Henrik Bechmann efterlyser politisk handling. Foto: Elisabeth Krogh

‘Der skal ske noget nu’

Ingen af de bornholmske fiskere fisker mere i Østersøen. De er spredt til andre fangstområder og lander deres fisk i andre havne end de bornholmske, fortæller fiskerne selv. Men det er en uholdbar situation, mener en af dem, fiskeskipper Henrik Bechmann, der på sin trawler R218 Judith Bechmann har fire mand ansat.

– Vores fiskeri er normalt torskefiskeri i Østersøen og så hummer om efteråret i Nordsøen og Skagerak, men nu kan vi slet ikke komme hjem mere, for nu må vi jo ikke fange nogen torsk, siger Henrik Bechmann.

– Nu har vi prøvet at flytte os og se, om vi kan tjene en årsløn i Nordsøen og Skagerak og det har også gået indtil nu.

Han har kvote i Østersøen, han ikke kan udnytte.

FISKERI

Ingen af de bornholmske fiskere fisker mere i Østersøen. De er spredt til andre fangstområder og lander deres fisk i andre havne end de bornholmske, fortæller fiskerne selv. Men det er en uholdbar situation, mener en af dem, fiskeskipper Henrik Bechmann, der på sin trawler R218 Judith Bechmann har fire mand ansat.

– Vores fiskeri er normalt torskefiskeri i Østersøen og så hummer om efteråret i Nordsøen og Skagerak, men nu kan vi slet ikke komme hjem mere, for nu må vi jo ikke fange nogen torsk, siger Henrik Bechmann.

– Nu har vi prøvet at flytte os og se, om vi kan tjene en årsløn i Nordsøen og Skagerak og det har også gået indtil nu.

Han har kvote i Østersøen, han ikke kan udnytte.

– Vi har meget kvote i Østersøen, købt op og opsparet igennem årene. Hvis ikke man kan få at vide, hvad der skal ske fremover, og det ikke er noget værd, så er der ingen grund til at fortsætte. Så politikerne må sige, hvad de vil. Vil de lukke ned, eller skal sælerne overtage det, eller…? spørger Henrik Bechmann.

De fem arbejdspladser på trawleren er i fare, hvis der ikke sker noget i Østersøen.

– For 8-10 år siden havde jeg værdier i Østersøen for 17-18 millioner i fisk, i dag er det ikke noget værd, fordi der er torskestop. Så har jeg købt nogle kvoter andre steder, og jeg har også opsparet kvoter, fordi jeg har fisket førhen i Nordsøen og Skagerak, men hovedparten af det fiskeri, vi har satset på, var i Østersøen. Nu er der lukket.

Hvordan løber det rundt økonomisk?

– Det går ikke godt, det gør det ikke. Det er kun på grund af, at vi har nogle gode banker og noget, der hjælper os lidt foreløbig. Men det bliver ikke ved jo.

Hvor længe kan I fortsætte, som det er nu?

– Et års tid, Hvis ikke der sker et eller andet her og nu inden for et år, så er der det slut, siger Henrik Bechmann.

Alt går i stå

R218 Judith Bechmann er hjemmehørende i Nexø.

– Det har den været i 40 år, og i alt fem familier lever af mit skib, siger Henrik Bechmann.

– Vi er hjemmefra en måned ad gangen i hvert fald. Men jeg har ikke været hjemme med skibet i Nexø i over tre år. Nu er vi godt nok kommet til Bornholm igen med skibet, men det er fordi, vi har maskinskade, og skal have nye motorer i, og får lavet det på Bornholm for at støtte dem lidt også.

 

Alle fiskere på Bornholm
er nødt til at flytte sig, som
det er nu, ellers er det slut

 

Henrik Bechmann mangler svar på, hvad der skal ske, når trawleren er sejlklar igen.

– Vi ligger stille nu på grund af maskinskade, og så skal vi se, om vi kan komme videre, men vi kunne godt tænke os at vide, hvad der sker fremover. Det er der mange, som har brug for at få at vide. Det er både banker og dem, der køber vores fisk. Om vi får lov til at fange nogle fisk igen. Alle fiskere på Bornholm er nødt til at flytte sig, som det er nu, ellers er det slut, men vi vil gerne tilbage igen, jo. Vi vil jo hjem og fange de fisk – vores kvote, siger fiskeskipperen, og understreger at det ikke kun handler om de ansatte på bådene.

– Alt er gået i stå hernede på Bornholm, fordi vi allesammen er væk herfra. Det går udover håndværkere og vodbindere. Og selv bor vi jo hernede og har familie her. Det er kollapset det hele, så nu vil jeg meget gerne vide, om der bliver lukket op for torsk igen, eller lukker vi bare helt ned. Så skal jeg vide det nu.

Hvorfor skal du vide det nu?

– Så er der ingen grund til at forsætte. Jeg er 60 år nu, og jeg havde regnet med, at jeg skulle fiske i nogle år endnu, og håbet er, at der måske er nogle, der skal overtage mit skib med kvote.

Vi har ikke råd til at vente

På fiskernes generalforsamling havde fisker Henning Finne samme opråb til ministeren.

– Vi fiskere er lukket fuldstændigt ude. Vi må enten have en oplægningsordning eller kvote andre steder. Hvis de bornholmske fiskere skal vente ret meget længere, vil der ikke være fiskere tilbage. Vil I have fiskeri i Østersøen, så må I give penge til oplægning og til følgeindustrien bagved, sagde Henning Finne henvendt til de to fremmødte politikere, miljøminister Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V).

Henning Finne mener, at den kompensationsordning til fiskerne, som er på vej, er alt for lille.

– Jeg har regnet mig frem til, at jeg vil kunne få 120.000 kroner – over tre år, hvor jeg før tjente 2,5 til fire millioner kroner om året, sagde Henning Finne.

– Jeg skal nok bære videre, at I synes det er for lidt, lovede miljøminister Lea Wermelin.

– Det haster, understregede Henning Finne.

– Jeg er ikke sikker på, at vi eksisterer ved årets udgang…

Der skal ske noget drastisk

På mødet slog Henrik Bechmann ligeledes fast, at det haster, hvis det resterende bornholmske fiskeri og følgeerhverv skal reddes.

– Der skal ske noget drastisk, ellers er der ingen bornholmske fiskere tilbage til nytår. Vi har ikke tid til at vente længere. Vi er nødt til at have betalt vores renter og afdrag, så vi kan overleve, sagde Henrik Bechmann, som også foreslår en midlertidig oplægningsordning for fiskerne.

Også svanekefisker Claus Stenmann Hansen har på Facebook beskrevet konsekvenserne af det manglende fiskeri i Østersøen, og hvordan mange bornholmske fiskere må have deres både liggende i andre havne eksempelvis Gilleleje, og fiskerne kun sjældent kommer hjem til familie og venner på Bornholm, hvis de skal forsøge at overleve erhvervsmæssigt.

Halvering af fartøjer på ti år

Bornholms og Christiansø Fiskeriforening er ikke i tvivl om de konsekvenser, sælernes indtog og eksplosive vækst i Østersøen har haft for fiskerne.

– I 2009, hvor vi så de første sæler ved Christiansø, var der 59 aktive fartøjer i Bornholms og Christiansø Fiskeriforening. I 2019 er der 28 aktive fartøjer tilbage. Altså mere end en halvering siden gråsælerne gjorde deres indtog, siger Thomas Thomsen.