Hele den store skat, der er fundet på Bjerregaard ved Pedersker. Skatten bliver senere på året udstillet på Bornholms Museum. Foto: René Laursen, Bornholms Museum

Bornholmske vikinger missede nedgravet skat med få centimeter

En sensommerdag i den sidste del af vikingetiden blev to gårde lige ved Rispebjerg nær Pedersker overfaldet, sandsynligvis af nordmænd. Gårdene og deres mindre bygninger blev brændt ned til grunden.Bornholmerne på de to gårde har dog anet, hvad der var på vej. For de nåede at grave en større møntskat ned.

FORTIDSFUND

En sensommerdag i den sidste del af vikingetiden blev to gårde lige ved Rispebjerg nær Pedersker overfaldet, sandsynligvis af nordmænd. Gårdene og deres mindre bygninger blev brændt ned til grunden.

Bornholmerne på de to gårde har dog anet, hvad der var på vej. For de nåede at grave en større møntskat ned. Nogle overlevede også overfaldet, for de vendte tilbage og gravede efter skatten.

De fandt den bare ikke, for de stoppede med at grave 25 centimeter fra det sted, hvor skatten lå.

Finn Ole Nielsen, chefarkæolog på Bornholms Museum, ved udgravning pŒå Bjerregaard i Pedersker. Foto: Jens-Erik Larsen

Derfor blev mønterne liggende i jorden i mere end 1.000 år. Lige indtil dette forår, hvor man på Bjerregaard begyndte at grave ud til en ny stor svinestald.

– Jeg havde ikke den store tiltro til, at der var noget at komme efter, for vi var der i 2012. Her fandt vi nogle brændte lerklininger, men ikke nogen egentlige fund. Detektorspecialisterne havde heller ikke fundet noget, fortæller Finn Ole Nielsen, chefarkæolog på Bornholms Museum.

Men sidst i marts blev han med ét en del klogere på jorden under Bjerregaard.

Guld og 115 mønter

I alt blev der trukket 7.000 kvadratmeter muld af. For Finn Ole Nielsen var det mest for en sikkerheds skyld, at arkæologerne også var ret talstærkt på plads.

– For en ordens skyld ville vi godt lige have trukket muldlaget af, og så kunne vi se, at det var fuldstændig overvældende, hvad der lå: En masse østersøkeramik, der er meget karakteristisk for slutningen af vikingetiden og den tidlige middelalder, perioden mellem år 1000 og 1200, siger han.

– Vi kunne se, at vi måtte have detektor på. En frivillig fandt først en engelsk mønt, dernæst en arabisk.

Pludselig kom det så fra arkæolog René Laursen: “Jeg har fundet en skat!”. Dem er der fundet en del af på Bornholm, men den her var ikke som de fleste.

Samlet viste skatten sig at være på 115 mønter: Godt 100 arabiske og ellers syv tyske, to bøhmiske, en byzantinsk og en italiensk. Andre dele af skatten består af brudesølv, armbånd og halsringe. Som noget sjældent er en del af skatten guld.

– Det er meget usædvanligt at finde guldsmykker fra vikingetiden, for det meste af det er sølv. Vi har kun nogle enkelte guldsmykker fra vikingetiden på Bornholm, men det er sjældent, siger Finn Ole Nielsen.

Nordmænd under mistanke

Mønterne satte også arkæologerne i stand til at tidsfæstne overfaldet på gårdene ved Rispebjerg inden for en periode på fem år. At tiden ligger nogenlunde fast, giver også arkæologerne en idé om, hvem der stod bag overfaldet.

– Den yngste mønt i skatten er slået i år 985, og vi ved, at Bornholm bliver oversvømmet med engelske mønter efter 990. Men dem er der ingen af i skatten. Så når der kommer så store mængder mønter frem uden nogen engelske, må det være sket før 990, siger Finn Ole Nielsen.

– Overfaldet har sikkert fundet sted i høsttiden, for vi fandt store mængder forkullet korn på brandtomten. Nu tager vi prøver for at se, og vi skal igennem store mængder jord og brændt korn for at se, om vi kan datere branden præcist.

– Angriberne har nok været nordmænd, for vi ved, at nordmændene hærgede på Bornholm på den tid, siger Finn Ole Nielsen.

 

Det er meget usædvanligt at finde guldsmykker fra vikingetiden, for det meste af det er sølv. Vi har kun nogle enkelte guldsmykker fra vikingetiden på Bornholm, men det er sjældent

 

De overlevende var fortvivlende tæt på at finde deres nedgravede mønter og smykker.

– Vi kan se, at efterkommerne har gravet efter skatten. De byggede et nyt hus på næsten samme sted, men inden da omgravede de et område på cirka 20 kvadratmeter. Vi kan se aftrykkene fra deres spader, fortæller Finn Ole Nielsen.

– De gravede rigeligt dybt nok, men de gravede ikke bredt nok. De gravede næsten helt op til skattefundet, men ikke langt nok, for skatten lå 25 centimeter fra det sted, hvor de holdt op med at grave.

Derfor kom skatten først for dagens lys i år. Den er ikke komplet, for i nyere tid er der blevet flyttet jord fra det sted, hvor skatten blev fundet. Men man ved, hvor jorden ligger, så derfor fortsætter eftersøgningen.

Den kendte del af skatten vil blive udstillet på Bornholms Museum senere på året.