Bilhærværk ved Kvickly koster dagbøder

Bilhærværk ved Kvickly koster dagbøder
Arkivfoto: Anders Liljeroth
| 9. JUN 2020 • 15:45
Af:
jakob-noermark

9. JUN 2020 • 15:45
Kvicklys parkeringsplads dannede 19. april ramme om en episode, der fik et retsligt efterspil. Ved frokosttid blev en 20-årig mand fra Kastrup på Amager tilsyneladende så hidsig, at han begyndte at sparke en anden persons bil. Sparkene efterlod en bule i højre sidedør og et løst sidespejl i samme side af bilen.

Manden var også tiltalt for at have siddet bag rattet i egen bil, selv om han sidste år fik frataget retten til at føre personbil.

Disse lovovertrædelser koster ham en straf på 10 dagbøder á 1.600 kroner. Desuden blev han ved mandagens retssag, hvor han ikke mødte op, dømt til at betale en erstatning på 18.926 kroner og 61 øre til bilejerens forsikringsselskab.