Foto: Berit Hvassum

Skolerne holder vejret: Nu starter spillet om kommunens penge

Der bliver vindere og tabere, og særligt Åvangsskolen i Rønne og Hans Rømer Skolen i Aakirkeby kan risikere at få færre penge fra kommunen end i dag. Derimod kan økonomien komme til at se lysere ud for Svartingedal Skole i Hasle.

Det er nogle af de mest sandsynlige følger af, at kommunalbestyrelsen torsdag aften besluttede at arbejde videre med i alt fire forskellige mulige måder at fordele kommunens penge til Bornholms seks folkeskoler på.

De seneste fem år har skolerne fået et grundbeløb plus et beløb for elev på skolen. Den model er til fordel for store skoler med mange elever i klasserne – og til ulempe for skoler med få elever og få elever i klasserne.

I første omgang skal børne- og skoleudvalget ved et temamøde allerede i morgen, fredag, gå dybere ind i de fire alternative måder at fordele pengene til skolerne på. Efter tidsplanen skal kommunalbestyrelsen den 17. september lægge sig fast på, hvordan man fremover vil fordele pengene.

– Nu har modellen nogle år på bagen, og de fleste andre kommuner gør det også anderledes end os, så hvorfor ikke se på den nu? spurgte Bente Helms (S).

Én retfærdig måde findes ikke

Spillet om pengene til skolerne bliver sværere af, at der ikke findes én måde at gøre det på, der skiller sig ud som klart bedst og klart mest retfærdig. Faktisk findes der ikke en gang en model, der både tager hensyn til skolernes interesse i at kunne dække deres udgifter – og til kommunens ønske om ikke at bruge penge, som kommunen ikke har.

“Der er ikke en entydig god tildelingsmodel, der respekterer følgende klassiske, økonomiske principper: (1) Der kan ikke deles flere penge ud end man har til rådighed og (2) De penge, der deles ud, skal stabilt svare til de udgifter, der skal dækkes”, fik børne- og skoleudvalget først på måneden at vide af embedsværket.

– Jeg er helt tryg ved, at vi i børne- og skoleudvalget nu får noget tid til at finde den helt rigtige model, sagde Linda Kofoed Persson (DF).

Det var Leif Olsen (SF) ikke enig i.

– I får en måned, sagde han.

– Hvis der ikke kommer flere penge ind i systemet, vil nogle skoler få, og nogle vil afgive penge. Jeg synes bare, at I skal være meget opmærksomme på, hvad det her får af betydning af den bornholmske folkeskole, sagde Leif Olsen.

Den nuværende måde at fordele penge til skolerne på respekterer, at kommunen ikke deler flere penge ud, end den har. Til gengæld oplever først og fremmest Svartingedal Skole, at det kniber med at få pengene til at række.

Store beløb kan blive flyttet

Blandt de fire mulige måder at fordele pengene til skolerne anderledes på ville Åvangsskolen i Rønne med den mest vidtrækkende model have modtaget i alt 4,4 millioner kroner mindre, hvis modellen havde været gældende i årene fra 2017 til i dag.

Den samme model ville have givet Svartingedal Skole i Hasle i alt to millioner kroner mere over de seneste tre år – ligesom modellen samlet ville have gjort driften af skolerne to millioner kroner dyrere for kommunen.

Svartingedal Skole står til en gevinst i tre modeller ud af de fire, der ligger på bordet: Samlet 2,7 millioner kroner i årene fra 2018 i en anden model – og 700.000 kroner ekstra i årene fra 2017 i en tredje.

Denne tredje model havde samtidig kostet Hans Rømer Skolen i Aakirkeby samlet 700.000 kroner, hvis den havde været gældende fra 2017, ligesom begge skolerne i Rønne hver havde haft godt en million kroner mindre at drive skole for de seneste tre år.

Ny distrikter også mulige

Også grænserne for de bornholmske skoledistrikter kommer nu en tur under lup. Men hvor en ny måde at fordele pengene på vil slå igennem hurtigt, vil det sandsynligvis tage nogle år for skolerne sat mærke, hvis også distriktsgrænserne bliver ændret.

Erfaringerne viser, at langt de fleste nuværende elever fortsætter i deres nuværende skole, hvis man ændrer distriktsgrænserne. Nogle elever vil få en formel ret til at komme i den skole, som deres bopæl nu hører under – men den ret har de allerede i kraft af det frie skolevalg.

At ændre grænserne for skoledistrikterne vil sandsynligvis betyde mest for kommende tilflyttere, muligvis også for nogle elever i kommende 0. klasser, har kommunens Center for Skole vurderet. Derfor vil skolerne i første omgang ikke mærke meget til det, hvis stregerne bliver trukket anderledes på landkortet.