Sommerhusejer om tilbagetrækning af lokalplan: Vi er tilbage, hvor vi startede

LOKALPLAN

– Så er vi tilbage, hvor vi startede.

Det er Birger Jørgensens umiddelbare reaktion, efter at kommunalbestyrelsen mandag vedtog at trække lokalplan 104 for sommerhusområdet Boderne Øst tilbage.

Han har i 17 år haft sommerhus i første klitrække i Boderne og er nabo til det omstridte byggeri i nummer 38, som nu er dømt ulovligt som følge af kommunalbestyrelsens beslutning.

– Det skal rives ned. Fundamentet er for højt, siger Birger Jørgensen, der allerede i 2014 klagede over udvidelsen på nabogrunden.

– Vi vidste jo allerede dengang, at man ikke må bygge så stort og så højt ifølge de gamle deklarationer. Så jeg er glad for, at vi har fået medhold, siger han.

Sagen om byggeriet i Boerne 38 blev endeligt afgjort i Planklagenævnet i september 2019. Den kommunale byggetilladelse var ulovlig.

Konstruktivt forslag

Nu advarer Birger Jørgensen imod at blande tingene sammen. For det, der står tilbage, efter at den kommunale planafdelings jurister har gået Planklagenævnets afgørelse igennem med en tættekam, er, at man fremover vil anvende en meget restriktiv byggesagspraksis i hele området. Husene tættest på havet må udvide med otte kvadratmeter, hvis der er tale om køkken og toilet, og kun én gang i husets levetid. Større huse må udvide med fire kvadratmeter.

– Jeg har det fint med, at man kun må udvide med otte kvadratmeter på de kystnære grunde. Men jeg kan ikke forestille mig, at man ikke må bygge efter de gamle deklarationer oppe på de store grunde, siger Birger Jørgensen, der ærgrer sig over, at Venstre og Socialdemokratiet mandag aften afviste at undersøge Leif Olsens (SF) forslag om at lave en såkaldt landzonelokalplan i området i stedet for.

– Det er et konstruktivt forslag, som kunne tilgodese Forsvaret, fordi en landzonelokalplan ikke giver adgang til helårsbeboelse og dermed heller ikke giver beboerne adgang til at klage, siger Birger Jørgensen.

Håber på bred opbakning

Lokalplanen for Boderne Øst stødte endeligt på grund, da Forsvarets Ejendomsstyrelse i februar 2020 nedlagde veto mod planen, fordi den ifølge Erhvervsstyrelsen var i strid med nationale interesser.

– Så nu er vi tilbage, hvor vi startede. Ved de gamle deklarationer, siger Birger Jørgensen. Han håber, at den nye grundejerforening og kommunen på sigt kan blive enige om at gå sammen om at bakke op om en landzonelokalplan i Boderne Øst.

 

 

Fakta om Forsvarets veto

Erhvervsstyrelsen monitorerer løbende den kommunale planlægning landet over på statens vegne for at afdække, om der er eventuelle interessekonflikter mellem kommunale og nationale interesser. Det fremgik da også af indsigelsen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i februar i år, at styrelsen allerede den 11. februar 2019 anmodede Erhvervsstyrelsen om at fremsætte indsigelse mod Bornholms Regionskommunes kommuneplantillæg nr. 39.

Erhvervsstyrelsen har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, hvis et forslag til kommuneplantillæg ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser og det er altså tilfældet i Boderne, mente Erhvervsstyrelsen.

"Tillægget vurderes at være i strid med den nationale interesse om planlægning inden for støjkonsekvensområdet omkring Forsvarets, Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens skydebaner, øvelsespladser og skyde-og øvelsesterræner", hed det blandt andet i Erhvervsstyrelsens indsigelse, som altså nu har ført til at den planlagte lokalplan, samt den medfølgende ændring af kommuneplanen, måtte droppes.