Priscilla Duus. Foto: Jacob Jepsen

‘Jeg har altid drømt om at bo på Christiansø eller Bornholm. Om at finde fred og ro og få en hverdag med mindre stress’

DAGENS NAVN: Priscilla Duus er tilflytter fra Odder, har boet et halvt år på Christiansø og er under uddannelse som butiksassistent. Vi har snakket med Priscilla Duus fra Østermarie.

DAGENS NAVN: Priscilla Duus er tilflytter fra Odder, har boet et halvt år på Christiansø og er under uddannelse som butiksassistent. Vi har snakket med Priscilla Duus fra Østermarie.

Hvor længe har du boet på Bornholm?

– Jeg flyttede hertil for et år siden cirka. Jeg startede med at bo et halvt år på Christiansø.

Hvad lavede du på Christiansø?

– Jamen, jeg var ung pige i huset hos min søster. Det har jeg fået at vide af min mor, at jeg skal kalde det. Det lyder godt, når man skal skrive det på sit cv og i jobsansøgninger og sådan noget. Du kan også kalde det barnepige. Jeg passede min søster og svogers børn, mens de var på arbejde. De har to piger på tre og fire år. De gik ikke i børnehave eller vuggestue dengang, så jeg sørgede for, at børnene fik morgenmad og kom udenfor og sådan noget. Min søster flyttede til Christiansø for omkring to år siden, men da børnene var store nok til at komme i børnehave, flyttede vi til Bornholm, hvor vi bor nu.

Hvad bragte dig herover i første omgang?

– Jeg har altid drømt om at bo på Christiansø eller Bornholm. Om at finde fred og ro og få en hverdag med mindre stress, hvor man ikke altid skulle skynde sig ud ad døren. Jeg boede i Odder, hvor jeg arbejdede i en butik, hvor jeg til sidst gik ned med stress. Den lejlighed. jeg boede i. lå heller ikke særligt godt. Jeg var underbo til en forretning, så der var altid larm. og folk der gik oven på. Så jeg trængte til, at der skulle ske noget andet. Her er mere ro til at finde sig selv. Mere ro og færre biler og mennesker. Og så kunne jeg tage min uddannelse herovre.

Hvad er du ved at uddanne dig til?

– Jeg i gang med uddannelsen som butiksassistent på Campus Bornholm. Som en del af min uddannelse arbejder jeg i brugsen i Svaneke. Så jeg går i skole i Rønne og arbejder i Svaneke.

Og hvad laver du, når du ikke gør det?

– Så slapper jeg af derhjemme med familien. Vi går ofte nogle ture. Jeg lejer et værelse i min søsters hus, indtil jeg har råd til at finde mit eget sted at bo. Vi overtog huset fra et ældre ægtepar, så der er også en del, der skal gøres. Vi er i gang med at gøre det til vores eget.

Har du et yndlingssted på Bornholm?

– Jeg tror ikke, jeg har et rigtigt yndlingssted endnu. Det hele er flot herovre. Men jeg kan rigtig godt lide Hammershus. Det var en stor oplevelse, at se det. Jeg kan godt lide historien om Leonora Christina, der sad spærret inde i tårnet. Og så er der en god udsigt.

 

 

Priscilla Duus

25 år.

Bor i Østermarie med sin søster, svoger og to niecer.

Er under uddannelse som butiksassistent på FGU på Campus Bornholm.

Har en kæreste i Jylland.