Upopulære måger er fredede på grund af lillebittebitte bestand af sjælden måge

RØNNE

En måge er ikke bare en måge, selvom det ser sådan ud for det utrænede øje, og det er meget forsimplet årsagen til, at sølvmåger blev fredet i 2014 og her seks år senere er et af sommerens store debatemner i Rønne. Fredningen skete på baggrund af en behandling i Vildtforvaltningsrådet i forbindelse med en gennemgribende revision af jagttiderne. Det fortæller Christian Hjorth, som var Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i rådet på daværende tidspunkt.

Ifølge ham var der tre generelle årsager til, at sølvmåger og en række andre mågearter blev fredet. En af disse har derudover særlig lokal betydning på Bornholm, forklarer han.

For det første argumenterede den grønne side af Vildtforvaltningsrådet med, at det fremgår af de jagtetiske regler, at jagt på dyr forudsætter, at det skal bruges til noget, det være sig mad, skind eller som trofæ.

 

Man skyder heller ikke solsorte

 

– Vi ved jo, at måger ikke bliver spist. Det var i hvert fald en af begrundelserne, fortæller han i telefonen fra Sevel mellem Skive og Holstebro.

Et andet argument var, at der i jagttiden fra september til marts er mange måger i Danmark, der ikke yngler her i landet, men som kommer fra det øvrige Norden på træk.

– Det er i yngletiden inde i byerne, at måger måske irriterer folk, og da må man ikke drive jagt på dem. Det vil sige, at det vil slet ikke gavne på problematikken inde i byerne at drive almindelig jagt. Af dem man vil kunne jage i september til marts, vil mange slet ikke være de ynglefugle, der er generende om sommeren, siger han.


Kompliceret at se forskel

Endelig er der ifølge Christian Hjort store forvekslingsproblemer, hvilket også medvirkede til at overbevise Vildtforvaltningsrådet om det fornuftige i at frede nogle mågearter, selvom de ikke er truede, deriblandt sølvmåger.

– Jeg gav dem blandt andet et billede af en hel masse forskellige måger i forskellige dragter. Der var fredede fugle imellem ikke-fredede fugle, og jægerne har ingen chance for at kende dem fra hinanden, når de går og skyder på dem. Det er også kompliceret, for de ser forskellige ud fra ungedragten det første år og andet år, og det er først flere år henne i deres cyklus, at de får yngledragten, så de er nemmere at kende. Så der er rigtig, rigtig mange måger, der flyver rundt, og der ville være nogle, som er fredet, siger han.

Kun eksperter kan se forskel

Det er forvekslingsproblemerne, der har særlig betydning her på øen.

– På Bornholm har I en af Danmarks sjældneste måger ynglende med en lillebittebitte bestand. Der er efterhånden kun ganske få par tilbage i Danmark. Den hedder baltisk sildemåge, og den vil virkelig være på den, specielt ungfuglene, som også er i landet i august, september og oktober. Det er for eksperter at kende den fra unge sølvmåger. Hvis man drev jagt på andre måger, så ville man også kunne skyde dem, siger Christian Hjort, som var formand for Dansk Ornitologisk Forening i 23 år og foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet i mange år.

Det er ikke sølvmågebestanden som sådan, der er truet?

– Nej, det er det ikke, det er det simpelthen ikke, men man skyder heller ikke solsorte. Der er mange ting, man ikke skyder. I gamle dage skød man stort set alting, men vi er kommet dertil nu, at når man går på jagt, så er det for at nedlægge et bytte, der kan bruges til at spise, eventuelt som pelsværk eller som trofæ. Det er det, man accepterer efter de jagtetiske regler. Det er ikke bare for sjov, man skyder levende væsner, siger Christian Hjort.

 

 

De jagtetiske regler

De jagtetiske regler er udarbejdet af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og Naturstyrelsen. Af dem fremgår det blandt andet: Jagt må ikke reduceres til bare at være skydning. Nedlagt vildt skal, så vidt det er muligt, anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Det gælder også for vildt, som nedlægges efter reglerne i bekendtgørelsen om vildtskader.