Galleri Klejn åbner med 10 kunstnere

Galleri Klejn åbner med 10 kunstnere
Galleri Klejn viser med udstillingen Collage en variation af malerier, tegning, grafik, skulpturer og collage skabt af 10 forskellige kunstnere. Eget foto
| 30. JUN 2020 • 10:32
Af:
laust jordal

30. JUN 2020 • 10:32
Galleri Klejn i Allinge åbnede for sommersæsonen i søndags. Det gjorde det med udstillingen Collage, der er en samling af værker lavet af 10 forskellige billedkunstere, skriver galleriejer Kirsten Lillelund i en pressemeddelelse.

Billedkunstnerne der tæller blandt andre Marianne Thygesen, Svend Huth Meyer og Gaia Trampedach, udstiller en variation af malerier, tegning, grafik, skulpturer og collage, mens Kirsten Lillelund selv er i sit værksted i galleriet, hvor hun arbejder med blandt andet et landskab af teglsten og lerskulpturer, skriver hun i pressemeddelelsen.

Galleri Klejn har til huse i det gamle kampestenshus ved Kirkepladsen i Allinge og viser ud over udstillingen Collage en samling af flere andre kunstnere. Eksempelvis Poul Hauch Fausbøll, Kamila Slocinska og Peer Koefoed Larsen.