Arkivfoto: Berit Hvassum

Tre mænd dømt for voldeligt overfald

VOLD

Tre mænd på henholdsvis 18, 18 og 16 år blev i dag ved Retten på Bornholm kendt skyldige i vold og blev idømt ubetingede fængselsstraffe.

De tre var tiltalt for i april måned i forening at have overfaldet en 35-årig mand på en gangsti ved Østervang i Rønne. Her havde de ifølge anklagemyndigheden tildelt den 35-årige adskillige spark og knytnæveslag i hovedet, og efterfølgende, mens manden lå ned, tildelt ham adskillige spark mod hovedet og kroppen.

Anklager fik ikke ret

Anklager Anne Moe fra Bornholms Politi mente, at de tre gerningsmænd skulle dømmes efter straffelovens paragraf 245 om vold af “særligt rå, brutal eller farlig karakter”, men det var retten ikke enig i. Mændende blev derfor kun dømt efter Straffelovens paragraf 244, der omhandler “simpel vold”.

Det betød at personen B, som ikke tidligere er dømt for lovovertrædelser, slap med tre måneders ubetinget fængsel. De to andre tiltalte; A og C, som begge havde tidligere domme for vold og havde betingede domme stående “i banken” blev idømt seks måneders fængsel. Af dem blev de tre måneder gjort betingede med en prøvetid på et år.

Det betyder, at hvis de inden for det næste år begår ny kriminalitet, som de dømmes for, så vil de tre måneder blive udløst og skulle afsones sammen med den nye dom. A og C blev desuden idømt hver 80 timers samfundstjeneste. C, der er 16 år gammel og derfor ikke myndig, skal desuden følge de beslutninger om sociale foranstaltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet efterfølgende eventuelt kan pålægge ham.

Ikke grov vold

Ved ikke at dømme de tre efter Straffelovens grove voldsparagraf valgte retten at lægge vægt på forsvarernes påstand om, at anklagemyndigheden ikke i tilstrækkelig grad havde bevist, at der var tale om særligt grov vold.

Den tiltalte B’s forsvarer, advokat Rune Pedersen, påpegede i sin afsluttende procedure blandt andet, at der kun var et enkelt af de i alt fire vidner – en mand der havde stået 50 meter fra gerningsstedet – der mente, at de tre dømte havde sparket og slået det 35-årige offer, mens han lå ned.

Da den 35-årige selv blev afhørt i retten afviste han over for anklageren, at han på noget tidspunkt havde ligget ned. Han erkendte tværtimod, at han da slagsmålet med de tre var overstået havde villet give dem hånden og sagt “tak for kampen” og sagde til de tre, at han ville have “kunnet klare dem, hvis det havde været en mod en”.

Forurettede ville selv slås

Også A og C’s forsvarer, advokat Pernille Munch, fremhævede i sin procedure, at det efter hendes mening virkede som om, det 35-årige offer selv havde opsøgt slagsmålet. Det byggede hun blandt andet på den 35-åriges egen attitude i retten, da han blev afhørt.

Her besvarede han en stor del af de spørgsmål, som anklager, dommer og forsvarere stillede ham med retoriske modspørgsmål. Det fik på et tidspunkt dommer Henriette Frölich til at belære ham om, at det ikke var ham, der skulle stille spørgsmål i retten, men at han skulle svare på de spørgsmål, han blev stillet.

– Når han efter slagsmålet slutter af med high-five og håndslag, kan man få det indtryk, at han selv gerne ville slås, sagde Pernille Munch i sin afsluttende procedure, hvor hun henviste til den forurettedes eget vidneudsagn.

Krævede udvisning

Udover at kræve de tre dømt efter Straffelovens paragraf om grov vold, havde anklagemyndigheden også krævet A og C udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Dette ønske argumenterede A og C’s forsvarer, advokat Pernille Munch, imod.

Hun påpegede at A, selvom han er statsborger i Bosnien-Hercegovina, er født i Danmark og har boet her hele sit liv, og at han kun har været i Bosnien-Hercegovina under et enkelt kort besøg for 10 år siden. Desuden har han ikke nogen tilbageværende familie i Bosnien-Hercegovina. Pernille Munch mente derfor, at en udvisning ville være en sanktion, som langt oversteg alvorligheden af A’s forbrydelse.

For 16-årige C’s vedkommende argumenterede Pernille Munch i sin procedure for, at C var kommet til Danmark som asylansøger fra Syrien som 12-årig i efteråret 2015, og at han siden da har gjort en stor indsats for at blive integreret blandt andet ved, at han nu talte flydende dansk.

Inden ankomsten til Danmark havde han i seks år levet i et krigshærget land, hvor han ifølge eget udsagn havde oplevet borgerkrigens gru fra første parket, blandt andet at familiens hus blev bombet. Pernille Munch gjorde endvidere opmærksom på, at C ikke har nogen tilbageværende familie i Syrien, og at hans tilknytning til Danmark, hvor både hans far og hans storebror bor, er langt stærkere end hans tilknytning til Syrien. Hun mente derfor, det også her gjorde sig gældende, at en udvisning ikke ville stå mål med forbrydelsens alvorlighed.

Fik advarsel og belæring

Anklagemyndigheden fik ikke medhold i ønsket om udvisning af A og C, men retten uddelte en formel advarsel til de to. Det betyder, at de to risikerer udvisning, hvis de i fremtiden begår ny kriminalitet.

Dommer Henriette Frölich gjorde i sin redegørelse for dommens præmisser meget ud af at belære A og C om alvoren af en advarsel om udvisning, og at forklare dem, at en advarsel ikke er en tidsbegrænset sanktion, men at den i al fremtid vil kunne tages op, hvis de bliver dømt for ny kriminalitet.

Udover advarslen og de de delvist betingede fængselsdomme blev de tre også dømt til, tilsammen, at betale den 35-årige en erstatning på 2.100 kroner for svie og smerte, og til at betale sagens omkostninger.

Alle de tre tiltalte valgte at modtage dommen.

Kunne forlade retten som frie

Da de tre har siddet varetægtsfængslet, siden de blev anholdt i slutningen af april, anså retten, at den ubetingede del af deres fængselsstraf var udstået. De kunne derfor efter domsafsigelsen frit forlade retten uden den eskorte på seks politibetjente, som indtil domsafsigelsen havde mandsopdækket dem.

Både A of C’s forsvarer Pernille Munch og B’d forvarer Rune Pedersen var tilfredse med dommen, og Rune Pedersen fremhævede, at selvom B’s dom på tre måneders ubetinget fængsel var i den høje ende, fordi han ikke er tidligere straffet, så var det bedre end den kombinationsdom, som A og C modtog.

– Det betyder, at han allerede nu har udstået straffen med sin varetægtsfængsling, og at der ikke er nogen yderligere betingelser, som han skal leve op til, forklarede Rune Pedersen efter dommen til Bornholms Tidende.

Også Anklager Anne Moe var tilfreds med dommen, omend hendes tilfredshed var mere forbeholden.

– Overordnet er jeg tilfreds, men jeg havde selvfølgelig hellere set, at de var blevet dømt for grov vold, sådan så vi havde bedt om. Og i forhold til påstanden om udvisning mener jeg, at alle betingelserne for udvisning var opfyldt, men jeg respekterer, at det endte med en advarsel, siger hun til Bornholms Tidende.