Andelsforening terroriseres af måger – vil have kommunen på banen

I 2018 slog måger sig ned to steder i baggården ved Stettestræde. De byggede rede, og hurtigt gik det op for andelsboligforeningens beboere, hvad det vil sige at have måger som naboer.

– Det er især en plage, når de har unger. De skreg fra tidlig morgen, oversked det hele og angreb os, når vi gik over gårdspladsen. Det føles som psykisk terror, og to af vores beboere sagde, at hvis det blev ved, ville de flytte, fortæller Jette Juul Nielsen, formand i Andelsboligforeningen Michael Andersens Gård med 15 boliger.

Hun har flere gange forsøgt at få kommunens og Naturstyrelsens hjælp til at løse problemet. Først henvendte hun sig til administrationen, men da hun ikke følte sig hørt, har hun kontaktet politikerne i Natur- og Miljøudvalget og borgmester Winni Grosbøll (S) for at få de lokale myndigheder engageret.

De overskider
hendes altan,
så hun ikke
kan bruge den.
Jette Juul Nielsen,
andelsforeningsformand

– Hele tiden får vi at vide, at de enkelte grundejere skal tage sig af det selv. Jeg synes ikke, at kommunen tager det alvorligt nok, siger Jette Juel Nielsen om kommunens linje.

I september sidste år var hun sammen med to andre måge-frustrerede borgere til møde hos borgmesteren, som fortalte dem, at sagen ville blive sendt til politisk behandling. Jette Juul Nielsen er skuffet over, at hun siden da intet har hørt - indtil i denne uge, hvor Natur- og Miljøudvalget blev orienteret om mulighederne for at regulere mågebestanden.

Tirsdag eftermiddag drøftede udvalgspolitikerne mågeproblematikken. Mødet handlede dog ikke om at afsætte penge til en øget mågeindsats. Der var derimod tale om et orienterende punkt, hvor de forskellige metoder til at regulere bestanden blev gennemgået.

"Der er ikke økonomiske eller mandskabsmæssige ressourcer til at lave en større indsats mod måger. Bornholms Regionskommune yder vejledning i forhold til lovgivning på området og erfaring med bortskræmning", skriver administrationen i orienteringen af politikerne.

Mågepigge virker

Bortskræmning har andelsboligforeningen efterhånden stor erfaring med. Bedst virker mågepiggene, der er sat op flere steder på tagryggen. De kunstige fugle, der blafrer i vinden, har knap så stor effekt, for mågerne gennemskuer, at de er falske.

Der hvor mågepiggene ikke kan installeres, risikerer beboerne, at mågerne ender med at boltre sig.

– De overskider hendes altan, så hun ikke kan bruge den, siger Jette Juul Nielsen og peger op på en ældre kvindes altan, da hun viser Tidende rundt i gården.

Hvis kommunen slog ind på en mere aktiv strategi, kunne der for alvor gøres noget ved mågeplagen, mener Jette Juul Nielsen, som peger på, at andre kommuner gør noget ved generende måger.

Hun så gerne, at kommunen arbejdede for at få lov til at skyde flere måger eller sende folk ud, der kan smøre æggene ind i olie og dermed sørge for, at der ikke kommer nogen unger – eventuelt ved hjælp af droner, hvis rederne er uden for rækkevidde.

Som et eksempel på Bornholms Regionskommunes passivitet henviser hun til en sektion om skadedyr på kommunens hjemmeside, hvor et fejlslagent forsøg på at nedskyde måger tilbage i 2004 bliver omtalt. I Jette Juul Nielsens øjne er det grinagtigt, at det mest konkrete forslag, kommunen bidrager med, er at sætte låg på skraldespandene.

Hjemmel hos Naturstyrelsen

Kommunerne har på grund af lovgivningen en sekundær rolle i mågebekæmpelsen, da det som udgangspunkt er Naturstyrelsen, der har ansvaret for at give tilladelse til at regulere måger.

Naturstyrelsen kan give en "reguleringsdispensation" til en kommune, men regionskommunens administration, der har forhørt sig hos Naturstyrelsens vildtkonsulent, fortolker det sådan, at kommunen ikke kan påtage sig en større rolle, som Jette Juul Nielsen efterspørger.

Der konkluderes, at:

1) Kommunen ikke generelt kan regulere mågebestanden på Bornholm, da der er ikke hjemmel.

2) Det er ejere eller forpagtere, der kan søge Naturstyrelsen om tilladelse til at regulere måger.

"At andre kommuner måtte have grebet denne opgave anderledes an, ændrer ikke på at Natur og Miljø ikke finder, at der er hjemmel til, at kommunen udfører denne opgave", konkluderer administrationen.

Uden hjemmel, økonomi eller mandskab til en mågeindsats er det nærmeste regionskommunen kommer på at gå ind i mågekampen et informationsmøde.

"Bornholms Regionskommune er gerne vært for et informationsmøde, hvor reglerne for området formidles, og der gives anbefalinger i forhold til at bortskræmme mågerne og forebygge deres tilstedeværelse", skriver administrationen.

Savner rede

De seneste to år har andelsboligforeningen selv taget kampen op. Rederne fik beboerne pillet ned sidste år, men mågerne fortsatte med at opholde sig i det stille gårdmiljø få sekunders flyvetid fra Store Torv og de mange spisesteder med madrester. De ubudne fugle har parret sig på taget og længe beklaget sig længe over, at deres gamle reder var forsvundet. Om foråret leder de efter nye steder at bygge rede, og beboerne har taget en masse tricks i brug for at forhindre, at nye reder dukker op, og i maj har det vist sig, at missionen lykkedes.

- Vi har ikke det skrigeri mere, fordi vores to mågepar åbenbart har fundet andre reder i nærheden, siger Jette Juul Nielsen, som derfor efter to års kamp i offentligheden er klar til at neddrosle indsatsen.

Hun understreger, at mågerne nu blot generer nogle andre byboer, hvorfor kommunen efter hendes mening burde påtage sig en mere aktiv rolle i mågebekæmpelsen, som blandt andet Holbæk Kommune har gjort.

- Mågerne er her stadigvæk, men de sidder bare et andet sted. Jeg synes, det er lidt let at give op. Når andre kommuner har fået dispensation til at regulere, kan vi selvfølgelig også – hvis man ville, siger Jette Juul Nielsen.

 

Skydning, oliering af æg og informationsmøde

Regionskommunens administration skriver i mågeredegørelse til politikerne om kommunens handlemuligheder:

• Skydning

Der kan indhentes tilladelse til at skyde mågerne i perioden 1. september til 31. januar. Tilladelsen skal søges hos Naturstyrelsen og kan søges af grundejer eller forpagter. Det fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside, at det er en forudsætning for tilladelsen, at der er gjort en væsentlig indsats for at bortskræmme eller afværge det skadevoldende vildt, før der kan opnås en regulerings-tilladelse.

Bornholms Regionskommune var i en årrække frem til 2012 del af et forsøg sammen med Naturstyrelsen, hvor der var givet tilladelse til at regulere mågerne på Rønne Torv ved skydning. Kun få måger kunne skydes, og det så ikke ud til, at bestanden i området lod sig skræmme. Forsøget var dyrt og uden den ønskede effekt.

• Oliering af æg

Droneteknologien har gjort det muligt at overhælde mågernes æg med olie, så de ikke kan udruges til unger.

Bornholms Regionskommune har ingen praktisk erfaring med denne reguleringsform, men vil stille sig meget positivt i forhold til at afprøve den. Forudsætningen herfor er, at grundejer indhenter en tilladelse fra Naturstyrelsen til anvendelse af denne reguleringsmetode. Der findes private firmaer, der udfører denne type regulering. Bornholms Regionskommune råder ikke over det nødvendige udstyr eller den nødvendige ekspertise til at kunne udføre denne type regulering

• Informationsmøde

Bornholms Regionskommune er gerne vært for et informationsmøde hvor reglerne for området formidles, og der gives anbefalinger i forhold til at bortskræmme mågerne og forebygge deres tilstedeværelse. Et informationsmøde kan afholdes indenfor rammerne af den normale drift.