På weekendtur med Sillehoved: Følg den gule rute til elverpigerne i Gamledam

På weekendtur med Sillehoved: Følg den gule rute til elverpigerne i Gamledam
Gamledam er navnet på en ubeskrivelig smuk skovmose i Paradisbakkerne. Foto: Søren P. Sillehoved
| ABONNENT | 27. JUN 2020 • 09:49
Af:
soeren-p-sillehoved
| ABONNENT
27. JUN 2020 • 09:49
NATUR

Gamledam er en meget smuk skovmose i Paradisbakkerne. Det store østbornholmske naturområde kendes af mange mennesker, også vores turister, da stedet er meget omtalt i turistbrochurerne. Der er også et fint net af gode stier, som er markerede med enten røde, blå eller gule farver af forskellige længder. Alle ruterne udgår fra Lisegård i den sydlige del af området, men desværre nøjes de fleste mennesker med den korte og røde rute til rokkestenen. Det er synd, for så oplever man slet ikke områdets sande naturværdier.

Følger man derimod den længere og gule rute, vil man opleve eventyret, for stien passerer Gamledam, og alene synet af den lille skovmose er hele turen værd. Den langstrakte mose ligger smukt i landskabet med høje klipper på den ene side, og mørke dekorative graner på modsatte side. Højmosen er omkranset med mos, og ude på de åbne vandflader flyder øer af mos, bevokset med dekorative små birketræer og kæruld med hvide uldtotter, der ligner elverpigernes skørter. Paradisbakkerne er privatejet, der er offentlig afgang overalt, men kun langs stierne.

Ønsker man kun at opleve mosen Gamledam, kan den gule rute med fordel starte fra en parkeringsplads i den nordlige del af naturområdet. Vejen hertil hedder Oksemyrevej. Den er samtidig cykelvej og fører gennem Paradisbakkerne til Almindingen. Fra parkeringspladsen følger man bare den asfalterede vej omkring 300 meter indtil en gul markeret skovsti fører til højre. Herfra følger man stien, passerer den helt tilgroede Oksemyre, og kort efter kommer turens højdepunkt, skovmosen Gamledam.


Historiske forhold

I ældre tider udgjorde mosen bare en fugtig sprækkedal med et mindre vandløb. Ejeren opstemmede på et tidspunkt bækken, og dermed opstod en mindre mose, og den blev kaldt Gamledam.

Klippesiderne går næsten lodret ned mod mosen, pyntet med store hvide nøkkeroser. Langs kanterne af det sorte næringsfattige vand vokser der mos, tørv og spagnum. Ude på vandet flyder store øer af mos, bevokset med små birketræer og store mængder af kæruld. På grund af det næringsfattige miljø vokser der mange spændende planter. Blandt andet kragefod med røde blomster og den lille kødædende soldug. For at kunne overleve må planten spise insekter, som den fanger med sine gule klistrede blade. Når insekterne sidder fast, lukker bladet, og de indfangede smådyr opløses af nogle enzymer og fortæres. Soldug blomster i juli med en hvid blomst på en kort stilk.

Der er mange grønne frøer i mosen, og på begge sider af stien vokser der blåbær. Ude i det åbne terræn og mellem klipperne er der hedelyng og smukke enebær med søjler eller runde faconer.


Her er eventyrligt smukt

Fra det flade klippeparti på den modsatte sider af mosen er der en flot udsigt over landskabet. Herfra ser man ned mod mosen og opdager spejlbilledet af de mørke graner bagved. Der er så smukt, at man næsten føler sig hensat til nordiske ødemarker, men det er bare Gamledam, en lille bornholmsk naturperle. Naturligvis er der smukkest i stille vejr med solskin og drivende hvide skyer. Når det blæser ”synger” granerne, og vinden får den hvide kæruld til at svinge med skørterne og ligne små dansende elverpiger. Måske flyver en musvåge over mosen eller nogle kulsorte ravne. Magien fuldendes af koret fra de utallige kvækkende frøer.


Nattens natur

Efter solnedgang vil skuespillet ændre sig totalt. Mørket har opløst mosen, og ind på scenen optræder nattens sorte flagermus på jagt efter natsværmere og andre insekter. Samtidig kan man oppe fra den sorte himmel høre sære pist og grovere lyde. Det er skovsneppernes kærlighedserklæring til fruerne i skoven. Måske høres et snurren fra en symaskine, det er natravnens stemme, og nogle gange høres højlydte kald. ”Po-po-po”, stemmen kommer fra den lille sjældne perleugle. De tusindvis af kvækkende frøer nede i vandet sender boblende stemmer opad og lige ind i øret. Nogle gange kommer et rådyr ned til mosen for at drikke. Det kan ligeså godt være Pan, skovguden og jagtens gudinde. I skoven mørke bliver alle skygger sorte og fantasien levende.

Man returnerer samme vej.

Rigtig god tur.