Vildtkonsulent: Oliering af æg er den mest skånsomme metode til at skære i mågebestanden

MÅGER

Tilpasningsdygtighed er en egenskab hos måger, der jævnligt fører til frustrationer hos fuglenes nye naboer.

Mågerne har de seneste årtier bevæget sig stadig nærmere bylivet i det ganske land. Nogle par yngler omkring husene, andre bygger rede langs kysten og flyver ind til bymidten for at finde føde.

– Det, der tit og ofte er problemet med måger – og det gælder specielt på Bornholm – er, at der ikke er andre rovdyr. Hvis mågerne finder stenområder på kysten eller havne, er de i stand til at yngle dér uden at få plyndret rederne. Er der en bestand af mårdyr, ræve eller andre, vil de plyndre rederne, hvis mågerne begynder at bygge på jorden, siger vildtkonsulent Niels Worm fra Naturstyrelsen.

– Det naturlige yngleområde for måger er stenrev og øer. En stor population af måger er flyttet ind til byerne. Generelt er mågeproblemer knyttet til havnebyer, hvor der er fiskeindustri.

De store havfugle udvælger typisk flade tage til redebygning. Det kan være på store industribygninger, hvor beskyttelsen af tagpappet fører til, at der kan stå vand i længere perioder.

– For mågen er konklusionen, at det ligner et stenrev, som de kender ude fra havet. Der er dejligt at være, for der er fred og ro, og så ligger de og yngler der. Deroppe er de ofte fri for rovdyr, der kan plyndre reden, så de lever godt, siger Niels Worm.

Naturstyrelsen er myndigheden, som administrerer regulering af mågebestanden på baggrund af "bekendtgørelse af vildtskader". Løbende modtager Niels Worm henvendelser og dispensationsansøgninger fra Bornholm – dog af uvisse årsager færre i 2020 end foregående år, hvor han vurderer at 20-25 bornholmere har henvendt sig om mågeproblematikken.

– Antallet af henvendelser og rådgivning omkring mågeproblemer har været faldende gennem de senere år, hvilket også afspejler sig i antallet af tilladelser til mågeregulering, der ligeledes har haft en faldende tendens, siger Niels Worm om udviklingen på Bornholm.


Blot to tilladelser

I 2019 uddelte Naturstyrelsen ni reguleringstilladelser, og frem til 2. juni i år har blot to bornholmske grundejere fået tilladelse til at regulere mågebestanden.

Det kan foregå ved nedskydning, flytning af reder eller oliering af æg. Sidstnævnte er ifølge Niels Worm den mest effektive reguleringsform, da oliering af den mest skånsomme metode for mågerne og ydermere giver den bedste effekt på længere sigt.

Manøvren er simpel nok, hvis man vel at mærke har adgang til reden; man løfter æggene op af reden, dypper dem i olieblandingen og lægger dem retur i reden.

Olieblandingen kan være paraffinbaseret eller ganske almindelig madolie. Vildtkonsulentens råd er, at der tilsættes et farvestof, hvorved man kan se, hvilke æg der er behandlet.

– Det, der så sker, er, at mågen ruger videre. Den normale rugeperiode er tre uger, og vi har eksempler på, at mågen ligger på reden i op til det dobbelte, inden den finder ud af, at det er udsigtsløst. Det vil sige, at når mågen finder ud af, at det ikke har nogen gang på jord, er den nået så langt, at det er sjældent, at de når at få lagt nye æg i sæsonen, forklarer Niels Worm.

Mågerne, der bliver udklækket, vender gerne tilbage til den samme koloni for at yngle videre. Får man en løbende tilgang af unger, vil koloniens størrelse enten fastholdes eller vokse.

– Kan man derimod bryde cirklen ved at få olieret nogle æg, så der ikke kommer unger tilbage, får man reduceret koloniens omfang, siger Niels Worm, der understreger, at oilering af æg også kræver en reguleringstilladelse.

Ingen iltgennemgang i ægget

Når man indhyller ægget i olie, lukker det porerne, så der ikke er nogen iltgennemgang i ægget. Fostret vil derved dø. Man skal starte så tidligt som muligt, lyder anbefalingen – når første æg ligger i første rede, hvilket normalt sker i begyndelsen af april.

– Da er fostret i ægget i gang med at udvikle sig, og så er det vurderet til at være etisk forsvarligt, fortæller Niels Worm, som opfordrer til, at man efter første oliering stiger op på taget med jævne mellemrum.

– Vi anbefaler, at det bliver fulgt op med en fast frekvens, så man kigger efter i reden én gang om ugen.

 

Oliering af æggene har en effekt på lang sigt

 

Man kan også få en dispensation til at fjerne reder og æg, men det metoden er virker nær så godt.

– Det er vores erfaring, at mågerne, i samme øjeblik man fjerner reder og æg, straks begynder at lave en ny rede og lægge nye æg. Så opnår man jo ingen rigtig effekt. Derimod har oliering af æggene en langt bedre effekt på lang sigt.

Æggene udklækkes i juni, så det er for sent at gå i gang med oliekuren i år, og i de kommende måneder er regulering derfor mere besværlig. I visse tilfælde kan grundejere få tilladelse til at skyde yngre måger, men heller ikke nedskydning giver som regel vedvarende resultater, hvilket kommunens folk på Bornholm også sandede, da de fra 2004 til 2012 prøvede at regulere bestanden omkring Store Torv i Rønne gennem nedskydning.

– Hvis der er særlig belastning, har vi mulighed for at give tilladelse til regulering ved beskydning af store gråmågeunger. Én ting er, at de larmer, men på et tidspunkt begynder de store unger at gå rundt på tagene, inden de kan flyve. I den periode beskytter forældrene ungerne. De kan være ret aggressive og pågående, og hvis der kommer mennesker i nærheden, ryger de hurtigt i hovedet på os og hakker os, fortæller Niels Worm.

Efter at have modtaget dispensation til skydning af måger hos Naturstyrelsen har grundejeren selv ansvaret for at finde en person, der er myndig og har et jagttegn.