Naboer bringer fredede dyr ind i kampen mod nyt boligområde

RØNNE

Udsigten til at få nye naboer bliver ikke lige positivt modtaget af alle i Rønne Syd. Ikke fordi de har noget imod, at andre flytter til området, men fordi de er bange for at miste et stykke natur, hvis regionskommunen gør alvor af sin plan om at etablere et nyt boligområde på ydersiden af de eksisterende løkker. Det fremgår af flere af de 45 høringssvar, kommunen har modtaget i forbindelse med en indledende idéfase.

Af høringssvarene fremgår det, at der lever mange pattedyr, insekter, padder og fugle i det grønne område, som delvis skal lægge jord til det nye boligområde. Konkret bliver dyr som salamandre, flagermus, duehøge, viber og ikke mindst markfirben nævnt.

Område bør bevares

Et af høringssvarene kommer fra Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm og er indsendt af formand Anna Sofie Poulsen. Med høringssvaret ønsker foreningen at gøre opmærksom på, at der er værdifuld natur på de arealer, der planlægges bebygget.

"Vi har fra en beboer med lang tids kendskab til området fået oplyst, at der blandt andet lever markfirben i området. Markfirben er en beskyttet art, hvis levesteder ikke må beskadiges eller ødelægges. Området, hvor byggeri overvejes, består af marker, der har henligget med vedvarende græs i mange år, og hvor der har udviklet sig en rig flora og fauna", skriver Anna Sofie Poulsen.

Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm mener, at kommunen bør se på andre muligheder for placering af nye boliger, da lysåbne arealer som det i Rønne Syd er det, naturen mangler mest, hvorfor de ifølge foreningen bør bevares.


Området skal undersøges

Da sagen var til behandling i økonomi-, erhvervs- og planudvalget i sidste uge, var indstillingen fra kommunaldirektør Johannes Nilsson, at udvalget skulle godkende, at udarbejdelsen af et kommuneplantillæg sker parallelt med udarbejdelsen af lokalplaner for de tre delområder for en ny bydel i Rønne Syd.

Markfirben er en beskyttet art, hvis levesteder ikke må beskadiges eller ødelægges

Anna Sofie Poulsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm

Udvalget fulgte indstillingen, men tilføjede en formulering, som indikerer, at der er blevet lyttet til de mange bekymringer, der fremgår af høringssvarene. Det fremgår således, at udvalget vil have, at området undersøges for truede arter, inden sagen kommer til behandling i kommunalbestyrelsen. Det skal efter planen ske torsdag.


Tidsplanen er klar

Hvis fredede dyr ikke spænder ben for kommunens planer om at etablere det nye boligområde i Rønne Syd, så har regionskommunen udarbejdet en tidsplan, som i høj grad afhænger af, hvornår der kommer gang i salget af grundene i Rønne Syd.

Det er tanken, at økonomi-, erhvervs- og planudvalget behandler salg af området i september. Når den første køber anmoder kommunen om egentlig lokalplanlægning, og udvalget godkender dette, vil lokalplan og kommuneplantillæg blive udarbejdet parallelt.

Kommunen overvejer at hæve bebyggelsesprocent

Det oprindelige forslag lød på en bebyggelsesprocent på 20, men regionskommunen overvejer at hæve den til 40 for et af de tre delområder, som efter planen skal udgøre et nyt boligområde i Rønne Syd. Det sker med inspiration fra et høringssvar, som specifikt foreslår at øge bebyggelsesprocenten en smule. Det sker med henvisning til, at det kan frigive plads til lidt overfladevandsopsamling.

Efter at have gennemgået høringssvarene foreslår den kommunale administration at imødekomme forslaget om at hæve bebyggelsesprocenten i område A, som er det område, der ligger i umiddelbar forlængelse af de eksisterende løkker. Administrationen foreslår. at den fastlægges til bygningsreglementets standard på 40 procent.

En sådan bestemmelse i et kommende kommuneplantillæg er dog kun en øvre ramme, og den maksimale bebyggelsesprocent for de enkelte delområder fastsættes endeligt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for de tre områder.

Det skal der arbejdes videre med:

På baggrund af høringssvarene anbefaler den kommunale administration, at der arbejdes videre med fokus på følgende punkter:

• de eksisterende landskabstræk

• kvaliteten af at være tæt på skov, hav og det åbne land

• blandede boligformer

• bredde i udbud af bebyggelsestyper og ejerformer

• fællesskabsskabende infrastruktur

• klimatilpasning, herunder regnvandshåndtering

• biodiversitet

• sammenhængende stisystem og prioritering af blød trafik

• sammenhæng med byen og de omkringliggende områder