Bevægelse indtager scenen

Bevægelse indtager scenen
Foto: Henrik Nielsen
| 26. JUN 2020 • 15:28
Af:
henrik-nielsen

26. JUN 2020 • 15:28
Inden George Floyd døde i Minneapolis den 25. maj, var bevægelsen Black Lives Matter relativt ukendt i Danmark. Den 46-årige sorte mand døde under en anholdelse, hvor en hvid betjent i næsten ni minutter havde sit knæ placeret på hans hals, selvom han blev ved med at sige, at han ikke kunne trække vejret.

Siden har Black Lives Matter arrangeret adskillige demonstrationer i amerikanske storbyer, og søndag den 7. juni var der også en stor demonstration i København. Senest har Black Lives Matter Danmark spekuleret i motivet til drabet i Nordskoven. Fredag kunne gæster se, at Black Lives Matter også har fundet vej til Store Torv i Rønne.

På bagvæggen til scenen på Store Torv proklamerede et banner, "No lives matter until black lives matter", som kan oversættes til "Ingen liv har betydning, før sorte liv har betydning".

Det fremgik ikke, hvem der har hængt banneret op.