Frustreret landmand: Kommunen tager min jord

Center for Natur, Miljø og Fritid traf i onsdags endelig afgørelse i sagen om restaureringen af øvre del af Samsing Å ved Marevad Bro. Kommunen giver tilladelse til at projektet kan udføres. Det betyder at den 70 meter lange rørlægning, hvor åen løber under landmand Lars Tolstrups mark ved Torpebakker, skal graves op og blive til et åbent vandløb, der slynger sig henover marken. Det sker som kommunens udmøntning af Miljøstyrelsens vandplan, der er en del af EUs vandrammedirektiv, der skal forbedre den miljømæssige tilstand i medlemslandenes floder, åer og vandløb til glæde for blandt andet biodiversiteten.

Stor frustration

Én der til gengæld ikke er glad er Lars Tolstrup, der i flere år har modsat sig projektet, der vil gå udover markens drift og værdi. Som vi har skrevet om i avisen tidligere, er han utilfreds med den behandling, han får af kommunen, og oplever, at han ikke bliver hørt, også selvom han har tilbudt at kommunen kan udføre vandløbsgenopretningsprojektet på en anden del af åen, som også ligger på hans jord. Det har ikke været muligt for kommunen, der som vandmyndighed har pligt til at gennemføre vandløbsrestaureringen, og derfor er bundet til at skulle udføre projektet, som det er tegnet.

Lars Tolstrup er utilfreds med kommunens afgørelse.

– Jeg er irriteret og frustreret. Det er mig, der ejer den her jord, og jeg er ikke enig i deres beslutning. Kommunen tror, den kan bestemme over noget, jeg ejer. Den kan godt have en god mening med det, men at de ligefrem skal ind og grave på min matrikel, det svarer til, hvis jeg kommer hjem til dig, og siger, at jeg vil have, at vi skal grave et vandhul i din baghave, og du så siger nej, men vi så bare gør det alligevel. Det kan man da ikke. Vi lever ikke i Rusland, siger Lars Tolstrup.

– Jeg forstår det slet ikke, at de kan komme og tryne mig på den måde, når det er mig, der ejer det. I vandplanerne står der, at projektet skal udføres i medvillighed med lodsejeren, og det bliver det ikke, siger han.

Lars Tolstrup har sidste måned klaget over den miljøscreening, der blev foretaget på området, men oplever at både hans indsigelser og spørgsmål til projektet ikke bliver hørt.

– Jeg fik at vide, at flere af mine spørgsmål ikke havde noget at gøre med screeningen, og det ville man ikke forholde sig til. Der har slet ikke været nogen dialog fra kommunens side. Jeg er kun blevet 900 kroner fattigere. Penge som jeg skulle betale i gebyr, for at få lov til at klage over, at man vil grave på min jord. Og så får jeg en sludder for en sladder, i en afgørelse, hvor man bare har fejet mine spørgsmål og indsigelser til side, siger han.

Ekspropriationslignende indgreb

Ifølge Center for Miljø, Natur og Fritids afgørelse bliver projektet gennemført som et ekspropriationslignende indgreb, da Lars Tolstrup ikke deltager frivilligt i projektet. Det betyder, at han får indskrænket rådigheden for sin jord, men til gengæld bliver han pålagt at vedligeholde vandløbet. Som erstatning får han tilkendt 45.800 kroner. Et beløb der er udregnet ud fra nogle faste takster for den her type af vandløbsrestaurering, og som er alt for lavt, hvis du spørger landmanden.

– Det hænger slet ikke sammen med de omkostninger, jeg får, og de gener det vil give mig efterfølgende. Der skulle være mindst et nul mere bagved. Det jeg får der kan jo nærmest kun dække omkostningerne for et år. Desuden har jeg ikke snakket med min kreditforening endnu, men jeg er sikker på, det vil gå ud over min vurdering, når min arrondering ændrer sig. I stedet for én mark kommer jeg til at have to. Det kommer til at trække ned, siger Lars Tolstrup og fortsætter:

– Hvis det ikke er ekspropriation, men det tætteste, man må komme, så har jeg stadig alle omkostningerne, som jeg ikke får dækket. Jeg skal stå for vedligehold efterfølgende. Det har jeg ikke lyst til. Det er kommunen, der vil grave det op, ikke mig. Vedligeholdet er ikke medregnet i erstatningen, siger han.

– Jeg kan godt forstå, man gerne vil have projektet, der er en god mening bag, synes jeg. Men når man som lodsejer, fra starten af siger pænt nej tak, så burde den stoppe der, siger Lars Tolstrup.

Kommunens afgørelse er sat i fire ugers høring. Lars Tolstrup har tænkt sig at klage til Miljø- og Naturklagenævnet endnu engang med hjælp fra Landbrug og Fødevarer på Bornholm. Restaureringsprojektet er sat til at skulle gennemføres i 2020 eller 2021.