Kim Christiansen fra Nordbornholms Byggeforretning ønsker at etablere op til 70 boliger i det tidligere gymnasium i Rønne. Det kræver blandt andet, at der bliver udarbejdet fyldestgørende visualiseringer og detaljeret tegningsmateriale af de afgørende ændringer i bygningens udtryk. Det skal danne grundlag for en kvalificeret vurdering af, hvordan ændringer i bygningens fysiske fremtræden påvirker helhedsindtrykket af bygningen, bygningens samhørighed med det omkringliggende bymiljø samt dens indvirkning på den rumlige oplevelse af de gadeforløb, den indgår i. Foto: Berit Hvassum

Bygherre vil øge bebyggelsesprocenten til 90: Udadtil bliver det tidligere gymnasium ikke større

Det har vakt bekymring hos en del naboer til det tidligere gymnasium i Søborgstræde i Rønne, at bygmester Kim Christiansen fra Nordbornholms Byggeforretning ønsker at etablere op til 70 boliger i det store bygningskompleks. Planen vil medføre, at bebyggelsesprocenten vil blive op mod 90, og det falder ikke i god jord hos alle, fremgår det af en række høringssvar, som regionskommunen har modtaget.

RØNNE

Det har vakt bekymring hos en del naboer til det tidligere gymnasium i Søborgstræde i Rønne, at bygmester Kim Christiansen fra Nordbornholms Byggeforretning ønsker at etablere op til 70 boliger i det store bygningskompleks. Planen vil medføre, at bebyggelsesprocenten vil blive op mod 90, og det falder ikke i god jord hos alle, fremgår det af en række høringssvar, som regionskommunen har modtaget. Flere naboer slår til lyd for at bevare den eksisterende bebyggelsesprocent på 65, hvilket i givet fald vil betyde, at det ønskede projekt ikke kan realiseres.

Høringssvarene er kommet ind i forbindelse med det indledende arbejde forud for en egentlig lokalplanlægning. Den kommunale administration har gennemgået dem og gør i forbindelse med bekymringen for den øgede bebyggelsesprocent opmærksom på, at bygningsmassen ikke vil blive større udadtil.

Det vil ske ved, at tagetagerne anvendes til beboelse, ligesom det påtænkes at lægge etagedæk ind i de to gymnastiksale, der har så stor loftshøjde, at der vil kunne etableres en ekstra etage. Bebyggelses­procenten vil hermed blive øget i kraft af, at der bliver mere indendørsareal.

Facader bliver ikke forhøjet

Anvendelsen af tagetagerne til bolig bekymrer også nogle af naboerne, fremgår det af høringssvarene. Der argumenteres for, at kommuneplanens ramme for etageantallet bør forblive 2,5, idet en højere bebyggelse ikke vil harmonere med omgivelserne, men vil skabe en uskøn dominans i bybilledet.

Af administrationens kommentarer fremgår det, at Kim Christiansen ønsker at udnytte tagetagerne til boliger med kviste og med tagterrasser i tagfladerne, men uden at de eksisterende murede facader på ydersiden af bebyggelsen bliver forhøjet.

Tagterrasser skal ifølge planen etableres, så deres forkant flugter med facaden, og mod gårdrummene på bygningernes inderside skal facaderne delvis forhøjes. Det samme gælder på langsider, hvor der etableres altangange.

I den gældende kommuneplan er det maksimale etageantal fastlagt til 2,5. Da halve etager ikke optræder i bygningsreglementet, foreslår administrationen, at et forslag til kommuneplantillæg for ejendommen fastlægger, at det maksimale etageantal bliver tre, men at det i en lokalplan fastlægges, at den maksimale facadehøjde på ydersiderne af bebyggelsen ikke må forøges.

Arealer af en passende størrelse

Ifølge Kim Christiansens plan skal de to eksisterende gårdrum i det tidligere gymnasium samt haven syd for den såkaldte fagfløj fungere som fælles opholdsarealer. I alt vil der være opholdsarealer i terrænniveau på cirka 1.400 kvadratmeter.

Det fremgår af bygningsreglementet, at der til en bebyggelse skal udlægges arealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens anvendelse, omfang og beliggenhed i form af opholdsarealer, arealer til opbevaring af affald og arealer til parkering. For etageboliger skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde.

Kommunalbestyrelsen beslutter, hvad der er passende.

Bornholms Tidende har henvendt sig til Kim Christiansen for høre nærmere om hans planer. Han fortæller, at der endnu ikke er tegnet nogen planer, og at han forhandler med kommunen om, hvad der kan gives tilladelse til.


Bygningen i Søborgstræde med det tidligere gymnasiums festsal er ligesom den forreste firelængede karré registreret som bygninger med høj bevaringsværdi. Hvis ejendommen skal skal bruges til boliger, skal det ske med behørig hensyntagen til at fastholde de bærende arkitektoniske kvaliteter. Foto: Berit Hvassum

 

 

5.900

kvadratmeter etageareal ønsker bygmester Kim Christiansen i det tidligere gymnasium i Rønne.

 

 

Bygherre skal assistere med planarbejde

Det indledende arbejde er overstået, og næste skridt bliver udarbejdelsen af forslag til både et kommuneplantillæg og en lokalplan, som er nødvendige, hvis planen op at etablere op til 70 boliger i det tidligere gymnasium i Søborgstræde i Rønne skal blive til virkelighed.

Bag planen står bygmester Kim Christiansen fra Nordbornholms Byggeforretning, og han skal efter planen levere teknisk assistance i arbejdet med lokalplanforslaget.

Forslaget skal ifølge regionskommunens beskrivelse af sagen tage størst muligt hensyn til den bevaringsværdige bygnings arkitektoniske udtryk og dens samspil med det omgivende bevaringsværdige bymiljø.

Den forreste firelængede karré samt den bygningen med festsalen i Søborgstræde er i Kommuneatlas Rønne registreret som bygninger med høj bevaringsværdi.

Bebyggelsen er karakteriseret af murværk og vinduer med et højt detaljeringsniveau i fornem udførelse, en konsekvent facaderytme samt afstemte tag- og facadeproportioner. Bebyggelsens arkitektoniske udtryk er skrøbeligt over for fysiske forandringer, idet de enkelte elementer er indbyrdes nøje afstemte. Bebyggelsens udseende er i den nuværende bevarende lokalplan sikret mod ændringer.

En ny anvendelse til boligformål vil uvægerligt føre til ændringer i bebyggelsens udtryk og indvirkning på bymiljøet, men det er ifølge kommunens sagsbeskrivelse vigtigt, at det sker med behørig hensyntagen til at fastholde de bærende arkitektoniske kvaliteter, både i forhold til det konkrete projekt, men også i forhold til en præcedensskabende effekt over for øvrige bebyggelser med høj bevaringsværdi.

For at kunne formulere lokalplanbestemmelser, der sikrer dette, bør der foreligge materiale, der redegør for de afgørende arkitektoniske detaljer samt fotorealistiske visualiseringer, der belyser, hvordan de arkitektoniske ændringer påvirker den bevaringsværdige bygning, samt hvordan det samlede gadebillede påvirkes.