Store Torvegade 2020. Foto: Jacob Jepsen

Her har man kunnet købe alt fra symaskiner til en ny Volvo

I Store Torvegade har man gennem tiden kunnet købe alt fra symaskiner til Volvo’er. Specielt har det, der nu er gågade, skiftet udseende mange gange. Gamle bygninger er revet ned og nye opført.

Gaden var først dobbeltrettet hele vejen fra Store Torv, så ensrettet fra Hafniahus (fra 1970’erne). Gågaden blev indviet den 11. juni 1990 af borgmester Arne Hansen og havde dermed 25 års jubilæum i 2015.

Kilde: Rønne Byarkiv.

Det gamle billede er fra Store Torvegade i 1974. Foto: Algot