Hvad skal Bornholm med krydstogtturisme?

Går verden bare videre – eller skal vi udnytte den aktuelle krise til at gentænke Bornholm som grøn turist-ø?

Meget tyder på, at vi bare kører videre. Vi venter på, at den turisme, der var udsigt til denne sommer, skal komme i gang igen. Det gælder for eksempel krydstogtskibe. I maj blev det forbudt at gå i land fra krydstogtskibe frem til 15. juni. Det forbud er nu forlænget til august 2020, som vi fortalte i går.

Det er ret store tab, vi taler om. For Rønne Havn har været rigtigt god til at sælge Bornholm som et attraktivt sted at besøge. Helt i forlængelse af den ånd, der de senere år har præget havnen, så har en kyndig ledelse behændigt manøvreret havnen og hele øen i en gunstig position også inden for dette felt.

Ud over markedsføring handler det også om god logistik, som ikke bare kommer af sig selv. 11 meters vanddybde, 1.150 meter lang bølgebryder, 300 meter kaj, der kan tage skibe op til 350 meter, gode manøvreforhold – som det fremhæves på havnens hjemmeside.

Den slags bliver der lyttet til ude omkring. Før verden gik af lave, var der planlagt anløb fra præcis 57 skibe med over 46.000 passagerer til Rønne Havn. Ydermere gode 3.000 gæster skulle runde Gudhjem, Svaneke og Christiansø. Det betyder, at et stort publikum lærer Bornholm at kende. Og at visse butikker oplever en stormende omsætning.

 

Der er en umiddelbar kollision mellem Bornholm som den aktive, grønne og energivenlige ø på den ene side. Og, på den anden side, den passive transport over lange afstande

 

Men sæsonen er kuldsejlet. Nu er der ifølge direktør Thomas Bendtsen højst udsigt til at enkelte efterårsanløb gennemføres. Til gengæld, oplyser han, er rederierne begyndt at melde ankomst i 2021. Og mange gæster, hvis krydstogt blev aflyst i 2020, har allerede genbooket i 2021 eller 2022, siger han også til avisen.

Det er jo opløftende. Umiddelbart. Rent forretningsmæssigt. Men det vil være på sin plads med en drøftelse af, om krydstogtskibe er fremtidens satsningsområde for Bornholm. Nogle krydstogtskibe udviklede sig til mareridtsagtige smittereder under de første faser af coronakrisen. Folk lever tæt sammen. De spiser buffet. Der kan være mange ældre ombord. Er det overhovedet en rejse- og ferieform, som vil genvinde fordums styrke?

Og hvis den gør, hvordan matcher disse sejlende menneskecontainere, der sender folk over i ventende busser, som fragter dem til guidebøgernes største anbefalinger, så med Bornholm som rejsemål?

Der er en umiddelbar kollision mellem Bornholm som den aktive, grønne og energivenlige ø på den ene side. Og, på den anden side, den passive transport over lange afstande.

Læg dertil, at skibene, når de ligger i havn, har motorerne tændt, fordi der ikke er adgang til strøm fra landsiden, og dermed i op mod otte timer udleder sundhedsskadelige NOx-gasser og partikler. I Århus, der får besøg af omtrent lige så mange krydstogtskibe som Rønne, står krydstogtskibe for tre procent af den samlede udledning af NOx-gasser i hele byen, har vi tidligere oplyst.

Den skønne grønne ø – og krydstogtskibe. Det klinger i kassen. Men rimer det?