Anklager kæmper mod fortællingen om, at drabet er racistisk

LEDER

Bornholm er havnet i den opsigtsvækkende situation, at både anklagemyndighed og politi aktivt går op imod stemmer på ikke mindst sociale medier, der vil koble drabet i Nordskoven sammen med en antiracistisk kampagne, der med stor kraft har spredt sig fra USA til resten af verden. Det er en let mission at koble Nordskoven på den globale fortælling. Ikke mindst fordi den dræbte har tanzaniansk mor, og fordi han under overfaldet fik “trykket et knæ mod” sin halsregion. Netop oplysningerne om knæet – som anklagemyndigheden har lagt frem selv – trækker en parallel til USA, hvor afroamerikanske George Floyd mistede livet netop efter en politibetjent placerede et knæ på hans hals.

Men fortællingen afvises foreløbigt af Bornholms Politi som understreger, at den indledende efterforskning tyder på, at motivet bag det brutale overfald er et andet end racisme. Lige meget nytter det. De mange gisninger kombineret med kritik af efterforskningen fortsatte med stor kraft torsdag og fredag i sidste uge, hvor politiet omvendt afviste at forklare, hvorfor et racistisk motiv ikke stod højest på listen over motiver. Hvilket kun øgede presset.

Fredag tog sagen så pludselig en yderst opsigtsvækkende drejning. Chefanklager Benthe Pedersen Lund kontaktede Bornholms Tidende efter instruks fra Rigspolitiets kommunikationsafdeling.

– Som vi ser det, er det et helt andet motiv. Det er en personlig relation, sagde Benthe Pedersen Lund.

– Det er deres personlige forhold, der er gået galt, uddybede hun.

 

Rigspolitiet frygter, at
drabet på Bornholm
skal udløse optøjer

 

Trækket skyldes, at Rigspolitiet frygter, at drabet på Bornholm skal udløse optøjer. På dette tidspunkt var der blandt andet blevet hængt et banner med et antiracistisk slogan op på torvet i Rønne. Den store verden rykkede meget tæt på.

– Vi er helt opmærksomme på situationen i USA, sagde Benthe Pedersen Lund da også til Bornholms Tidende.

Den antiracistiske kamp er nødvendig og vigtig. Og det er godt, der stilles spørgsmål til efterforskningen. Selvfølgelig. Og det brutale drab kan godt være drevet af racistisk had, selv om det måske er andre forhold, der har udløst overfaldet.

Men det er ikke godt, hvis historien om et tragisk drab – der vil kaste uendelige skygger over både offerets og gerningsmændenes familie i al fremtid – bliver kapret af blandt andet anonyme stemmer på sociale medier, som er uden for demokratisk kontrol, eller andre aktører, som ikke vil svare på spørgsmål, men kun agitere.

Vores demokrati har regler, og inden for dem skal racisme bekæmpes. Vi argumenterer med navns nævnelse og åben pande. Ikke gemt bag en digital mur eller med anonyme afsendere. Og vi skal ikke opfinde eksempler, for at holde liv i en kampagne. Lige meget hvor berettiget den er. Det tjener intet formål.