Stor sorg har ramt Bornholm

LEDER

Især en sætning står tilbage, når man har læst Bornholms Tidendes retsreportage fra grundlovsforhøret ved Retten på Bornholm onsdag eftermiddag, hvor to herboende brødre på 23 og 25 år blev konfronteret med politiets formodning om, at de har dræbt en 28-årig mand. Han blev fundet død i en bålhytte i Nordskoven ved Rønne.

Sætningen lyder: "Politiet mener også, at de to brødre på forhånd havde aftalt at overfalde det 28-årige drabsoffer."

Endnu er vi tidligt i efterforskningen, men det er ydermere værd at notere, at chefanklageren ønskede dørene lukket, og det skete med en henvisning til en del af Retsplejeloven, der åbner for, at der er flere end de to sigtede, der formodes skyldige i sagen.

” … når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes,” lyder passagen helt præcist.

Holder politiets formodning, står det klart, at der altså ikke er tale om et drab i pludselig affekt, men om et planlagt forløb, der fremstår som en slags arrangeret bagholdsangreb. Som altså måske sågar involverer flere end de to politiet indtil nu har tilbageholdt.

 

Det bedste man kan gøre, når nogen er i stor sorg, det er at vise, at man forstår deres sorg

 

Det er uhyggeligt. Og det er en stor tragedie, der har ramt familien, herunder moderen, der har valgt at udtale sig til Ekstra-Bladet. Hun beskriver en ung, livsglad, ambitiøs og sympatisk mand, der helt uforståeligt måtte dø.

Grundlovsforhøret viser også, at der er udøvet helt usædvanlig grov vold mod drabsofret. Der er tale om slag mod ansigtet og kroppen, knivstik og blokering af blodgennemstrømningen til hovedet ved at trykke et knæ mod halsregionen, lød politiets beskrivelse.

Hvordan skal vi som lokalsamfund reagere? Hvordan skal vi som medie reagere?

For at starte med det sidste: Når sager rykker så tæt på, bliver de meget vanskelige at beskrive. For uvægerligt sker der det, at ansatte på avisens redaktion kender nogen, der tror, de ved noget. Bornholm er et lille samfund, og mange brikker melder sig til puslespillet. Men hvad er det vores opgave at give videre? Og hvordan viser vi størst respekt for den dræbte og de efterladte?

Ved nøgternt at referere politiets afdækning? Eller ved at give for eksempel moderen mulighed for at tale med os?

Det, at vise interesse for den dræbtes personlighed og liv, kan også være udtryk for respekt.

Og hvordan skal vi som samfund reagere? Som medmenneske? Det bedste man kan gøre, når nogen er i stor sorg, det er at vise, at man forstår deres sorg og deler den. Man skal som menneske ikke dukke nakken og undgå at møde de pårørende, hvis man kender dem. Når man har mistet nogen, der står en nær – for eksempel en søn – er det helende at se, at andre ser, forstår og deler din sorg.

Lad os håbe, at politiet hurtigt når til bunds i sagen.