Svartingedal Skole ligner en vinder: Små skoler på vej mod penge på bekostning af de større

Bornholms folkeskoler kan meget vel være på vej imod en grad af rivegilde om de penge, som regionskommunen stiller til rådighed for skolerne. Kommunalbestyrelsens Børne- og Skoleudvalg tog tirsdag den første snak om at fordele pengene efter andre kriterier, end det sker i dag.

– Målet er at få en mere retfærdig fordeling af de penge, som vi giver skolerne. Men det er også et stort filosofisk spørgsmål, hvad der er retfærdigt, siger Børne- og Skoleudvalgets formand Morten Riis (EL).

Ønsket er at give en lettere økonomi til de mindre skoler, der i dag har sværest ved at få pengene til at passe.

Men det kan man gøre på adskillige måder. Ikke alle er lige indgribende, men et par af de i alt fire modeller, som Børne- og Skoleudvalget behandlede tirsdag, vil kunne mærkes for skolerne, hvad enten det bliver til det bedre eller det værre.

Millioner kan blive flyttet

Med den mest vidtgående måde at forandre systemet på, ville Åvangsskolen i Rønne have modtaget i alt 4,4 millioner kroner mindre, hvis modellen havde været gældende i årene fra 2017 til i dag.

Den samme model ville have givet Svartingedal Skole i Hasle i alt millioner kroner mere over de seneste tre år – ligesom modellen samlet ville have gjort driften af skolerne to millioner kroner dyrere for kommunen.

Svartingedal Skole står til en gevinst i tre modeller ud af de fire, der ligger på bordet: Samlet 2,7 millioner kroner i årene fra 2018 i en anden model – og 700.000 kroner ekstra i årene fra 2017 i en tredje.

Målet er at få en mere retfærdig fordeling af de penge, som vi giver skolerne. Men det er også et stort filosofisk spørgsmål, hvad der er retfærdigt

Morten Riis (EL), formand for Børne- og Skoleudvalget

Denne tredje model havde samtidig kostet Hans Rømer Skolen i Aakirkeby samlet 700.000 kroner, hvis den havde været gældende fra 2017, ligesom begge skolerne i Rønne hver havde haft godt en million kroner mindre at drive skole for de seneste tre år.

– At favorisere de store skoler stammer fra en tid, hvor vi havde ondt i økonomien og nedgang i befolkningen. Den tendens har vi ændret, siger Morten Riis.

– Rationalet har været at optimere skolernes drift ved at lukke nogle skoler og putte flest mulige elever ind på de tilbageværende. Det har vi lagt bag os, men vi er heller ikke ude på at udsulte de små skoler, og det kommer vi til på den her måde, siger han.

Ingen krav om høring

Tirsdagens møde skrottede ifølge Morten Riis ikke nogen af de fire mulige nye måder at fordele penge til skolerne på. Mindst tror han på en model, der vil tilføre flere penge til skoler med mange fagligt udfordrede elever, men alle modellerne vil fortsat være på bordet, når børne- og skoleudvalget 26. juni dedikerer et helt temamøde til spørgsmålet.

Øvelsen med at omfordele penge mellem skolerne svarer i miniformat til den reform af kommunernes udligning, der for en måned siden førte flere penge til Bornholm, men færre til andre kommuner.

– Det er lidt ligesom med udligningen mellem kommunerne: Økonomien for den enkelte kommer lidt an på, hvilken model man vælger. Når man vælger at omfordele, vil der altid være nogle, der afgiver penge og nogle, der får penge, siger Morten Riis.

Hvordan venter du, at de enkelte skoler vil modtage det at ændre på, hvordan pengene bliver fordelt?

– Det ved jeg ikke, men på et tidspunkt skal vi jo sende det i høring, og så får vi syn for sagn. Men de store skoler vil nok se på sagen på én måde og de små skoler på en anden måde, siger han.

Faktisk er det dog ikke påkrævet at høre skolerne om en ny måde at fordele kommunens penge på. Kommunen har fordelingsretten og må fordele, som den vil uden høring. Morten Riis venter dog, at skolebestyrelserne bliver hørt.

– Det kan godt være, at vi vælger at sende det i høring. Det tænker jeg da nok, at vi gør. Vi er bare nødt til først at have en idé om, hvad der skal sendes i høring. Der er ingen mening i at sende noget skitseagtigt ud, siger han.