Susanne Blem Kofoed er uddannet socialpædagog i 1989 på Jægerspris Socialpædagogiske seminarium. Foto: Berit Hvassum

‘Jeg finder en stor glæde i at være frivillig’

DAGENS NAVN: Susanne Blem Koefoed er loppedama fra Aakirkeby og fortæller, hvordan det er lykkedes for idrætsforeningen at omdanne en genbrugscontainer til en guldgrube

 

Blem er et almindeligt efternavn på Bornholm. Er du ægte hjemmefødt bornholmer?

– Ja, det er jeg helt igennem. Født og opvokset i Nyker, med stærke rødder der og til navnet Blem. Alle kendte min far. Han var frisør og meget aktiv i blandt andet Nyker Idrætsforening. I tilgift er kommet navnet Koefoed – den fine udgave, har jeg fået at vide af min mand, altid et godt emne at diskutere med andre ”kofødder” – og han har lige så stærke bornholmske rødder som jeg.

Du er leder af to afdelinger på Klintebo, som er et bosted for voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau, og som ligger lige uden for Aakirkeby. Hvor mange er I, og hvordan har I været påvirket af nedlukningen?

– Vi er i alt cirka 130 ansatte fordelt på fire huse – og så har vi Dagcenter Strøby/Skovlyst. Vi har i hele perioden haft åbent på Klintebo, da vi er et bosted. Så mens samfundet lukkede ned rundt omkring os, så havde vi en anden opgave, nemlig at finde ud af, hvordan vi fortsat kunne skabe en tryg og god ramme for vores beboere, medarbejdere og pårørende. Vi har brugt naturen rigtig meget, cyklet på side by side-cykler og gået rigtig mange ture. Aktivitetstilbuddene har været lukket ned, så på den måde har der været mange ændringer i hverdagen for vores beboere.

Har I været specielt udsat? Og i givet fald hvorfor/hvordan?

– Vi har skærmet, hvor vi kunne, for at minimere smitterisikoen, og vi har haft adgang til værnemidler, tests og andet. Herudover har vi haft meget dialog med hinanden, da det har været vigtigt at få talt om, hvor og hvordan vi kan ændre på forskellige ting, så vi beskytter alle bedst muligt. Men også sætte ord på den bekymring der kan opstå, når verden omkring os forandrer sig så drastisk. Hvordan kan vi beskytte vores målgruppe, som er særligt sårbare og som ikke nødvendigvis forstår, at der nu er noget der hedder corona, og vi derfor ikke kan gøre mange af de ting, som vi har gjort før?

Du bruger meget af din fritid på at hjælpe AaIF med at indsamle lopper. Hvordan er det kommet sig?

– Jeg har, siden vi flyttede til Aakirkeby i 1998, været aktiv i AaIF på forskellig vis. Startede som medlem af gymnastikbestyrelsen, har været holdleder for et skønt pigefodboldhold i rigtig mange år – og derfor kom jeg så senere ind i fodboldbestyrelsen. Jeg finder en stor glæde i at være frivillig. At gøre noget for andre, og se glæden og fællesskabet vokse, det er en stor drivkraft og motivation for mig. Håber også det smitter af, og at andre på den måde får lyst til at give en hånd med. Der er mange måder at bidrage på og med, og alle bidrag tæller.

Hvordan blev du ”loppedama” i så ung en alder?

– Jeg kom til at snakke med Marian Lundh (formand for AaIF, red.) i august måned sidste år, og hun havde nogle spændende ideer om det her Loppelager, men manglede nogle til at hjælpe til, og det blev så opstarten. Nu er jeg blevet hængende for at hjælpe til, og vi har fået oparbejdet et rigtig godt fælleskab, hvor vi primært er fire personer, som hjælpes ad med at få det til at fungere. Vi har det rigtig sjovt, og vi hygger os. Samtidig vil jeg rigtig gerne bakke op om ideen om genbrug. Vi sælger næsten det hele, som vi får ind. Vores motto er, at det må kunne bruges til et eller andet!

AaIF’s økonomi har fået et kæmpe løft efter, at I er begyndt at gensælge de ting, som borgerne efterlader i containeren på genbrugspladsen. 60.000 kroner samlede I ind til foreningen sidste år. Hvad skal de penge bruges til?

– Pengene går til at udvikle vores ungdomsarbejde i alle afdelinger i AaIF. Det er dejligt at vi på den måde kan sætte noget i gang, og følge op på ideer der kommer fra trænere og ledere. Det kan også være for eksempel DBU Bornholm, som har nogle projekter, hvor vi vil kunne sende nogen af sted, som så kan komme hjem med ny inspiration til Klubben.

 

 

Susanne Blem Koefoed

Alder: 53 år

Uddannelse: Uddannet socialpædagog i 1989 på Jægerspris Socialpædagogiske seminarium.

Familie: Er gift med Thomas, vi har tre børn sammen: Jakob på 27 år, Sarah på 24 år og Nanna på 22 år.

Bopæl: Har boet i Aakirkeby siden 1998.

Hobbies: at være sammen med familie og venner, være frivillig i AaIF og danse groove.