Efter en aldeles herlig vandretur ad Stenhuggerstien på Hammeren, hvor jeg havde fornøjelsen af at vise en god ven overfra den enestående tur, fik jeg atter en oplevelse som gjorde, at jeg endelig fik taget mig sammen til dette læserbrev, som jeg har taget tilløb til i efterhånden mange år.
Bedst som Tove og jeg gik ad stien, hvor vi netop havde passeret et skilt med pcykling forbudt, kom der et par mountainbikeryttere farende mod os, de fik taget farten af, og jeg fik sagt, at der står et skilt med cykling forbudt.
Men herren sagde, at det havde han ikke set.
Jeg sagde til ham, at den har jeg godt nok hørt før, og de skider højt og flot på skiltningen.
Så svarede han vredt, at han ville skide på mig, jeg ønskede så god søndag, og så var de væk.
Tove havde oplevet nøjagtigt det samme dagen før, hvor hun havde gået Hammerknuden rundt ved Salomons Kapel. Hun havde ligesom jeg venligt bemærket, at det jo er forbudt at køre på cykel, men hun blev totalt ignoreret.
Så snart vejret bliver godt, lokker det jo mange ud i naturen, også dem der kører på en dyr cykel og måske i lidt for stramt tøj.
Hvordan kan det være, at mange af disse motionister føler sig totalt fritaget for at følge færdselsloven og blankt blæser på den runde blå påbudstavle, der jo kræver, at cyklisten kører på cykelstien og ikke på landevejen, hvor der især på Nordbornholm er lange strækninger med fuldt optrukne midterlinjer, hvor det er uforsvarligt at overhale en cyklist uden at overskride midten.
Det er et klip i kørekortet plus klækkelig bøde for bilisten, hvis de bliver set af politiet. Jeg spørger bare, om ikke politiet snart vil statuere nogle eksempler over for disse totalt egoistiske trafikanter og dele nogle bøder ud. Det vil sandsynligvis hjælpe lidt på det, efter min mening, store problem i trafikken.
Med venlig hilsen en trafikant som efter bedste evne prøver at opføre sig ordentligt i trafikken.
Søren Kyhn Jørgensen, Brovangen 49, Rønne .