Se det gamle billede af de dengang skæve fortidsminder

Se det gamle billede af de dengang skæve fortidsminder
Bautastenene ved Stammershalle 2020. Fotograf: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 18. JUN 2020 • 21:38
Af:
redaktionen
| ABONNENT
18. JUN 2020 • 21:38
Bautasten er aflange indskriftløse sten på højkant. I Danmark er bautasten synonym med det bretonsk afledte Menhir. Bautasten kan stå på små stenhøje (røser), eller hvor rester af ligbål er gravet ned. Resterne viser, at det var almindeligt at rejse bautasten på grave i yngre bronzealderen og ældre jernalder cirka 1100 f.Kr.

Mange bautasten står dog uden tilknytning til grave. De kan stå enkeltvis eller i grupper og gerne på iøjnefaldende steder ved åer, ved kysten, på høje eller ved vadesteder.

I det åbne klippeterræn mellem Tejn og Helligdomsklipperne ligger området Stammershalle. En fantastisk samling af fortidsminder, bestående af både bautasten, stenkister og røser. Fundne flintredskaber afslører, at der var mennesker på stedet allerede fra jægerstenalderen.

I den nordlige del af området er der fundet en røse fra bronzealderen (1300-1100 f.Kr.). Den døde var brændt og gravlagt i en urne, og gravgaverne talte en kniv, smykker og en pincet – alt af bronze. Også grave fra jernalderen ligger spredt ud over terrænet.

De mange fortidsminder vidner om, at man gennem tiden har søgt tilbage samme sted for at begrave sine døde.

Bautastenene ved Stammershalle for år tilbage. Årstal og fotograf ukendt.

Det nye foto viser bautastenene ved Stammershalle 2020. Fotograf: Jacob Jepsen