Spring ud i det – i Klemensker

Spring ud i det – i Klemensker
Foto: Jens-Erik Larsen
| 20. JUN 2020 • 12:38
Af:
torben-oestergaard-moeller

20. JUN 2020 • 12:38
– Har I badebukserne på indenunder, spurgte miljøminister Lea Wermelin lørdag formiddag ved Klemensker Svømmebads bassin og gav de fremmødte journalister elevatorblikket, men nej, det havde vi ikke.

– Det var, da vi var unge og friske, forklarede TV 2/Bornholms udsendte reporter ministeren.

Hvilket er mere end et par siden, kan det tilføjes.

Ministeren åbnede i formiddags Klemensker Svømmebad, som hermed lidt forsinket har taget hul på sæsonen.

Formanden for svømmebadet, Henrik Schwartz, tog imod hende og de øvrige fremmødte, og var glad for omsider at kunne få en tur på hovedet i bassinet, så han fulgte sammen med en lille håndfuld badegæster med på kanten af bassinet, da Lea Wermelin sammen os andre talte ned:

– 3, 2, 1.

Hop!