Bornholms vikinger boede i typehuse

FORTIDSFUND

Bornholmerne i den sidste del af vikingetiden havde typehuse i en bestemt byggestil. Nogle af husene havde kældre, sandsynligvis for at holde madvarer kolde. Begge dele er ny viden fra fundet af de to gårde, der kom frem, da der blev gravet på Bjerregaard ved Pedersker.

– Vi ser ud til at have fundet to gårde, der har ligget ved Bjerregaard. To gårde med et helt tomt område imellem. Det har været store bygninger med flere mindre bygninger knyttet til: Stalde, huse til tyendet og værksteder, fortæller chefarkæolog Finn Ole Nielsen.

– Vi har en arkitektur, som vi nu kan se har været typisk for den sidste del af vikingetiden. Det er stuehuse med en bestemt form. Vi kalder dem fem-sættere, fordi de består af fem sæt, der blev anlagt symmetisk øst-vest. Før fundet her havde vi kun et enkelt komplet hus af den slags, som vi fandt i Olsker.

– Vi har ikke vidst før nu, hvor bundet de har været til den husform, men nu kan vi se på luftfotos af vækst- og farveforskelle i kornet, at den byggestil har været udbredt på både den nordlige og den sydlige del af Bornholm.

– Når vi sidder med de fotos, kan vi se, at "Der er et til" og "Der er et til". Det har været den tids typehus, siger Finn Ole Nielsen.


Vikingerne havde kældre

Nyt er også, at bornholmerne havde kældre i vikingetiden. I hvert fald nogle af dem.

– Vi har fundet en kælder, der sandsynligvis har været brugt som kølerum. Det har jeg aldrig set før, men det afspejler nok også, at vi ikke har gravet så mange af de huse frem. Jeg synes ikke, at jeg har set kældre fra den periode før i øst-Danmark, siger Finn Ole Nielsen.

– De har vidst, at det virkede konserverende at køle madvarer ned. Før man opfandt køleskabet, har de lagt store isblokke ned i frysehuset. De anlæg har jeg ikke set før, og jeg troede først, at det var toiletter, vi havde fundet.

– Det kan stadig godt være, at det var et toilet, men fordi det ligger i kælderen, tror jeg mest, at det er et ishus eller fryser. Jeg vil tro, at den eneste måde at opbevare store isblokke på har været at gøre det i kælderen, siger Finn Ole Nielsen.

Frem fra skjulet under jorden kom desuden mindre huse, som Finn Ole Nielsen betragter som værksteder og arbejdshytter, der har været knyttet til vikingegårdene. Et af dem blev der set nærmere på.

– Grubehuset var gravet næsten en meter ned i jorden, et lille kvadratisk hus på fire en halv meter på hver side. De har sparet væggene væk ved at grave huset ned. Det har været brugt til noget værkstedsaktivitet, siger Finn Ole Nielsen.

– De grubehuse har vi ikke på Bornholm i samme omfang, som man har dem i resten af Danmark eller bare i Skåne. Det er kun det andet af sin slags, som vi har fundet på Bornholm.

Det første bornholmske grubehus fra sidste del af vikingetiden blev fundet ved Hasle for otte år siden. Det viste sig at være en vævestue. Arkæologerne vil nu undersøge, hvad grubehuset ved Rispebjerg har været brugt til.

 

 


Flere svar om Rispebjerg kom frem

Forårets gravearbejde på Bjerregaard fandt sted kun 100 meter fra Rispebjerg, et af de tre arkæologisk vigtigste steder på Bornholm. De to andre er Sorte Muld og Vasagård. Også om Rispebjerg kom der nyt frem.

Rispebjerg husede et soltempel i stenalderen og en ringborg i jernalderen. Af soltemplet har arkæologerne kun fundet palisaderne, men modsat ved templet på Vasagård mangler man på Rispebjerg at finde de voldgrave, der også knyttede sig til anlægget.

Gravearbejdet på Bjerregaard gav dog en brik til puslespillet.

– Vi har fundet spor af den bebyggelse, der knyttede sig til voldgravene på Rispebjerg. Oppe på bjerget bør der være noget, der knytter sig til den bebyggelse, som vi finder nu, siger chefarkæolog Finn Ole Nielsen.

– Vi er kommet dét tættere på, at vi i hvert fald kan se, at de boede der. Indtil nu har vi ikke kunnet bevise, at der også boede mennesker. Vi har stadig kun sporadisk bebyggelse og om de byggede voldgravene, ved vi stadig ikke. Men vi kan se, at der i stenalderen levede mennesker på Rispebjerg i længere tid, end vi hidtil har vidst.

– Vi leder efter voldgravene, og der måtte godt have været mere denne gang. Vi skal måske overveje at være mere vedholdende. Det bliver bare kompliceret af, at der ligger så mange bygninger fra vikingetiden og middelalderen oven over, siger Finn Ole Nielsen.

Arkæologen håber, at ny teknologi kan hjælpe til med at afdække Rispebjergs gåder.

– Nogle gange er det bare ikke et tag selv-bord. Det gælder her, hvor bygningerne er forseglet af yngre bebyggelser højere oppe i jordlagene. Der er rigtig meget at komme efter på Rispebjerg endnu. Vi har for eksempel stadig til gode at arbejde med georadar derude, det nye vidunder, siger Finn Ole Nielsen.

– Det er fantastisk at opleve den teknologiske udvikling. Men der går nok 10 år, før vi har sådan noget dyrt grej som en georadar på museet.