Nu kommer der penge: Ministeren åbner støtteordning for trængte østersøfiskere

Nu kommer der penge: Ministeren åbner støtteordning for trængte østersøfiskere
Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 1. JUL 2020 • 08:00
Af:
elisabeth-krogh
| ABONNENT
1. JUL 2020 • 08:00
Fiskerne kan nu få støtte fra en ny kompensationsordning, som minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen åbner for.

De lave kvoter på torsk og sild i Østersøen har presset fiskerierhvervet i 2020. Derfor har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier afsat 10 million kroner til en særllig støttepulje for fiskerne. Penge, som fiskerne nu kan søge, oplyser Miljø og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

I februar blev det besluttet at oprette en støtteordning til torske- og sildefiskerne i Østersøen, og siden da er der blevet arbejdet på at skrue støtteordningen sammen på den bedste måde med inddragelse af fiskeriorganisationerne.

- Fiskerne i Østersøen står i en særdeles vanskelig situation på grund af de lave kvoter på sild og torsk. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu åbner en kompensationsordning, hvor fiskerne kan få en midlertidig økonomisk håndsrækning, siger Mogens Jensen.

Kvoterne på sild og torsk i Østersøen i 2020 er blevet reduceret kraftigt i forhold til fiskerimulighederne i 2019. For torsk er reduktionen på 60 og 92 procent i henholdvis den vestlige og østlige Østersø. Sildekvoterne er lreduceret med 65 procent i den vestlige Østersø. Reduktionen er sket på baggrund af den biologiske rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES.

- Jeg sætter pris på fiskeriorganisationernes forslag til, hvordan ordningen indrettes bedst muligt, og jeg mener, at det er lykkedes at målrette ordningen de fiskere i Østersøen, der er mest afhængige af torske- og sildefiskeriet, siger Mogens Jensen.


For lidt - mener fiskerne

Selvom fiskeriorganisationerne har været inddraget i arbejdet med, hvordan ordningen skal skrues sammen, er begejstringen for de ti million støttekroner til at overskue.

- Uanset hvordan den er strikket sammen, er det stadig kun et hæfteplaster på et åbent kraniebrud, siger Thomas Thomsen, formand for Bornholms og Christiansø Fiskeriforening i en første kommentar til den nu offentliggjorte ordning.

Fiskeriformanden har endnu ikke haft mulighed for at studere aftalen i detaljer, men mener at de 10 millioner, ordningen består af, slet ikke rækker langt nok.

- Først er der jo sat 1,5 million kroner af pengene af til administration af ordningen. Tilbage er 8,5 million kroner, som er den kage, der skal deles. Det er bedre end ingenting, men dækker langt fra de tab, som fiskerne har lidt, mener Thomas Thomsen.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvormange bornholmske fiskere, der vil kunne opnå støtte fra ordningen.
 

FAKTA
Aktive fiskere, der havde licens til torsk eller sild i Østersøen per 1. januar 2020, eller aktive fiskere, der har landet torsk eller sild i perioden 2017-2019, og som i væsentlig grad er afhængig af fiskeriet i Østersøen, vil kunne søge støtteordningen.
Under ordningen kan hver fisker maksimalt modtage 223.500 kroner.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet