Debatten om 20 flygtninge

Debatten om 20 flygtninge
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 4. JUN 2020 • 12:19
Af:
oejvind-hesselager
| ABONNENT
4. JUN 2020 • 12:19
Da Bornholms Tidende torsdag fortalte, at kommunen har bedt fire sjællandske kommuner om samlet at afgive 20 flygtninge til Bornholm næste år, var det helt forudsigeligt, at det ville få avisens debatspor til at gløde.

Vi fjernede debatindlæg, der virkede fremmedfjendske og fordomsfulde uden at være båret af konkret argumentation, men vi lod selvfølgelig den saglige kritik stå. Selv om emnet flygtninge er følsomt, skal vi stadigvæk kunne tage en dialog i god ro og orden.

Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede sidste år, at Bornholm skal arbejde for at få minimum 20 flygtninge hvert år. Integrationsministeriet har lavet en fordeling, hvor kommuner, der tidligere har taget relativt mange flygtninge, får færre de følgende år. Bornholm havde for fem år siden godt 140 flygtninge. Derfor fik vi sidste år bevilget to flygtninge og står til at få nul bevilget for 2021.

Hillerød Kommune sagde onsdag aften ja til at afgive syv flygtninge til Bornholm. Dermed er Hillerød parat til at afgive alle sine flygtninge for 2021.

– Hvis Bornholm, som de seneste 10 år har haft en befolkningstilvækst på nul eller minus, har brug for flere beboere og også kan bruge det i forhold til beskæftigelsen, synes vi kun, det er en god idé, lyder det fra Hillerød Kommune til avisen.

 
Det kan lyde besynderligt,
at man åbenbart administrativt
kan skalte og valte med om
mennesker skal bo og integreres i
Hillerød eller på Bornholm, men når
det er sagt, så skal opfordringen lyde
til at gennemføre denne debat sobert

 

Nu afventer kommunen svar fra Halsnæs, Rudersdal og Hørsholm for at høre, om den ønskede kvote på 20 kan nås. Hvorfor er det tal centralt? Fordi der skal være minimum 20 flygtninge for at drive en sprogskole og holde fast på de dygtige medarbejdere, har borgmester Winni Grosbøll forklaret avisen.

Ud over, at ønsket om at få de 20 flygtninge altså handler om at finansiere kommunale aktiviteter, så mener borgmesteren også, at Bornholm mangler arbejdskraft. Det lyder mærkeligt midt i en gigantisk coronakrise, hvor ledigheden er rekordhøj, men forklaringen lyder, at når flygtningene om et år eller to er klar til arbejdsmarkedet, kan situationen være anderledes.

– En kæmpe andel af vores borgere er oppe i alderen og vil forlade arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år, siger Winni Grosbøll.

På sin vis er det forunderligt: Bornholm vil gerne have flygtninge. Og andre kommuner vil gerne afgive dem. Det kan lyde besynderligt, at man åbenbart administrativt kan skalte og valte med, om mennesker skal bo og integreres i Hillerød eller på Bornholm, men når det er sagt, så skal opfordringen lyde til at gennemføre denne debat sobert.

Lad os lytte til argumenter og ikke fordomme. Er det godt, at vi holder liv i sprogskolen? Har vi brug for arbejdskraft om et eller to år. Er det væsentligt, at Bornholm er god til at integrere flygtninge?