Billede taget i Rønne i dag, søndag. Foto: Jens-Erik Larsen

Jubi: Visse landmænd kan glæde sig over vejret

Regnen kom – og er det til gene for nogle, er det er i det mindste til glæde for landmændene og deres afgrøder.

Men at det regner på eksempelvis rønneegnen er langt fra det samme, som at hele øen får nogle skvæt fra skyernes store vandkande.

Det fremgår tydeligt, da Bornholms Tidende søndag formiddag kontakter Ole Harild, som er planteavlskonsulent i Bornholms Landbrug & Fødevarer og selv gårdejer i Østerlars.

Ole Harild, er landmændene glade for det vidunderlige vejr, vi har lige nu?

– Hvad er det for noget vidunderligt vejr?

Det regner.

– Nej, det er solskin! Nu bor jeg jo i Østerlars, og her skinner solen, siger Ole Harild.

Der er relativt tørt, men
ikke katastrofetørt endnu.
Ole Harild, planteavlskonsulent

– Men ellers havde det været dejligt med noget regn.

Okay, det siler ned her i Rønne!

– Nej, hvor sjovt. Det gør det altså ikke her, og vi har slet ikke haft regn i denne weekend. Men der er helt sikkert landmænd, som synes, det er super, hvis de får noget regn.

Hvordan er situationen ude på markerne generelt – du er selv landmand, ville du gerne have haft noget vand fra oven?

– Ja, det ville jeg gerne, der er relativt tørt, men ikke katastrofetørt endnu. Det er okay, hvis der kommer lidt regn engang imellem fra nu, og til høsten går i gang. Det ville være fint. Men kommer der ikke regn alle steder nu og heller ikke i 14 dage frem, så begynder det at blive lidt kritisk.

Så du tror, at de landmænd, som får regn lige nu, tænker, at det var da betimeligt, det passer mig fint?

– Det er perfekt, ja.

Hvilke afgrøder er det, der står på markerne nu, og som kan have glæde af regnen?

– Det er næsten alle afgrøder. Men den afgrøde, der først for alvor begynder at mangle vand, er hestebønner. Og ærter. Kvægbønderne vil også altid gerne have mere regn til deres græsmarker. Næsten uanset, hvor meget det regner, kvitterer græs altid for mere vand. Hvedemarkerne klarer sig nok bedre, dog sådan, at vinterkornet, som man sår om efteråret – vinterhvede, -byg og -rug – klarer sig bedre i tørke end det, man sår om foråret.

Både vinter- og vårkorn står nu på markerne og bliver høstet samtidig, når kornhøsten starter omkring den 1. august, oplyser planteavlskonsulenten.

Hvad har du selv stående på dine marker nu?

– Jeg har lidt af det hele, siger han.

– Også hestebønner, som begynder at mangle lidt vand og står og hænger lidt.

Og så man man bare krydse fingre for, at regnen bevæger sig østover.

Ole Harild vil gerne have regn i Østerlars. Arkivfoto: Berit Hvassum