Tejn Idrætsforening har søgt Bornholms Regionskommune om et penge-tilskud til at drive mini-hallen Mulighedernes Hus. Men tejneboerne kan først få svar på deres ansøgning, når der er lavet en større udredning af, hvordan driftsmidelpuljen på omkring 18 mio. kr. kan fordeles mellem øens privatejede haller. Arkivfoto: Allan Rieck

Ny hal vil have del i stort driftstilskud

Tejns nye idrætshal, Mulighedernes Hus, vil gerne med i klubben af haller, der får del i de næsten 18 millioner kroner, Bornholms Regionskommune hvert år fordeler som driftstilskud til selvejende haller og svømmehaller. Pengene går i øjeblikket blandt andre til Nordlandshallen og Gudhjem Svømmehal.

Tejn Idrætsforening, der ejer Mulighedernes Hus, har søgt Idrættens Videns- og Kompetenceråd under Bornholms Regionskommune om at få del i driftsmidlerne. Rådet har på sit seneste møde vist ønsket velvilje. Det anbefaler således, at alle selvejende haller får ret til tilskud – men det er lokalpolitikerne, der skal tage den endelige beslutning.

Ender det med, at politikerne følger anbefalingen, vil det betyde, at også blandt andre Klemensker Svømmebad muligvis kan få del i pengene. Men om der i fremtiden vil komme driftsmidler til ildsjælene i Tejn og Klemensker, er et spørgsmål, hvis svar kan have lange udsigter. Det fortæller centerchef for Center for Natur, Miljø og Fritid, Louise Lyng Bojesen.

– Nu har rådet behandlet ønsket og givet det en anbefaling. Så vi skal i gang med at trække mulighederne op og lægge en politisk sag op, som politikerne kan tage stilling til. I den sammenhæng er der flere haller, vi skal se på – foruden Mulighedernes Hus også Klemensker Svømmebad, Poulsker-Hallen og DGI-hallen i Rønne. Flere af dem har gerne villet have driftstilskud, siger Louise Lyng Bojesen og fortæller, at embedsværket umiddelbart først kan have sagen klar til politisk stillingtagen efter sommer.

Kalder på politiske beslutninger

Det er nemlig ikke så nemt, som man måske skulle tro, at afgøre, om Mulighedernes Hus i fremtiden skal have kommunal støtte til drift.

Lige nu er der sat 17.872.722 kroner af, som bliver fordelt mellem ni selvstændige haller og svømmehaller. Men kommer der nye drenge og piger i klassen, skal de også have del i goderne.

Den situation kalder på politiske prioriteringer. Lokalpolitikerne skal finde ud af, hvordan de vil smørre tilskudskronerne tyndere ud, så flere får del i dem. Alternativt kunne politikerne – som Idrættens Videns- og Kompetenceråd også anbefaler – sætte flere penge af til drift af øens haller. Så behøver ingen at miste penge. Til gengæld skal de ekstra midler findes andre steder på kommunens budget – og hvor er det lige?

For at politikerne kan træffe en beslutning, skal de være klædt ordentligt på af embedsværket. Det sæt tøj tager tid at sy, og med mindre politikerne ønsker at prioritere netop fordelingen af penge til haller, er det ikke klar lige med det første.

– Om sagen bliver behandlet til det her budgetår eller et andet, ved vi ikke. Men vi kan ikke nå at få det på en dagsorden til det her budgetår, med mindre et politisk parti foreslår en ændring i forbindelse med årets budgetforhandlinger, siger fortæller Louise Lyng Bojesen.

Er det overhovedet lovligt?

Grunden til, at nogle bornholmske haller i øjeblikket ikke modtager driftsmidler, er, at de er drevet på måder, som muligvis gør det ulovligt for Bornholms Regionskommune at give dem kommunale støttekroner.

– Kommunen er underlagt nogle krav i forhold til, hvem der må give tilskud og hvordan – det må ikke blive konkurrenceforvridende. Den del af tingene skal også afdækkes. Så der er rigtig meget, vi skal have set på. Derfor tør jeg ikke sige, at nogen på nuværende tidspunkt skal have forhåbninger om at få del i driftsmidlerne. Det er simpelthen for tidligt at sige noget med sikkerhed, siger Louise Lyng Bojesen.