Politi sagde stop til nattemusik

Politi sagde stop til nattemusik
Politiet måtte natten til lørdag bede flere festglade mennesker skrue ned for musikken i Rønne. Arkivfoto.
| 27. JUN 2020 • 11:50

27. JUN 2020 • 11:50
Bornholms Politi har tre gange natten til lørdag banket på hos festglade mennesker i Rønne og bedt dem slukke musikken eller lukke deres vinduer. Det skete klokken 00.04, 01.45 og allerede igen 01.47.

Kun i et ud af de tre tilfælde drejede det sig om nyudklækkede studenter, der fejrede huerne med høj musik. I de to andre tilfælde var der tale om almindelig musik til ulempe, ifølge Bornholms Politi. Musikken kan tydeligt høres, når vinduerne er åbne på grund af sommervarmen, fortalte vagthavende.