Lykken er læsere

LEDER

Endelig! Endelig kunne Bornholms Tidende i går sætte den lille campingvogn på krogen og trække den ud fra parkeringspladsen. Ud på øen. Ud og møde læserne. Dem, det hele handler om.

Det har været en helt særlig oplevelse at lave avis for jer, mens arrangementerne er lukket ned et efter et. Vi har vasket hænder, sprittet af og holdt afstand. Hold op hvor er vi renskurede! Men god journalistik handler ikke om god hygiejne og afstand. Det handler om direkte tale og nærvær. Derfor triller vi rundt på Bornholm i den kommende uge. I går var vi i Aakirkeby. I dag er vi ved røgeriet i Hasle.

Tillad mig at skrive i jeg-form, selv om teksten her jo traditionelt har hele avisen som afsender. Det står i stigende grad klart for mig, at Bornholms Tidende er en avis, de trofaste læsere allernådigst har givet redaktionen lov at lave. Det er ikke redaktionens avis. Vi laver den bare. Det er læsernes avis. Og når vi får kritik, så er det fordi, vi ikke har passet godt nok på læsernes avis.

Når læserne føler de ejer avisen, og at vi laver den for dem, så er det klart, at kritikken kan blive meget direkte. Især når vi så også husker, at avisen jo også skriver om Bornholm – som jo ikke bare er en landsdel. Men vores – jeres – landsdel. Som adskiller sig fra alt andet.

Det er det mandat Bornholms Tidende har fået, som gør den ret enestående. Vi skriver om en landsdel – en ø – som beboerne føler er deres. Og avisen, der skriver om landsdelen, mener de også at have en slags hånds- og halsret over.

 

God journalistik handler
ikke om god hygiejne og
afstand. Det handler om
direkte tale og nærvær

 

Det giver, mildest talt, redaktionen et ret præcist – man kunne også skrive uhyre snævert – redaktionelt råderum og mandat. For der er altid nogen, der synes, at vi har skrevet noget forkert eller taget et forkert billede. Eller at omtalen af en bornholmsk virksomhed, for eksempel, ikke er retfærdig. Eller at nogen får for megen taletid og andre for lidt.

Læg dertil, at vi som lokalsamfund også er vævet ind i hinanden. Og går alt nu rigtigt til? Så har du samlet et indtryk af, hvilket trykkammer vi sidder i, når vi laver avisen.

Det er fantastisk.

Vi kan altid blive bedre. Jeg lærte for eksempel meget i Aakirkeby i går. At det er en fejl, at vi skriver, at Rytterknægten udkommer onsdag – når den visse steder faktisk først kommer torsdag. At avisens leder er placeret det forkerte sted. At nogle læsere savner det lille daglige andagtsstykke, som gav en eksistentiel pause i en pulsende hverdag.

Når ugen er omme, er min blok fyldt med ros, ris og ønsker. Så sætter redaktionen sig ned og drøfter hvad vi skal lytte til og forandre. For det er jo jeres avis. Og jeres ø. Men vores ansvar at vælge til og fra.

Tak for engagementet!