Enebærskoven er et område af Almindingen, der aldrig blev tilplantet og ligner derfor øens gamle Højlyng. Foto: Søren P. Sillehoved

På weekendtur med Sillehoved: Kom med ind i Enebærskovens oprindelige natur

NATUR

Baste Mose i Almindingen er en spændende fuglemose med en smuk natur og meget varieret flora. Mosen overskues fint fra det handicapvenlige fugletårn, og herfra fører en dejlig natursti rundt om mosen og over den via en lang gangbro.

Hele turen varer en time – bagefter kan man besøge den ukendte Enebærskov. Enebærskoven er et område af Almindingen med en oprindelig natur og gamle ener i et åbent landskab. Da man i slutningen af 1800-tallet tilplantede den del af Almindingen, blev området ”glemt” og repræsenterer således et udseende fra middelalderen.

Baste Mose ligger i udkanten af Almindingen ved 17 km-stenen på landevejen mellem Rønne og Svaneke. Her er en god parkeringsplads og derfra fører en skovsti frem til fugletårnet med en fin udsigt over mosen.

Via primitive gangbroer fører stien over et vådområde til Enebærskoven. Foto: Søren P. Sillehoved

Baste Mose

Stednavnet skyldes, at man i ældre tider lavede bastreb af fibrene fra områdets lindetræer. Stedet ligger også i en afdeling af Almindingen, der kaldes Lindesbjerg Distrikt.

Fra fugletårnet fører en sti rundt om mosen, den ene side kaldes ”botanikstien” på grund af sine åbne enge med flotte orkideer, kæruld og gule kodrivere. Den modsatte side af mosen bliver kaldt ”ornitologistien”, da man ofte har en god nærkontakt med fuglene.

Mosen er ynglested for traner, talrige grågæs, rørhøg, lappedykker, diverse ænder, vandrikse, blishøne og rørhøne. Der er også mange sangfugle, blandt andet nattergal, og i juni kan man høre gøgen kukke. Fuglen snylter på rørsangeren og lægger sit ene æg i dens rede. Gøgens æg bliver først klækket, og ungen vipper de andre æg ud af reden, rørsangerparret aner det ikke. Hannen sidder bare og synger hele døgnet. Fra slutningen af maj og begyndelsen af juni får mosen ofte besøg af sjældne østlige aften- og lærkefalke, og ofte hører man rørdrummens hule stemme.

Rundt om mosen

Fra fugletårnet kan man følge stien til højre med mosen på venstre hånd. Ude på de åbne enge ses væltede birke med flere selvstændige stammer, og der vokser mange gule kodrivere. Da den sydlige del bliver afgræsset med kreaturer, er det bedre at følge kanten af bøgeskoven og finde stien bagefter, hvor man kommer ud til en større skovvej. Den følges mod venstre med fine udsigter over engene og fuglene.

Ved den første lille sti til venstre følger man den og kommer frem til gangbroen og mosen. Herfra kan man se nøkkeroserne, krebsekloen, de svirrende guldsmede og alle skøjteløberne. De sidste er langbenede insekter med luft på fødderne så de kan løbe over vandhinden.

Daggry og morgenstemning i Baste Mose. Foto: Søren P. Sillehoved

Det er en stor oplevelse at tage på fugletur til Baste Mose en forårsmorgen før solopgang. Mosen er omgivet af mørke, og over mosekonens tågeland flyver nattens flagermus til skoven for at gemme sig for dagen. Der er lys i mørket – små selvlysende sankthansorme – og inde i krattet synger en nattergal. Mens nattens mørke bliver afløst af den nye dags skumring høres tranernes fanfare, gøgen kukker, og frøerne kvækker. Solen bryder frem og favner mosen med gyldne toner, og fuglekoncerten starter. En rødhals synger, og sangdroslen skriger, men i samme øjeblik kommer et svævende spøgelsesskib. Det er rørhøgen. Den store rovfugl svæver over mosen på jagt efter føde til ungerne. En sådan morgen glemmer man aldrig.

Enebærskoven

Efter broen fører stien til højre til en anden del af mosen. Den ender oppe ved landevejen, og på modsat side fører en ny sti til andre vådområder, hvor primitive gangbroer sørger for, at man ikke bliver våd. Undervejs passeres en shelter med bålplads, og kort efter er man fremme ved Enebærskoven. Alternativt kan man følge en lettere sti på den modsatte side af landevejen ved parkeringspladsen.

Enebærskoven er et område af Almindingen, der aldrig blev tilplantet. Måske ved en fejl. Derfor minder stedet stadig om øens gamle højlyng med sine gamle ener, høje og lave, omgivet af selvsåede fyrretræer og birke. Nogle gamle bævreaspe ligner solister i det middelalderlignede landskab. Flere steder er der store vandreblokke, omgivet af lyng og græs. Hele området er indhegnet, da der udføres naturpleje med geder og får. Fra en lille bænk kan man sidde og nyde stemningen af fortiden.

Hvis man ser en lille vogterdreng med bare ben og korte bukser og hører ham synge, er det bare ren fantasi. Man skal huske, at fortidens romantiske billede af får og små vogterdrenge også betød fattigdom og armod.