Mejeridirektør anerkender ikke interviewundersøgelse

Per Olesen fra Bornholms Andelsmejeri har ikke til hensigt at ændre proceduren, efter at Statens Serum Institut i går offentliggjorde resultatet af en spørgeundersøgelse, som viser, at mælk fra Bornholms Andelsmejeri måske alligevel kan være årsag til det campylobacter-udbrud, mange på Bornholm blev ramt af i pinsen.

Fra 28. maj til 5. juni er 107 personer på Bornholm blevet testet positive for campylobacter. Som et led i udredningen har Statens Serum Institut efterfølgende gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt syge og raske personer.

– Vi har gennemført en større spørgeskemaundersøgelse, hvor svarene om, hvad 34 af patienterne har spist og drukket, er blevet sammenlignet med svar fra 68 raske personer bosat på Bornholm. Undersøgelsen udpeger mælk fra Bornholms Andelsmejeri som smittekilde til udbruddet, lød det i går fra Steen Ethelberg, seniorforsker ved Statens Serum Institut.

De nye oplysninger giver imidlertid ikke anledning til ny kurs, siger direktøren på Bornholms Andelsmejeri, Per Olesen:

– Jeg kan ikke bruge en eller anden sandsynlighed til noget. Jeg forholder mig til de resultater, der er. De har analyseret mælken, de har ikke fundet noget, vi har været vores anlæg igennem, vi har ikke fundet noget. Så er der et eller andet med, at de (SSI, red.) har spurgt nogle folk, som har drukket Arla-mælk og min mælk, og så er der nogen, der er blevet syge. Og jeg har talt med alle vores medarbejdere, om de har bemærket noget i den her periode, jeg har tjekket vores temperaturkurver, vi har tjekket alt ude i mejeriet, hvor vi kan se, at der kan ske en sammenblanding. Vi har ikke fundet noget. Levnedsmiddelkontrollen var her i tirsdags, (2. juni, red.), og de har ikke fundet noget.

De har analyseret prøver fra 26.-28., men skulle måske have haft fat i prøver fra 23.-25., som var tættere på udbruddet?

– Det var dem, der bad om at få de prøver fra den periode i starten. Jeg kan ikke sidde og gætte om, hvad der var før. Og jeg vil også sige: vi har ikke ændret noget i perioden fra den 23. maj til den 2. juni. Det gør vi først, da de kommer. Så går vi ind og kigger på anlægget. Men inden da har vi kørt en hel uge. Og der finder man heller ikke noget.

SSI siger, at campolybacter kommer fra råmælk. Hvor mange leverandører har I?

– Vi har 23 leverandører. Men der er kun tre leverandører til konsummælk. Dem udtog vi prøver fra i søndags.

Der er kun tre, der kunne være under mistanke?

– Ja. Og der har vi sendt prøver ind til myndighederne. Vi er også interesseret i at finde ud af, hvad der er sket. Det er mine chauffører, der har udtaget prøver til fødevaremyndighederne.

I forhold til fødevaresikkerhed og egenkontrol mener du, at I er up to speed?

– Ja. Jørgen (Wendelboe, dyrlæge i Fødevarestyrelsen på Bornholm, red.) var her i onsdags og gennemgik det hele. Der ligger en rapport: Alt er i orden. Vi er heller ikke blevet bedt om at stoppe produktionen.

Nej, men der er mindst 107 personer, der er blevet syge, og det er derfor, vi kontakter dig, for at høre, om I mener, at mejeriet gør, hvad I skal. Generelt bliver der talt om, at holdbarheden på jeres mælk er meget kort, og for et år siden var der forlydender om, at en test af termokim viste for høje værdier.

– Vi oplever, at mælken holder dårligere end vores konkurrenters gør. Vores mængder er forholdsvis små, og det er noget af det, vi kigger på. Vi kører små mængder, 500-600 liter ad gangen.

Er det der, I måske har en underkapacitet? I forhold til at køle mælken ned?

– Vi ser ikke noget i vores test heroppe. Vi oplever det, når folk har mælken stående ude for lang tid eller noget andet. Og der prøver vi at finde ud af, hvordan kan det være, at Arlas mælk holder længere end vores? Der er ingen forskel på, hvordan vi håndterer mælken. Vi har kigget på termokim og andre mikroorganismer for at se, om det kunne have indflydelse, vi har været ude og vælge besætninger ud med høj mælkekvalitet for at være sikker på, at den mælk, vi bruger, er den bedste, vi har. Vi er fuldt bevidste om, at hvis der sker et kølebrud på vores mælk, så kan det ikke holde sig. Det er noget, vi arbejder stenhårdt på; at vores mælk holder sig bedre efter temperaturstigninger.

Hvis mælken fra andelsmejeriet var på samme kvalitetsniveau som andet mælk, kunne bornholmerne gå ind og støttet lokalt.

– Jeg føler ikke, at opbakningen til den bornholmske mælk er væsentligt lavere end til andres mælk. Vi har mange loyale kunder.

Hvornår får I svar på mælkeprøverne fra de tre leverandører?

– Det ved jeg ikke. Det er ikke os, der får svarene, det er fødevarekontrollen.

 

 

Hvad er termoresistente bakterier/kim?

Termoresistente bakterier er en blandet gruppe af bakterier, som alle overlever mejeriernes pasteurisering af mælken. De følger med mælken fra gården ind på mejeriet og havner i de færdige produkter. Findes de i mejeriprodukterne, forringes kvaliteten i forhold til for eksempel lugt og smag samt produkternes holdbarhed. Desuden er nogle af dem i stand til at opformere sig under produktionsprocessen, hvilket kan medføre at mejerianlæggene skal rengøres oftere med øgede omkostninger til følge samt reduceret produktionskapacitet og produktkvalitet.

Kilde: Seges, Landbrugets forskningscenter i Aarhus