De vil redde Østersøen fra Tejn Havn

MILJØ

Med afsæt i isværket på Tejn Havn vil de to marinbiologer Marie Helene "Miller" Birk og Magnus Heide Andreasen forsøge at redde livet i Østersøen. Ikke mindst torskebestanden, der er presset, og som fiskerne har brug for at kunne fange af.

Kursen mod det store mål skærer tre indsatser: Den første er forskning, der skal gøre os klogere på livet i Østersøen. Den anden er etablering af levesteder for havdyr – eksempelvis muslingehaver og fiskevenlige rev omkring de planlagte havvindmøller ved Bornholm. Og for det tredje ikke mindst folkelig formidling, der kan bringe os alle ned under havets overflade – ned og forstå, hvorfor livet i dybet er fascinerende og vigtigt.

Miller Birk tror på, at forholdene for Østersøens liv kan ændres til det bedre. Vi skal blot identificere, hvad der er af problemer i havet, udbrede den viden og bruge den til at finde løsninger.

– Vi vil gennem formidling og ny viden bidrage til, at levevilkårene i Østersøen bliver bedre. Det lyder stort og prangende, men vi tror rent faktisk på, at folk vil tage større ansvar for havet, hvis de får øjnene op for, hvad der er og sker dernede, fortæller Miller Birk.

Biolog-makkerne vil også bruge deres viden om havet som afsæt til at sætte projekter i gang. Projekter, der kan gavne livet i Østersøen – og i sidste ende også fiskerne.

– Vi kan måske ved at etablere rev – eller ved at sørge for, at bundforholdene bliver bedre – begynde at få noget andet liv i Østersøen. Eller gøre forholdende lidt bedre for torsken. Vi har fiskere, som i øjeblikket er meget afhængige af torsken. Så det ville være vidunderligt, hvis vi kunne give den fisk bedre livsbetingelser, så fiskerne har noget at leve af, siger Miller Birk.

Overskud skal gå til at hjælpe havet

Man skal ikke have talt længe med de to marinbiologer, før man opdager, at det meget vand omkring dem er som benzin på deres ildsjæle. De er båret af idealisme.

De to gamle studiekammerater har lige åbnet et maritimt oplevelsescenter i ishuset på Tejn Havn. Det fungerer i øjeblikket under virksomheden Kalas, der også har det populære ishus ved Sandvig Havn. Men planen er, at Miller og Magnus skal starte deres egen socialøkonomiske virksomhed, hvor overskuddet skal gå til forskningsprojekter og andet, der kan forbedre vilkårene for dyr og planter i havet omkring Bornholm. De vil drive en privat virksomhed på markedsvilkår, og give staten håndslag på, at overskuddet vil gå til at løse problemer i det hav, de arbejder med.

– Jeg var ikke klar over, at en socialøkonomisk virksomhed også kunne være andet end sociale projekter (Bornholms Mosteri og bostedet Kærbygård er lokale eksempler på socialøkonomiske virksomheder, red.). Men man kan også arbejde med at forbedre miljøet, og da jeg læste det, tænkte jeg straks, at det var det, stedet her skulle være. Det har aldrig været meningen, at vi skulle være stenrige. Vi skal bare have vores løn, så vi kan leve af det. Så er vi lykkelige, siger Miller Birk og konstaterer, at de kun får mere energi, jo tættere de er på at nå deres mål.

– Dampen stiger, ler marinbiologen, der flyttede hertil for tre år siden og pudsigt nok bor inde på øen – mellem Olsker og Klemensker. Magnus Heide Andreasen er opvokset i Sandvig og bor nu i København, men han har planer om at flytte tilbage til Bornholm med sin kæreste.

 

Folk skal kende alternative spisefisk

Alle ved, hvordan torsk smager. Men hvad med brisling? I øjeblikket er fiskernes økonomi hængt meget op på at fiske af den stærkt reducerede torskebestand. Men ifølge marinbiologerne hos isværket kunne fiskerne også tjene penge på at fiske andre fisk, hvis blot vi alle blev opmærksomme på, at de også er fine at spise.

– Fiskerne vil have gavn af, at vi giver torsken nogle bedre livsforhold. Men det kunne også være, vi skulle finde ud af, hvad der ellers er i havet, vi kunne spise. Det kunne for eksempel være kutlinger. Eller brislinger, der allerede bliver landet på Bornholm og solgt som minkfoder. Brisling er en udmærket spisefisk, som i Købehavn bliver smidt på dåse og solgt i Torvehallerne – som når de sælger sardiner i Italien, siger Miller Birk.

 

 


 

Dreng fandt mærkeligt lille dyr

 

Mandag var der på Tejn Havn premiere på en ny attraktion, der hen over sommeren finder sted hver mandag og hver anden torsdag. I havet mellem det gamle isværk og vildmarksbadet befinder sig et træbro-kompleks, som går forbi en lille sandstrand. Derfra kunne børn og voksne iført dykkermasker og fiskenet gå på jagt efter havets liv. Fandt de noget forunderligt, stod marinbiologerne Marie Helene "Miller" Birk og Magnus Heide Andreasen klar til at hjælpe med at opklare, hvad det var.

Den nye attraktion, der tilbyder formidling af livet i havet, var ikke så velbesøgt, som den sikkert kunne have været. Helt bevidst havde Miller og Magnus ikke gjort meget for at promovere tilbuddet. De ville gerne stille og roligt i gang – og desuden ville de sikre sig, at de kunne leve op til alle corona-anbefalinger. Tre børnefamilier mødte alligevel op på den solrige dag og gik efter en kort introduktion til både udstyret og livet i Østersøen i gang med at udforske.

Marinbiologerne havde på isværkets vindbidte vægge opsat nogle store plancher med tegninger af havdyr- og planter. Dem kunne gæsterne bruge til at identificere, hvad de havde fundet i vandet. En dreng kom løbende hen til plancherne, imens Miller Birk og Magnus Heide Andreasen stod og betragtede dem.

– Jeg har fanget et mærkeligt dyr, lød det begejstret fra Frederik Vilhelmsen, der var på ferie med sin familie fra København.

– Et mærkeligt et? Spændende, svarede Miller Birk med et smil.

– Det har sådan et lille skjold. En lillebitte mund. Og så har den mange ben, forklarede Frederik Vilhelmsen

De kiggede på plancherne, for at finde et dyr, der passer på signalementet.

– Har den en buet ryg? spurgte Magnus Heide Andreasen.

– Hmm..., svarede Frederik Vilhelmsen.

– Skal vi gå ned og kigge på dit dyr? spurgte Magnus Heide Andreasen så, og fandt en håndbog med tegninger og beskrivelser af havets dyreliv.

– Ja!, lød det fra Frederik Vilhelmsen.

Drengen fik et forstørrelsesglas med, så de rigtig kunne se på væsnet. Så gik de ad de lange træbroer og nåede Frederiks familie, der kollektivt stod bøjet over en hvid plastikbakke fyldt med vand og liv. Blandt de mange krible-krabler fandt de det lille mærkelige dyr. Det var omkring halvanden centimeter langt, og det så ud, som Frederik Vilhelmsen havde beskrevet det.

Magnus Heide Andreasen bladrede i sin håndbog. Han stoppede ved en tegning af en havbænkebider, og de bliver enige om, at det måtte være sådan en krabat, Frederik havde fået i nettet.

Vil prøve sig frem denne sommer

Alle familierne virkede glade for isværkets maritime tilbud. Det kom ikke bag på Miller Birk. Da konceptet blev afprøvet ved en generalprøve i efterårsferien, var tilbagemeldingerne nemlig også meget positive.

– Vi ville se, om nogen overhovedet ville forvilde sig til Tejn. Men det viste sig, at det var en kæmpe succes. Der var næsten ikke udstyr – eller plads – nok. Der kom både turister og rigtig mange lokale – børnefamilier fra hele øen, fortalte Miller Birk.

Der var dog en vigtig forskel på efterårets havaktiviteter og dem, der kommer til at finde sted fra nu af.

– I efteråret var det en gratis aktivitet. Men vi vil gerne vil have en forretning op at køre, så vi kan leve af at lave ting fra isværket. Derfor skal vi bruge den her sommer på at finde ud af, hvordan det hele skal foregå. Kan vi for eksempel finde en måde at tage imod betaling, hvor vi undgår, at der hele tiden skal gå en fra til det? Og hvor meget kan vi tage for aktiviteterne? Vi kommer til at spørge rigtig mange forældre om, hvad de synes, det kan koste, fortalte Miller Birk.

Selve isværket, hvorfra aktiviteterne foregår, er ejet af Magnus Heide Andreasens forældre, Christian Heide Petersen og Christina Andreasen, der også har Kalas i Sandvig.

 


 

Vil lave fiskevenlige rev ved nye vindmøller

 

Marinbiologerne på isværket har, udover ønsket om at formidle Østersøens liv, også en mere aktivistisk tilgang til havet omkring Bornholm. Miller Birk og Magnus Heide Andreasen har således været i kontakt med folkene bag det lokale græsrodsinitiativ, der skal bringe havvindmøller til Østersøen. Græsrødderne vil gerne samarbejde om at etablere såkaldte stenrev omkring vindmøllefundamenterne. Et initiativ, der vil kunne gavne dyrelivet betydeligt.

– Hvis vi ved havvindmøllerne etablerer rev, kan vi måske begynde at få noget mere liv til at trives i området, og måske også gøre det lidt bedre for torsken. Det er nu bevist, at stenrev – store sten på bunden af havet – har en tydelig lokal effekt på biodiversiteten. Altså, hvor mange dyrearter, der er. Ikke kun lige omkring stenene, men i hele området omkring dem. Fiskene har det svært på steder, hvor der er total bar sandbund. Men ved at etablere stenrev, kan man få bedre levevilkår i et stort område, fortæller Miller Birk.

En forskningsbaseret løsning

I tråd med Magnus Heide Andreasens og Miller Birks filosofi er initiativet med stenrevene baseret på forskning. Forskere på Danmarks Tekniske Universitet Aqua (DTU Aqua) ved København undersøger både, hvordan stenrev gavner torsken i et område, og hvordan revene kan etableres ved vindmøller. Det synes biologerne er interessant.

Udover det lokale initiativ, der skal føre til havvindmøller, har energiselskabet Ørsted desuden fremlagt en plan for noget lignende. Det bider Miller Birk og Magnus Heide Andreasen også mærke i.

Ørsteds planlagte vindmøller ved Bornholm vil sandsynligvis rage mere end 250 meter op af vandet til vingespids. Nogle så gigantiske møller kræver også gigantiske fundamenter, der skal opbygges på en måde, så sandet omkring dem ikke bliver vasket væk af havstrømme. For sker det, vil møllerne blive undermineret og vælte.

– DTU arbejder med, hvordan sten både kan forhindre, at bølger fjerne sand, og fungere som stenrev, der skaber bedst mulig biodiversitet. Magnus og jeg talte om, at det ville være åndssvagt, hvis biodiversitet ikke bliver indtænkt i en kæmpe stor havvindmøllepark lige herude.

– Ørsted viser, at de har interesse i at gavne livet i havet ved at indskrive Verdensmål 14 – "Livet i Havet" – i deres CSR/bæredygtighedsrapport. Ud over en styrkelse af biodiversiteten kan de med stenrev muligvis også få større lokal opbakning til en havvindmøllepark. Hvis vi kan fortælle, at havvindmølleparken kan gøre alt muligt godt for torsken, så er der lige pludselig en stor gruppe mennesker herovre, som vil se en god pointe i at have møllerne derude, siger Miller Birk.

 

Stenrev gavner torsk

Lægger man bunker af store sten på havbunden, resulterer det i mange flere torsk i området omkring dem. Det viser nye forskningsresultater fra DTU Aqua, som er lagt frem på forskningsinsitutionens webside.

Forskerne har undersøgt forekomsten af torsk i et havområde ved Sønderborg i Sønderjylland før og efter, der blev etableret såkaldte stenrev. I 2016 undersøgte forskerne via fotofælder forekomsten af torsk i området Bredgrund. Det samme gjorde de i sammenlignelige områder andre steder. Kameraerne fangede ikke ret mange torsk. Men i 2017 blev der etableret stenrev på Bredgrund, og en ny kameraundersøgelse viste i 2018, at initiativet var en succes: Stenrevene var lige torskenes kop te. Forskerne kunne således konstatere mere end 100 gange så mange torsk i Bredgrund, som de kunne to år forinden. I de sammenlignelige områder uden for Bredgrund, var der imidlertid fortsat et lavt antal torsk.

 

 


 

Tre uopklarede mysterier i Østersøen

 

Magnus Heide Andreasen og Miller Birk er ikke i tvivl om, at dyrelivet i Østersøen er presset. De har selv tanker om hvorfor, men de mangler forskningsbaseret viden, der kan underbygge eller afvise dem. Den forskningsbaserede viden vil de bidrage til ved at invitere forskere til at forske fra isværket i Tejn.

Skal vi redde livet i Østersøen, bliver vi nemlig nødt til at arbejde ud fra viden, vi er rimelig sikre på holder. Ellers risikerer vi at bruge tid og penge på noget, der viser sig at være nytteløst.

Ifølge Miller Birk gemmer Østersøen på en masse gåder, der stadig savner at få svar. Hendes top tre over mysterier, hun higer efter at få kastet lys over, er:

1: Hvorfor er der ikke mere liv i Østersøen?

Der er færre sild og torsk i Østersøen end tidligere, men til gengæld flere blågrønalger og gopler. Det kan forskerne konstatere. Men hvorfor, der ikke længere er så mange fisk, ved ingen faktisk med sikkerhed. Miller Birk og Magnus Heide Andreasen hælder til, at der sandsynligvis er for meget næring i Østersøen – og at det sammen med andre problemer kan være årsagen. Den teori kan du se forklaret i nærværende grafik. Andre har en teori om det stik modsatte – at der mangler næring.

– Det største spørgsmål er: Hvordan har livet det derude, og hvorfor har det det sådan? Der mangler viden om hele økosystemet. Det ville være interessant at finde ud af, om der opstår problemer på grund af manglende næringsindhold i Østersøen. Vi bliver nødt til at kende årsagerne til problemerne, siger Miller Birk.

2: Hvordan er samspillet mellem torsk og sæler?

Fiskere har i årevis gjort opmærksom på, at Østersøens voksende bestand af gråsæler skambidder fisk i deres net og spreder parasitter til andre dyr – særligt torsk. Men hvordan påvirker sæler og torsk egentlig hinandens levemønstre? Det ved vi faktisk ikke så meget om.

– Vi mangler mere viden om sælpopulationen og dens samspil med torsken. Det ville være utrolig interessant og gavnligt at få indsigt i, siger Miller Birk.

3: Hvordan tilpasser dyrene sig Østersøens brakvand?

Østersøen er et meget særligt vand, fordi det har en lav saltkoncentration. Vi lever midt i et af verdens største brakvandsområder, men vi ved ikke meget om, hvordan dyrelivet har tilpasset sig de dybest set ekstreme forhold .

– Der er noget ret vildt ved de arter, der lever i Østersøen. Der er både ferskvandsarter, der har tilpasset sig til at leve i lidt mere salt vand, og der er saltvandsarter, der har tilpasset sig et mindre salt miljø. Der er der stadig mange sider af det, som mangler at blive udforsket, siger Miller Birk.