Æblehaven i Snogebæk er igen sat til salg. Foto: Jacob Jepsen

Flere ting kom i vejen: Restauranten er sat til salg igen

ERHVERV

Kun godt et halvt år efter, at de overtog restauranten, har Mogens Andersen og Lykke Foverskov valgte at sælge Æblehaven i Snogebæk til salg. I første omgang har parret lagt en føler ud på Facebook.

Mogens Andersen driver også Birkelund Auto i Aakirkeby, som han og Lykke Foverskov i oktober valgte at supplere med den velrenommerede restaurant i Snogebæk.

Planen var at satse på pandekager, både de søde og madpandekagerne. Men flere ting kom i vejen, heriblandt corona, fortæller Mogens Andersen.

Æblehaven blev sat til salg første gang i 2017, men da den ikke blev solgt, tog ejerne Sophia og Henrik Neest 2018-sæsonen med. Herefter blev restauranten ikke åbnet igen, for de begge startede nye virksomheder. Til brug for sit gin-destilleri overtog Henrik Neest en lagerhal i Aakirkeby fra Mogens Andersen som led i handlen om Restaurant Æblehaven.

Restauranten i Snogebæk er udbudt privat til en pris på 2.295.000 kroner, hvis inventaret skal følge med – eller 1.995.000 kroner, hvis det ikke skal.