Foto: Jens-Erik Larsen

Rønnebo er kræmmernes chef i Allinge: Om det stormer eller regner, så må jeg køre herop

DAGENS NAVN: Hun bor i Rønne men står for Allinges kræmmermarked, der finder sted på Allinge Havn hver onsdag i sommertiden. I sit arbejdsliv arbejdede Annelise Lundt blandt andre hos nummeroplysningen 118 og telefontjenesten Rigstelefonen, der stillede folk om til telefonnumre uden for øen.

Hvorfor blev du kræmmer?

– Jeg har altid strikket rigtig meget – siden jeg ikke var ret gammel. Jeg strikkede så for en forretning i Rønne, der hed Fanny. Da ejeren stoppede, havde hun en masse trøjer og garn liggende. Jeg havde strikket de fleste af trøjerne, så vi blev enige om at tage på kræmmermarked sammen og sælge hendes trøjer. Hun havde jo også noget garn. Det strikkede jeg af, og så delte vi i porten. På et tidspunkt begyndte hun også at tage ting med. Så havde vi en lykkelig skilsmisse, hvorefter hun solgte sine ting, og jeg solgte mine strikkesager.

– Jeg mødte så Margit, som jeg nu sidder i boden sammen med. Hun strikker også, og det er hyggeligt at sidde to.

Hvordan blev du engageret i kræmmermarkedet i Allinge?

– Hende, der stod for det før, ønskede at gå på “pension”. Så blev jeg spurgt, om jeg ville – jeg ved ikke hvorfor. Først sagde jeg nej, fordi jeg syntes, det var besværligt, når jeg bor i Rønne. Om det stormer eller regner, så må jeg køre herop og se, om der er kommet nogen.

 

Annelise Lundt

70 år
Bor i Rønne
Har en søn, en datter og fire børnebørn

 

Hvad strikker du?

– Jeg strikker meget: Små islænder-sweatere, trøjer, huer og babytøj. Jeg sidder og strikker hele vinteren, hele sommeren – altid! En morgen vågnede jeg op og tænkte: “Nej! Jeg strikkede ikke i går!”

Hvad giver det dig at strikke?

– Fred og ro. Der er ikke noget så lækkert som min strikkekrog derhjemme: Min sofakrog, kaffen foran mig, katten ligger ved mig – og så strikketøjet. I fjernsynet er der gerne en engelsk krimiserie. Så cooler jeg helt ned. Folk siger, at de får ondt i skulderen, når de strikker. Det gør jeg ikke. Det er utrolig afslappende.

Og Barnaby giver vel også rum til, at man kan koncentrere sig om strikketøjet?

– Ja, det ved man jo, hvordan ender, ha ha ha! Her i corona-tiden har jeg også siddet og set bagedysten fra New Zealand om eftermiddagen og så Hercule Poirot bagefter. Det er bare hyggeligt.

Hvad synes sådan en rønnebo som dig om Allinge?

– Jeg kan godt lide Allinge. Jeg er også medlem af deres facebookgruppe, så jeg ser, hvad der sker heroppe. Man kan ikke lade være med at engagere sig lidt, når man står her.