30 medarbejdere på skole skal på tur til Østrig

30 medarbejdere på skole skal på tur til Østrig
Grethe Kofoed Svendsen tager medarbejderne fra Bornholms Frie Idrætsskole med på personaletur. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 29. JUN 2020 • 16:25
Af:
holger-larsen

29. JUN 2020 • 16:25
30 medarbejdere fra Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker rejser i september på en tre dages pædagogisk personaletur til Østrig.

– Det er fantastisk for vores skole, at vi er nået dertil, hvor vi kan tage på en tur, hvor vi er sammen på tværs af personalegrupperne. Vi er efterhånden en stor organisation med forskellige arbejdsområder. Der er køkkenet, børnehaven, skoledelen og den tekniske afdeling. Turen har til formål at pleje personalet og ryste folk sammen. Det er vigtigt for os at samle skolen som én organisation, siger skoleleder Grethe Kofoed Svendsen.

Turen byder blandt andet på teamsamarbejde og besøg på historiske steder.

– Turen er delvis selvfinansieret, idet personalet bidrager fra deres gavekasse, oplyser skolelederen.

Skolen er på grund af personaleturen lukket fredag den 11. september. Den manglende skoledag har man fundet ved at afkorte sommerferien med en dag.