En aften mærkede Sambuh Langle Helligånden

Dagens navn:

Han er præstemedarbejder i Baptistkirken på Bornholm, han kommer oprindelig fra Burma, og han har været otte år i en buddistisk munkeskole, før han mødte Helligånden. Vi har været til frikirkernes pinsegudstjeneste i Harreløkkerne og har snakket med Sambuh Langle.

Hvorfor kom du til Bornholm?

– Jeg har boet på Bornholm siden 2007, hvor jeg kom til Danmark. Min familie er kristen. Min far flygtede til Danmark i 2005, efter at have været sat i fængsel for at demonstrere mod den burmesiske regering. Der var borgerkrig, og regeringen havde bombet et kors i vores landsby. Vi vidste ikke, hvad der var sket med min far. Om han var i fængsel, eller om han var død. Efter et års uvished ringede han pludselig en dag. Han sagde, han var på Bornholm, og at vi skulle komme herop. Så blev vi familiesammenført. Min far, mor, to søstre og tre brødre og mig.

Hvorfor er du her i dag?

– Jeg er præstemedarbejder i Baptistkirken, så jeg er med til at arrangere pinsegudstjenesten i dag. Det er noget, vi har forberedt i to måneder nu. Jeg har været spændt på, hvordan det ville gå, men indtil videre går det som planlagt, så det er godt.

Hvad betyder pinsen for dig?

– Pinsen betyder rigtig meget. Jeg tror på gud, og på at gud er sammen med mig og hjælper mig med mine udfordringer i hverdagen. Han fortæller mig, at jeg ikke skal give op. Man kan ikke se ham, men når jeg beder, kan jeg mærke hans nærvær. Når Helligånden kommer til mig, kan jeg mærke det i mit hjerte. Det er det, pinsen handler om.

Da jeg var mindre gik jeg i en buddistisk munkeskole i Burma. Jeg gik der i otte år. Jeg var ikke glad og kunne ikke finde fred. Da jeg kom tilbage til min familie, havde jeg et behov for at møde gud. Min far var væk på det tidspunkt. Det var et hårdt år, hvor jeg bad hver dag for at møde Helligånden. Der var meget frygt og angst. En aften, da jeg bad, mærkede jeg pludselig et vindstød, og det var som om nogen krammede mig. Jeg kunne mærke ordene "Jeg elsker dig." Jeg spurgte Helligånden: "Er det dig? Hvis det virkelig er dig, har jeg to bønner til dig: Jeg vil gerne have min far tilbage i mit liv. Og jeg vil gerne væk herfra - og ud af den her situation." To måneder senere ringede min far fra Bornholm. Han var i live og havde fået hjælp af FN til at komme til Danmark. Jeg føler, at mine bønner blev hørt. Derfor tror jeg på Helligånden, som vi fejrer i dag.

Har du et yndlingssted på Bornholm?

– Jeg kan godt lide at være oppe på toppen af bakken i Gudhjem. Der hvor man kan se ned over byen og havet. Man kan se vandet leve, høre fuglene synge og se masser af mennesker, der bevæger sig rundt. Gudhjem er en levende by. Det kan jeg rigtig godt lide.

Sambuh Langle

29 år.

Præstemedarbejder i baptiskkirken

Har en professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation fra Diakonhøjskolen i Aarhus

Fra Burma

Bor i Rønne