Statsgaranti giver lokale havvindmøller vind i sejlene

Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark har modtaget garantistillelse fra Energistyrelsen. Det oplyser initiativgruppen i et nyhedsbrev, som netop er sendt ud.

Dermed er drømmen om at etablere en folkeejet havvindmøllepark på Rønnebakke rykket et stort skridt nærmere virkeligheden.

Idéen om en 100 procent lokalt ejet havvindmøllepark så dagens lys i marts 2019, et halvt år før Ørsted lancerede sit store projekt på Rønne Banke.

Engeristyrelsens garanti er på 475.000 kroner. Med den i hånden kan Bornholms Havvind optage et banklån, der skal bruges til at betale for de indledende undersøgelser, som skal fastlægge investerings- og driftsomkostningerne til en kystnær havvindmøllepark ud for Arnager.

Indtil nu har vi været begrænset
af søkablet til Sverige,
som kun kan transportere
knap 60 megawatt.
Helle Munk Ravnborg,
Bornholms Havvind

Bornholms Havvinds projekt foreslås placeret cirka ni kilometer syd for Arnager og Rønne Lufthavn, mens Ørsteds vindmøller efter planen vil blive opført mindst 20 kilometer fra den bornholmske kyst.

Med sine otte vindmøller ligger Bornholms Havvinds projekt på en langt mindre skala end Ørsteds milliardprojekt. Men det nationale vindmølleprojekt, som ifølge regeringens planer skal levere to gigawatt, gør ikke den folkeejede møllepark overflødig, siger initiativgruppens forperson, Helle Munk Ravnborg.

– Deres projekt er mindst ti gange større end vores. Men Bornholms Havvind-projektet er på 100 megawatt, og det er stadig en stor vindmøllepark, som vil kunne producere energi nok til at dække Bornholms forbrug og mere til, siger Helle Munk Ravnborg og tilføjer:

– Det betyder, at Bornholm nu har en reel chance for at opfylde sit mål om at være selvforsynende med grøn og bæredygtig strøm i 2025.

Klar til næste skridt i juli

Allerede i denne uge vil initiativgruppen optage et banklån hos Merkur Andelskasse, som på forhånd har udvist interesse for projektet. Derefter skal der skrives kontrakt med de konsulenter, som skal foretage de indledende beregninger.

Herefter forventes det at gå stærkt:

"Det er vores forventning, at resultatet af de indledende undersøgelser ligger klar i starten af juli måned. Viser de, at vi kan forvente en fornuftig projektøkonomi, kan vi derfra tage næste skridt og gå i gang med at forberede en egentlig forundersøgelsestilladelse til Energistyrelsen, samtidig med at vi kan tage skridt til at etablere et bornholmsk havvindmøllelaug", hedder det i nyhedsbrevet.

Selv om det nu ser ud til, at blandt andre Ørsted, Mærsk og DSV vil etablere et stort elektrolyseanlæg i nærheden af København med strøm fra den kommende energiø i Østersøen, vil Bornholms Havvinds mindre vindmøllepark sandsynligvis også komme til at producere sit eget brintbaserede brændstof i fremtiden. Med mulighed for at skabe overskud til anpartshaverne, altså bornholmske borgere, virksomheder og foreninger.

– Indtil nu har vi været begrænset af søkablet til Sverige, som kun kan transportere knap 60 megawatt. Så vi er selvfølgelig spændte på, om staten og Energinet vælger at etablere en større kabelforbindelse i Østersøen, der også når til Bornholm, som vi så kan få tilladelse til at koble os på, siger Helle Munk Ravnborg.

De to projekter – det lille folkeejede og det store private – udelukker efter Ravnborgs opfattelse ikke hinanden.

– De foregår uafhængigt af hinanden, men med fordele for os, hvis vi kan afsætte overskydende energi via et nyt kabel, siger hun.

Tang- og muslingehaver

Bornholms Havvind er ifølge initiativgruppen et lokalt tiltag, som har til formål at skaffe lokal aktivitet, som rækker ud over produktion af vindenergi.

Energistyrelsens garanti gør det derfor også muligt at arbejde videre med planerne om at etablere et elektrolyseanlæg på Bornholm, ligesom der allerede er taget initiativ til at undersøge mulighederne for at etablere tang- og muslingehaver omkring havvindmølleparken.

Bornholms Havvinds vindmøller skal efter planen begynde at snurre i 2025.

 

Den store vision

I 2008 vedtog Bornholms Regionskommune en målsætning om, at Bornholm skal være CO2-neutralt med et forbrug udelukkende baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025. I 2019 besluttede kommunalbestyrelsen imidlertid at skrinlægge planer om at opstille flere vindmøller på land, og det har indtil for nylig gjort det usikkert, om målsætningen for 2025 kunne nås.

Siden er det gået stærkt. Ørsted præsenterede i november 2019 en storstilet plan om at etablere energiøer i de statslige havvindmølleområder i Nordsøen og i Østersøen, og både borgmester Winni Grosbøll og havnedirektør Thomas Bendtsen reagerede med begejstring, da regeringen for to uger siden lancerede et nyt klimaudspil, som bakker Ørsteds planer op: Bornholm skal nu efter planen gøres til energiø ved at etablere og tilkoble op til 2 GW havvind senest i 2030 med forbindelser til Sjælland og Polen.

Ørsteds vision omfatter på sigt flere mølleparker og eventuelle kabelforbindelser til både Sverige og Tyskland i det, der kan nå op på en kapacitet på tre til fem GW eller mere. Opgaven skal i statsligt udbud.

Kilde: Ørsted og Bornholms Tidende