Øresundsbroen har indimellem ført til debat på de højeste pyloner

TRAFIK

For 20 år siden blev Øresundsbroen indviet med pomp og pragt. Kronprins Frederik og kronprinsesse Victoria fandt hinanden midt på broen.

Men broen åbnede på et uheldigt tidspunkt, hvor konjunkturudviklingen på begge sider af Øresund blev ramt af it-boblens punktering. Lokalt førte det til konspirationsteorier om, at politikerne ofrede natfærgen for at redde broens økonomi.

Folkesnakken gik på de højeste pyloner om, at hurtigfærgen og en direkte togforbindelse skulle være de hold kæft-bolcher, der fik den påtvungne Via Dolerosa-rute igennem fremmedland til at glide lettere ned.


Selv om øens daværende amtsborgmester Knud Andersen i de forløbne 20 år i flere tilfælde har beklaget stedmoderlig behandling af Bornholm, så afviser han blankt. I 25 år oplevede han hele 17 trafikministre. Men bagmanden var SF’eren Tommy Dinesen.

Reelt havde lukning af natruten truet, lige siden de første tanker om en broforbindelse vågnede omkring 1960. I 1963 blev Ystad-ruten gjort permanent, og via Dragør-Limhamn kunne man komme fra København til Bornholm på fire-fem timer.

Allerede i 1971 forudså en jubilerende maskininspektør i et avisinterview, at man næppe ville fortsætte med at sejle København-Rønne, når den nye Øresundsbro engang stod færdig. To hurtige færger i pendulfart mellem Ystad og Rønne ville række.

Flydende hoteller

Alligevel betød broen de største forandringer for trafikken til og fra øen, siden Det kgl. danske Postvæsen i 1844 begyndte en fast ugentlig sejlads. Størst da Øresundsbroen i 2004 aflivede 160 års rutesejlads til hovedstaden.

I 2010 ophørte også natsejladsen for passagerer mellem Køge og Rønne, og hermed forsvandt de sidste mindelser om gamle, hyggeligere og servicemindede tider, hvor færgerne nærmest var flydende restauranter og hoteller.

Efter den træge start udviklede trafikken sig frem til 2008, hvor finanskrisen ramte. Først og fremmest påvirkede krisen pendlingen. Det begyndte dog at stige igen i 2014, og der er fortsat med en svag stigning siden da.

 

 

Bornholms Passagerforening om Øresundsbroen:
Forbindelsen har udfordringer

– Vi må håbe, at vi snart får lov til at kunne nyde godt af de fantastiske muligheder, der lå og til stadighed ligger i den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Det siger formanden for Bornholms Passagerforening Ann Hartl, der ikke lægger skjul på de udfordringer, som opstår, når man skal rejse igennem fremmed land for at komme til ens egen hovedstad.

– Den dansk-svenske integration fik med immigrantkrisen et svært slag, da man i 2015 indførte midlertidig grænsekontrol – især rejser med offentlige transportmidler blev vanskeliggjort – primært i begyndelsen.

– Senere er den direkte togforbindelse – et plaster på såret efter lukning af den direkte færgerute til Kvæsthusbroen – blevet ofret til fordel for endnu lavere billetpriser ved den seneste politiske aftale.

– Desuden er et behov for billedlegitimation og krav om alt fra transport af kæledyr til visse potteplanter, siger Ann Hartl, men tilføjer at både gæster og bornholmere alligevel benytter broforbindelsen stadigt oftere.

– Broens åbning faldt sammen med, at Bornholmstrafikken indsatte den første hurtigfærge Villum Clausen og dermed blev rejsetiden mellem Bornholm og København stort set halveret.

– I de undersøgelser vi i starten lavede på Bornholms Forskningscenter – Center for Regional og Turismeforskning – så vi hurtig effekten af den kortere rejsetid.

– Nemlig at mange gæster kom hyppigere på besøg i eget eller familiens sommerhus, og samtidig faldt den gennemsnitlige opholdslængde – især uden for sæsonen, slutter Ann Hartl.