Her blev lottospiller 4,5 millioner kroner rigere

Her blev lottospiller 4,5 millioner kroner rigere
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 3. JUN 2020 • 10:29
Af:
torben-oestergaard-moeller
| ABONNENT
3. JUN 2020 • 10:29
Præcis 4.471.879 kroner.

Det var gevinsten til en lottospiller, som havde købt sin kupon på Bornholm, da vinderne blev fundet ved fredag aftens udtrækning i det store europæiske lotteri Eurojackpot.

Den samme gevinst tilfaldt en spiller, der havde købt sin kupon i Nykøbing Falster.

Til Bornholms Tidende oplyser Danske Spil, at den bornholmske vinderkupon blev købt i Dagli’Brugsen i Snogebæk, hvor vinderen ved 14-tiden lørdag var inde i butikken og "præmiesøge" sin kupon, som det hedder.

– Han var nede hos forhandleren og få kuponen kørt igennem på butikkens terminal, siger en pressemedarbejder fra Danske Spil.

Hvorvidt dette "han" skal opfattes som en fortalelse er uvist, for medarbejderen vil direkte adspurgt hverken oplyse, om der er tale om en mand eller en kvinde, der har vundet, eller om vinderen er lokal eller turist.

– Personen har valgt ikke sige noget til os. Vi har spurgt, om vi måtte lave en vinderhistorie – og gerne anonymt – men vedkommende har ikke været interesseret i det, siger pressemedarbejderen.