Den 28-årige mand blev fundet ved denne bålhytte i Blykobbe Plantage. Foto: Jacob Jepsen

Rygterne kan florere videre – pressen gik forgæves til mystisk forhør

DRABSSAG

Et retsmøde om drabet i Nordskoven var tirsdag eftermiddag programsat i retsbygningen i Rønne – og det er rygtedes i den nationale presse.

Inden dørene slås op til salen, spekulerer de talstærkt fremmødte journalister internt over, hvad der mon skal gå foregå i retssal 1. Ifølge retslisten er der tale om en afhøring efter paragraf 747 i retsplejeloven – en afhøringstype, der kan benyttes af flere forskellige grunde; for eksempel for at få rettens hjælp til at sikre beviser, som ellers frygtes at gå tabt eller antages at være af betydning for efterforskningen.

Chefanklager Benthe Pedersen Lund har i telefonen på forhånd afvist at oplyse, hvorfor retten midt i fængslingsforløbet skal involveres igen.

Og på grund af dørlukningen bliver ingen klogere på, hvorfor den ældste af de to drabssigtede brødre skulle afgive forklaring foran dommer Christian Bach Esdorf, de to forsvarsadvokater og Bornholms Politis chefanklager Benthe Pedersen Lund.

Fra retsmødets begyndelse er det tydeligt, at Benthe Pedersen Lund helst ser, at så lidt som muligt kommer frem i offentligheden.

– Lad ham lige blive derinde i fem minutter, siger hun til en person i baglokalet, som holder den drabssigtede tilbage og ude af retssalen.

Dernæst går hun over til forsvarer Rikke Solberg Bruun med en skriftlig besked:

– Ingen protester herfra, svarer den bornholmske advokat, der repræsenterer den 25-årige storebror.

Dette er den anden forsvarsadvokat ikke enig i – vel at mærke, hvis beskeden på papiret drejer sig om dørlukningen og argumenterne bag, sådan som det fornemmes fra Bornholms Tidendes plads i retssalens bageste hjørne.

– Set herfra mener jeg i lyset af, hvad der skete i går, at det bør ske for åbne døre – i hvert fald hvad angår motivet, siger Asser Gregersen, der er med på en videoforbindelse.

Mandag blev der på Asser Gregersens opfordring vedtaget et navneforbud i retssagen, og han har tidligere fremført, at han på sin klients vegne ønsker øget åbenhed i den meget omtalte retssag, hvor spekulationerne om brødrenes motiv og eventuel racisme har resulteret i enorm opmærksomhed.

Dobbelt lukket

Opmærksomheden viser sig også med tydelighed denne tirsdag i Tinghuset. Her er journalister fra syv medier mødt op, og alle protesterer imod chefanklager Benthe Pedersen Lunds anmodning om at gennemføre retsmødet bag lukkede døre.

Hun har to paragraffer med i sit juridiske arsenal. Den ene handler om, at retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlingen, ikke er offentlige, mens den anden – som dommeren i sidste ende henholder sig til – er en gentagelse af paragraffen, som blev taget i brug, da dørene blev lukket ved grundlovsforhøret.

Præcist hvorfor dommeren finder det nødvendigt at opretholde dørlukningen, er imidlertid uvist, da forhandlingerne om dørlukningen kommer til at foregå bag lukkede døre – altså hvad man i retssprog betegner som “dobbelt lukkede døre”.

Inden pressen høfligt smides ud af lokalet, får journalisterne lejlighed til at protestere mod de dobbelt lukkede døre.

Bornholms Tidende lægger ud med at argumentere for, at den valgte paragraf ikke bør tages i brug, da retsplejelovens efterfølgende passus (paragraf 29, stk. 4) fastslår, at den hidtil anvendte paragraf (stk. 3 nr. 4) om dørlukning kun kan bruges, “når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes”.

Rygter og politik

De øvrige journalister tilslutter sig denne protest og henviser ligesom Bornholms Tidende til de mange rygter, som florerer på grund af dørlukningen, samt den massive opmærksomhed, drabssagen har fået i ind- og udland.

– At føre sagen for lukkede døre vil få disse rygter til at fortsætte, siger Ritzaus reporter og henviser desuden til, at Rigspolitiet har involveret sig i sagen, og at politikere på Christiansborg på baggrund af oplysninger, der indikerer et muligt racistisk motiv, har foreslået en øget indsats mod racisme.

Berlingskes udsendte argumenterer for, at “rygterne har spredt sig hele vejen til New York”, mens Ekstra Bladets journalist efterspørger et “indblik i, hvorfor der er så stor en lukkethed” og en uddybning fra anklagerens side af, hvorfor ikke forhandlingen om dørlukningen kan foregå med pressens tilstedeværelse.

Men hverken Bornholms Tidende, TV 2/Bornholm, P4 Bornholm, Berlingske, BT, Ekstra Bladet eller Ritzau har held til at fremføre argumenter, der kan skabe åbenhed om sagen, står det klart, efter at journalisterne i en håndfuld minutter har ventet i retsbygningens snævre entré.

– Retsplejelovens paragraf 29 stk. 3, nr. 4 skønnes fortsat opfyldt, og derfor bedes pressen forlade lokalet, lyder det fra dommer Christian Bach Esdorf, da han afgiver sin kendelse.

Dommeren henviser til samme paragraf, som blev anvendt under grundlovsforhøret 13 dage tidligere.

 

Paragraffen bag dørlukningen

I retsplejelovens §29 står der i anvendte underafsnit:

Stk. 3. I straffesager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning,

4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning.

Hvordan formuleringen om “at hindre sagens oplysning” skal opfattes i denne sag, afviser Benthe Pedersen Lund at oplyse. I forrige uge sagde hun, at de lukkede døre skulle sikre, at brødrene ikke kunne koordinere deres forklaringer, ligesom politiet ville holde oplysninger fra efterforskningen for sig selv.

 

Retsbetjenten lukker døren efter os, og tilbage i entréen ærgrer de fire tilrejsende journalister fra hovedstaden sig over, at de af advokat Asser Gregersen lod sig overbevise om, at det kunne betale sig at drage til Bornholm.

– Han skylder en omgang, lyder det fra en af retsreporterne.

– Eller fire flybilletter, bemærker en anden.

Den nationale presse dukker nok snart op igen. Senest om 15 dage må det formodes, at varetægtsfængslingen af de to brødre skal forlænges.

 

747-forhør

Formålet med paragraf 747-forhør er typisk at få en mistænkt til at afgive forklaring, så den er sikret på skrift.

Dette står der ordret i retsplejeloven om paragraf 747:

“Retsmøde afholdes, når der fremsættes anmodning om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken.

Stk. 2. Efter anmodning afholdes endvidere retsmøde, når det er påkrævet for at sikre bevis, som

1) det ellers må befrygtes vil gå tabt,

2) ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret eller

3) må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse.

Stk. 3. Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan endvidere afholdes efter anmodning, hvis

1) sigtede er varetægtsfængslet, herunder i isolation,

2) sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens ophævelse og

3) væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod.

Stk. 4. Imødekommer retten en anmodning efter stk. 3, skal retsmødet afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen. Det samme gælder en anmodning efter stk. 2, hvis anmodningen indeholder begæring herom.”