Ingen fældende beviser mod mejeriet – men hvad med tilliden?

LEDER

Det er ikke nogen nem sag at blive anklaget for ikke at have styr på sin produktion af fødevarer – her mælk – uden at det objektive og fældende bevis er blevet fundet. Det er oplagt at forfalde til at sige, at så længe det bevis ikke findes, så betragter vi os som uskyldige og udsat for en hetz.

Og det er præcis den holdning dele af argumentationen fra Bornholms Andelsmejeri har været præget af i det forløb, der siden pinse har resulteret i, at 154 personer er blevet registreret syge, ramt af campylobacter.

Nu er sagen lukket. Fødevarestyrelsen udtalte i går til Bornholms Tidende, at det ikke er lykkedes at finde smittekilden. Den eneste konsekvens forløbet får for mejeriet er et krav om øget kontrol af produktionsflowet.

Det er et gennemgående mønster i reaktionen på udbruddet. De fagfolk, der arbejder med at afdække smittekilden, peger på mejeriet. Men de fagfolk, der er tæt på fødevareproduktion, mejeridrift og selve mejeriet, afviser mistanken. Det er ikke en nem situation at være forbruger i.

 

Fagfolk, der arbejder med at afdække smittekilden, peger på mejeriet. Men de fagfolk, der er tæt på fødevareproduktion, mejeridrift og selve mejeriet, afviser mistanken

 

Lad os kort ridse fakta og tvivl op:

Steen Ethelberg, afsnitsleder i afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos Statens Serum Institut, fastholder, at resultatet af den epidemiologiske undersøgelse, som blev gennemført i dagene efter sygdomsudbruddet på Bornholm, udpeger mælken fra andelsmejeriet som smittekilde.

– Det sker ofte i forbindelse med den slags udbrud, at man ikke kan påvise bakterier eller virus, forklarede Steen Ethelberg i går over for Bornholms Tidende.

Jette Sejer Kjeldgaard fra DTU Fødevarer har fulgt udviklingen på nærmeste hold. Hun er heller ikke i tvivl om, at smittekilden er Bornholms Andelsmejeri.

– Vi mangler det mikrobiologiske bevis, men jeg bakker fuldstændig op om seruminstituttets konklusion, har Jette Kjeldgaard sagt til Bornholms Tidende.

Altså en ret entydig udpegning af mejeriet. Men fra selve Mejeriforeningen lyder der modsatte toner. Chefkonsulent hos Mejeriforeningen, mejeritekniker Christian Kastrup, har været med på kontrolbesøg på andelsmejeriet, og understreger for eksempel, at han er overrasket over, Statens Serum Institut uden mikrobiologiske beviser udpeger mejeriet som kilden.

Den mest radikale afvisning kommer fra Formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer der i Nyt fra Bornholms Landbrug & Fødevarer ligefrem fremstiller mejeriet som et offer.

”Bornholms Tidende var hurtig til at hænge Bornholms Andelsmejeri ud i forbindelse med campylobacter-udbruddet, selv om der ikke på noget tidspunkt har været testresultater, der har indikeret, at bakterien skulle stamme derfra,” skriver han – uden at tage notits af undersøgelsen fra Statens Serum Institut eller interessere sig for de mange syge.

Det virker som en forkert reaktion. Mejeriet og fødevarebranchen er afhængig af forbrugernes tillid. Den får man ikke ved at angribe pressen, der videreformidler myndighedernes undersøgelser. Tværtimod.