Formanden for mejeriet: Det rammer os på stoltheden

Erhverv

Formanden for bestyrelsen på Bornholms Andelsmejeri erkender i dette interview, at mejeriet i Klemensker er kommet for sent i gang med at renovere pasteuriseringsanlægget og mælketankene på Sct. Clemens. Der er også plads til forbedringer i kvalitetskontrollen. Men Kim Larsen fra Olsminde afventer prøveresultaterne fra Fødevarestyrelsen, før han påtager sig ansvaret for det store campylobacter-udbrud, som ramte Bornholm i pinsen.

Mindst 107 mennesker blev syge og meget tyder på at smittekilden ligger hos Bornholms Andelsmejeri. Har I drøftet det i bestyrelsen?

– Nej, vi har ikke drøftet det i bestyrelsen. Vi har snakket med den daglige ledelse, og de har rimelig tjek på det de går og laver. Vi har dygtige medarbejdere derude.

Det stoler I på?

– Ja, det skal vi jo.

Også efter sådan et udbrud her?

– Jamen, de har taget alle de prøver de kan tage deroppe og har ikke fundet noget endnu.

Tallene er faldet meget

Kim Larsen er bekendt med at der har været et tidligere udbrud af campylobacter på Bornholm i efteråret 2019.

– Ja, det har vi også taget hånd om og gjort noget mere ud af det, i forhold til at tage flere prøver. Vi tager prøver af konsummælken hver dag, og sender prøver til Steins Laboratorium løbende.

Der var for to år siden forlydender om, at der var forhøjede tal for termoresistente kim i jeres prøver. Er I bekendte med det i bestyrelsen?

– Ja. Det har vi gjort rigtig meget ved de sidste to år. De er faldet meget, tallene. De er nede på tilladte værdier nu.

Fandt I ud af, hvor de belægninger var?

– Ja, det var også ude på gårdene.

Ikke i pasteuriseringsanlægget på mejeriet?

– Det skal jeg ikke kunne sige. Det husker jeg ikke.

Termoresistente bakterier er en blandet gruppe af bakterier, som alle overlever mejeriernes pasteurisering af mælken. De følger med mælken fra gården ind på mejeriet og havner i de færdige produkter. Findes de i mejeriprodukterne, forringes kvaliteten ifølge landbrugets forskningsenhed Seges i forhold til lugt og smag samt produkternes holdbarhed.

Man har i mange år talt om, at mælken fra Bornholms Andelsmejeri har en dårlig holdbarhed. Er det noget, I er bekendt med?

– Ja. Og det er også noget, vi gør rigtig meget ud af. Vi får nye tanke den 1. juli og laver om på vores afregningssystem.

I skifter ifølge mejerichef Per Olesen de otte gamle tanke ud med fire nye?

– Ja. Problemet er nok lidt det, at vi har for små mængder. Så skal det skiftes for meget og vaskes. Så er der måske noget, der bliver siddende. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er derfor, vi udskifter tankene med nogle større.

I har vidst det i mange år, det med holdbarheden?

– Vidst og vidst. Vi har ikke fået klager i lang tid overhovedet, og så pludselig dukker det op igen. Det har været meget op og ned.

Så det er partier af mælk, der er inficeret?

– Jeg vil ikke sige inficeret, men det er med til at forringe holdbarheden.

Men termokim, det er jo bakterier?

– Ja, det er det.

Hvilke tiltag har I bedt den daglige ledelse om at foretage for at nedbringe mængden af termorestistente bakterier?

– Det er varmere vand og mere kemi. Det er det, der skal slå det ihjel. Problemet med termoresistente kim er, at de ikke slås ihjel ved pasteurisering på 72 grader, i modsætning til totalkim. Og der er nogle af vores leverandører, der har rimelig høje tal. Så det har vi haft stort fokus på.

Bakterierne sidder i malkemaskinerne?

– Ja, det gør de. Det er meget vigtigt, at der ikke kommer revner i pakninger, og at de bliver skiftet regelmæssigt. Vi har også meget snak om nu, at vi skal afregne efter det. Det er ikke vedtaget endnu, men det er under bearbejdning. Når tallene er for høje, tilkalder vi vores mælkekvalitetsrådgivere fra Seges og får dem til at kigge på det. Det får de (mælkebønderne, red.) selv lov til at betale for fremover, hvis forslaget vedtages.


Fødevarer skal behandles ordentligt

Kim Larsen har en af Bornholms største kvægbedrifter med en besætning på 400 malkekøer. Han har været formand for bestyrelsen på Bornholms Andelsmejeri i syv år.

Hvad er bestyrelsens rolle i forhold til den daglige ledelse, når det gælder fødevaresikkerhed, folkesundhed og egenkontrol?

– Egenkontrol har vi ude på vores gårde. Mejeriets egenkontrol, der har vi ledelsen, og så får vi nogle uvildige ind og kigge engang i mellem.

Fødevaresikkerhed og folkesundhed, er det noget I har adresseret i forhold til den daglige ledelse?

– Ja, det har vi snakket meget om.

Hvorfor er der så ikke sket noget?

– Jamen, det gør der også løbende. Men det er svært lige pludselig at rive det hele ned og bygge nyt, det kan man jo ikke. Hvis det sidder nogle steder, det er jo ikke sådan lige ... Og der er jo ikke fundet noget i de prøver.

Nej, men det tyder på, at det kommer fra jer.

– Ja, det siger de jo.

Er du i tvivl?

– Jeg ved ikke, om jeg er i tvivl, men det er svært, når der ikke er nogen konkrete beviser.

I ved, som ejere af et mejeri, at hygiejne er vigtigt.

– Helt klart. Det er fødevarer, det skal behandles ordentligt. Det er dybt tragisk, hvis det kommer ud til vores forbrugere.

Der er mindst 107, der er blevet syge, det er mere end corona.

– Ja, men der er også nogle, som har drukket Arla og økologisk Thiese, som er blevet syge.

Det siger Per Olesen også. Han peger meget væk fra sig selv. Men det er ham, der er mejerichef.

– Helt sikkert. Det er hans ansvar.

Og det er jeres overordnede ansvar.

– Helt sikkert. Det er os, der ejer mejeriet.

I andre virksomheder som denne ville man måske overveje at foretage ændringer i ledelsen efter en række sager som disse. Er det noget I har drøftet i bestyrelsen?

– Nej.

Hvorfor ikke?

– Det har ikke været på tale.

I har tillid til, at der er styr på hygiejnen? Også efter fem-ti år med snak om dårlig holdbarhed?

– Ja, det synes jeg.

Har I sagt til den daglige ledelse, at nu vil I gerne have lukket den her sag om dårlig holdbarhed?

– Vi sidder på bestyrelsesmøderne og snakker løbende om, hvordan vi kan forbedre tingene.

Stiller I krav nok til ledelsen?

– Ja, det mener jeg, vi gør.

Hvis der nu i næste uge kommer svar på prøverne, som viser at smittekilden er hos jer, med 100 procents sikkerhed?

– Jamen, så tager vi den derfra.

Der er en kvalitetschef på Bornholms Andelsmejeri, hvad er kvalitetschefens rolle?

– Det er at se efter, at tingene er ordentlig gjort. At hygiejnen er, som den skal være. Levnedsmiddelkontrollen kommer jo også i tide og utide.

Men man kan se på resultaterne, at det peger på, at der er nogle ting, som der måske ikke bliver fulgt op på?

– Måske med mælken, men ikke med osten. Der er vi verdens bedste.

Det er rigtigt. Er det blevet jeres sovepude?

– Arh, jeg ved ikke... Det er klart, at mælken ikke fylder meget på mejeriet efterhånden, det er tre-fire procent af den samlede produktion. Vi har også snakket om nogle gange i bestyrelsen, at vi skal lukke konsum (mælk i kartoner, red.). Men vi har hele tiden haft den holdning, at vi ligger på Bornholm, og så skal vores forbrugere også have lov til at købe noget af os.


Ikke sjovt at få skæld ud

Bornholms Andelsmejeri i Klemensker er de seneste mange år kommet ud med et flot resultat til de 23 andelshavere.

I har en rigtig god forretning?

– Det har vi, det er der ingen tvivl om.

Så skulle man tro, at I havde råd til og lyst til at lave mælk til bornholmerne, som bornholmerne er trygge ved at købe?

– Ja. Helt sikkert. Det er vores mål.

Og I har ingen planer om at nedlægge produktionen af konsummælk?

– Ikke pt, nu er vi jo i gang med at restaurere deroppe med nye tanke. Det sker udelukkende med henblik på produktion af konsummælk.

Er I kommet for sent i gang med det?

– Ja. Det kan man vel godt sige, at vi er. Set i bagklogskabens lys skulle vi have været i gang noget før. Det er ikke en særlig god sag indtil videre. Det er jo os, der ejer mejeriet, og det står jeg ved. Det rammer jo også os landmænd på stoltheden. Det er ikke sjovt at komme ind til byen og få skæld ud: “Det er også noget lort, I laver“. Det er ikke særlig sjovt.

Det er også derfor, at det er mærkeligt, at I ikke har fundet en løsning for lang tid siden?

– Den er måske også trukket lidt ud, det ved jeg ikke helt. Det er svært, det der med at...

Det er vel både ledelsen og bestyrelsen, der har været for lange i skægget?

– Jaa, det kan man måske godt sige.

Hvad har I tænkt jer at gøre fremadrettet for at undgå nye sager og anklager om dårlig hygiejne?

– Tage flere prøver og lave et nyt afregningssystem.

Og bygge nyt anlæg på mejeriet? Hvor meget bliver den samlede investering?

– Det ved jeg ikke, men det er ikke gratis. Sådan nogle rustfrie tanke, det løber op. Tre-fire millioner, vil jeg skyde på. Og vi har lige bygget nyt osteri. Vi har optaget gæld for første gang.

Hvor meget har I lånt?

– 30 millioner.

Men når I har så har færdiggjort renoveringen 1. juli, så er sagen vel i princippet lukket?

– Det håber jeg.

 

Termoresistente bakterier

Termoresistente bakterier er en blandet gruppe af bakterier, som alle overlever mejeriernes pasteurisering af mælken. De følger med mælken fra gården ind på mejeriet og havner i de færdige produkter.

Findes de i mejeriprodukterne forringes kvaliteten i forhold til fx lugt og smag samt produkternes holdbarhed. Desuden er nogle af dem i stand til at opformere sig under produktionsprocessen, hvilket kan medføre at mejerianlæggene skal rengøres oftere med øgede omkostninger til følge samt reduceret produktionskapacitet og produktkvalitet.

Antallet af termoresistente bakterier findes især i anlæg med et dårligt hygiejnisk design og utilstrækkelig rengøring. Der opbygges biofilm i anlæggene, som er meget svære at fjerne igen, og som hele tiden sender store mængder bakterier ud i mælken.

Kilde: Seges