Ernst Madsens holdingselskab runder 100 millioner i egenkapital

Ernst Madsens holdingselskab runder 100 millioner i egenkapital
Ernst Madsen har godt gang i forretningen. Arkivfoto: Allan Rieck
| 4. JUN 2020 • 11:03
Af:
tommy-kaas

4. JUN 2020 • 11:03
2019 var et godt år for erhvervsmanden Ernst Madsen, der via sit holdingselskab BEM Holding ApS blandt andet står bag en række møbelhuse.

Regnskabsåret 2019 bød på et resultat på godt 12 millioner kroner. Det er væsentligt bedre end i 2018, hvor overskuddet lød på 1,6 millioner kroner. Det bedre resultat skyldes primært udviklingen på de finansielle markeder, fortæller Ernst Madsen i en pressemeddelelse.

Driftsaktiviteterne i Bornholms Bolighuse har bidraget med en positiv indtjening på næsten 1,4 millioner kroner i 2019. Den resterende del af overskuddet – godt 10,6 millioner kroner – stammer fra koncernes investeringer i ejendomme og værdipapirer, fortæller Ernst Madsen.

Selskabets egenkapital viste med udgangen af 2019 en bundlinje på 101,1 millioner kroner.

BEM Holding ApS er holdingselskab for følgende virksomheder: HTH Køkkener Bornholm ApS, Garant Gulve Bornholm ApS,  Bornholms Bolighus ApS, BMS Invest Aakirkeby ApS, Memo Rønne ApS og  Ejendommen Torvet 12, Aakirkeby ApS.