Drabet i Nordskoven er på forsiden i Weekendavisen og Information. Foto: Jacob Jepsen

Bornholm er på forsiden

Natten til tirsdag i sidste uge blev der begået et brutalt drab i Nordskoven tæt på Rønne. Et drab, som har tiltrukket sig national og international interesse på grund af hudfarve og etnicitet. Drabet har været omtalt i tabloidpressen, som har for vane at følge op på den slags. Men også Weekendavisen og Information, der skriver til de veluddannede og de intellektuelle i universitetsbyerne, har haft journalister på Bornholm.

I dag, fredag, er historien om drabet i Nordskoven på forsiden af begge aviser.

Det skyldes, at offeret, en 28-årig nyuddannet ingeniør, var dansk-tanzanianer.

MEDIER

Natten til tirsdag i sidste uge blev der begået et brutalt drab i Nordskoven tæt på Rønne. Et drab, som har tiltrukket sig national og international interesse på grund af hudfarve og etnicitet. Drabet har været omtalt i tabloidpressen, som har for vane at følge op på den slags. Men også Weekendavisen og Information, der skriver til de veluddannede og de intellektuelle i universitetsbyerne, har haft journalister på Bornholm.

I dag, fredag, er historien om drabet i Nordskoven på forsiden af begge aviser.

Det skyldes, at offeret, en 28-årig nyuddannet ingeniør, var dansk-tanzanianer.

Racisme-debatten eksploderede efter drabet på den 46-årige afroamerikanske George Floyd. Han døde i Minneapolis under en anholdelse, hvor en hvid betjent ifølge amerikanske medier tvang den anholdte til jorden ved at presse et knæ mod Floyds hals i over otte minutter.

Det skete den 25. maj, og siden har en bølge af protester bredt sig over hele verden. Hundredetusinder er gået på gaden i de store byer, også i København, ledsaget af skilte og bannere med teksten “I can’t breathe” og “Black Lives Matter”.

Svære psykiatriske komplikationer

Fast forward til Bornholm, der tirsdag den 23. juni – præcis fire uger efter drabet på George Floyd – rammes af den tragiske nyhed om en farvet mand, der er fundet livløs ved en bålhytte i skoven nord for Rønne.

Sebastian Abrahamsen, 32, sendes ud for Information. Han tropper op på Bornholms Tidendes redaktion tirsdag den 30. juni. Han skal undersøge, om det har noget på sig, det der med det racistiske motiv.

Sebastian Abrahamsen går grundigt til værks. Taler med præsten, moren til de tiltalte brødre, en ven til brødrene og offeret – de tre har kendt hinanden og været venner i årevis – og finder en gammel artikel fra Bornholms Tidende fra 2008, hvor brødrenes mor taler om sin bekymring for drengene, der har gået i specialklasse siden børnehaven. Diagnoser som Asperger, OCD og ADHD går igen i familiehistorien.

Efterhånden som Sebastian Abrahamsen får arbejdet sig igennem kildematerialet, tegner der sig et billede af en familie med store sociale og psykiske udfordringer. En mor, der kæmper for sine sønner, men uden at finde den rette hjælp.

Racisme-elementet mister styrke undervejs, og Sebastian Abrahamsen skriver hen mod slutningen:

“Uanset om racisme har spillet en rolle i sagen eller ej, står det klart, at brødrene er vokset op med svære psykiatriske komplikationer i en belastet familie og i et lokalsamfund, som ikke har formået at gribe dem i tide.”

Afspærringer i Nordskoven. Foto: Berit Hvassum

Det er samfundets skyld

Flasken peger nu på Bornholm som lokalsamfund. For der skal jo findes en årsag til det brutale drab. Hvis det ikke er racisme, så må det jo være noget andet, noget systemisk, et svigt fra myndighedernes side. Det kan ikke være en enkeltstående ulykkelig tragedie, eller, som chefanklager Benthe Pedersen Lund fra retten i Rønne gentager gang på gang, et spørgsmål om personlige relationer, der går helt galt.

Laura Hattens fra Weekendavisen noterer ligesom Sebastian Abrahamsen de idylliske omgivelser i Rønne ved ankomsten. Hvor Abrahamsen især hæfter sig ved stokroserne og de pastelfarvede huse, bemærker Laura Hattens de smukke slyngplanter på Laksetorvet, “hvor brostenene ligger tilpas skævt”.

Hattens fortsætter: “Et bestialsk drab synes på ingen måde foreneligt med de søde gule huse og isspisende bornholmere. Men solskinsøen er allerede skrevet ind i en større fortælling.”

Den fortælling, Laura Hattens hentyder til, er drabet på George Floyd og bevægelsen “Black Lives Matter“, samt en opsigtsvækkende omtale af drabet i The New York Times, hvor dansk politi beskyldes for at nedtone racisme-elementet. Her efterlades ingen tvivl om der lå et racistisk motiv bag drabet i Nordskoven.

Weekendavisens medarbejder taler med nogle af de samme kilder som Sebastian Abrahamsen fra Information, men følger også sagen på de sociale medier. Her er retorikken hård: “Det er godt, det nu er kommet frem, at mange bornholmere er primitive og tilbagestående, usle racister“, lyder det blandt andet i en besked til Tobias Krähmer, tæt ven med afdøde, der ifølge Laura Hattens forsøger at mane til besindighed på de sociale medier i dagene efter mordet.

Kampen om historien

Ønsket om at finde en overordnet årsag til tragedien præger Informations dækning af sagen om drabet i Nordskoven. “Burde myndighederne have grebet ind tidligere? Kunne mordet have været undgået?“ spørger Sebastian Abrahamsen efter fire dage på Bornholm.

Dermed antyder du at det er myndighedernes skyld – at myndighederne kunne have forhindret drabet?

– Ja, hvis man ser på brødrenes generalieblad, diagnoserne og kontakten med psykiatrien, er der meget der tyder på, at de kunne have haft behov for behandling, siger Sebastian Abrahamsen til Bornholms Tidende.

Laura Hattens beskriver i Weekendavisen hvordan hun undervejs får indtryk af to fløje, der kæmper om at få overtaget i kølvandet på det brutale drab. På den ene side ideologerne, bevægelserne, Enhedslisten, Black Lives Matter: Alle forsøger de at skabe forbindelse mellem drabet i Nordskoven og drabet på den sorte amerikaner.

På den anden side kæmper de lokale, der kender miljøet. Emma Saksaa og Tobias Krähmer, der begge hører til i vennegruppen omkring den dræbte og de to brødre, fastholder over for Laura Hattens, at drabet ikke har noget med racisme at gøre.

“Jeg er selv halvt pakistaner. Ham, der blev slået ihjel, var halvt afrikaner, vennegruppen består af folk i alle farver. Og han (den drabssigtede, red.) har aldrig sagt så meget som ét grimt ord til os. Spørg hvem som helst på øen. Det her er ikke racisme“.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Laura Hattens.

De to brødre, der er sigtet i sagen, er varetægtsfængslet frem til 22. juli.