55-årig tiltalt i sag om børneporno

55-årig tiltalt i sag om børneporno
Retten på Bornholm. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 3. JUL 2020 • 14:43
Af:
redaktionen

3. JUL 2020 • 14:43
En 55-årig mand fra Nexø skal for retten i næste uge. Han er tiltalt for besiddelse og deling af børneporno. Manden skulle ifølge anklagemyndigheden i perioden mellem den 16. og den 30. september sidste år have delt 32 pornografiske film, der viser mindreårige personer via filtjenesten eDonkey2000 inden for den alvorlighed, der betegnes som kategori 2. Han skulle have delt yderligere en film via samme filtjeneste i kategori 3.

Kategori 2 omfatter fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, hvor der er to eller flere aktører på billedet, og hvor der er seksuel aktivitet, herunder samleje og anden kønslig omgang og kategori 3 omfatter materiale med børn, hvor barnet bliver udsat for voldtægt, tvang, trusler eller lignende, eller hvor barnet bliver udsat for grov vold, eller udsat for livsfare eller seksuel omgang med dyr, eller hvor den seksuelle handling involverer børn, der er under tre år gamle.

Den 55-årige mand fra Nexø er desuden tiltalt for at være i besiddelse af næsten 300 pornografiske billeder og film, der viser personer under 18 år, i perioden mellem 16. september sidste år, og 10. januar i år.

Sagen skal for retten tirsdag den 7. juli.