Arkivfoto: Berit Hvassum

Campylobacter-jagt: Sådan foregår seruminstituttets sporingsarbejde – syv dages kost registreres

– Der er ikke sket voldsomt meget epokegørende nyt siden i går.

Sådan lyder det onsdag eftermiddag fra Steen Ethelberg, seniorforsker og leder af “Afsnit for Fødevarebårne og Zoonotiske Infektioner” hos Statens Serum Institut, der står i spidsen for at opspore årsagen til, at hundredvis af personer er blevet syge på Bornholm.

Bakterien campylobacter – en tarminfektion med symptomer som diarré, feber og generel utilpashed – har været i omløb siden sidste uge, og Statens Serum Institut har onsdag talt med en del patienter uden at finde de afgørende beviser, fortæller Steen Ethelberg.

Selv hvis efterforskningsholdet skulle være på sporet af den campylobacter-spredende fødevare, har seruminstituttet en interesse i ikke at fortælle om teorien i offentligheden, da oplysningerne – som man kender det fra politiets efterforskning af kriminalsager – risikerer at få indvirkning på patienternes svar og dermed potentielt vildlede sporingsarbejdet.

– Det er for tidligt at sige noget om kilden i øjeblikket. Både fordi jeg ikke ved det, men også hvis jeg vidste noget, ville jeg være lidt tilbageholdende med at sige det. Vi har bakterieudbrud fra alle mulige forskellige fødevarer, og hvis man eksempelvis udbasunerer, at man tror, at det stammer fra mysli, vil folk læse det i avisen og komme tanke om, at de da også har spist mysli. Og så vil det være det eneste, de siger, når vi ringer dem op, forklarer Steen Ethelberg.

To spor

Seruminstituttets detektivarbejde foregår i to separate spor – et mikrobiologisk, hvor afføringsprøverne kan give svar på campylobacter-bakteriens specifikke karakteristika; og et epidemiologisk, hvor patienterne interviewes og deres kost kortlægges i forsøget på at finde det afgørende fællestræk, der indtil videre mangler.

Patienterne bliver systematisk udspurgt over telefon, da Statens Serum Institut har ikke nogen folk på Bornholm. Alle, der har været forbi akutmodtagelsen, er registreret og kan indgå i undersøgelsen. I interviewene følger sporingsenheden et spørgeskema, og de smittede bliver bedt om at oplyse alt, hvad de har spist og drukket inden for de seneste syv dage. Typisk udvikler man symptomer inden for tre-fire dage, men det kan variere en del, fortæller Steen Ethelberg.

– Vi snakker relativt grundigt med folk. Dels skal de krydse af, om de for eksempel har spist kylling, men vi spørger også om udskæringen, og i hvilket supermarked man handler. I det hele taget forsøger vi at få dem til at snakke, og hvis vi hører om, at der er foregået noget på Bornholm, som de alle har været til, er det, at man lægger to og to sammen, forklarer Steen Ethelberg.

Regnestykket er i det bornholmske udbrud dog ikke så simpelt.

– Hvis du har et stort udbrud spredt ud over en hel by, vil man som regel finde ud af, at det skyldes, at de har spist i den samme kantine eller været på den samme restaurant. Og det ser ikke umiddelbart ud til at være tilfældet her, og så må noget andet gøre sig gældende.

Lang liste

I enkeltstående madforgiftninger med campylobacter er sjusket håndtering af kylling ofte årsagen. I større udbrud er det imidlertid sjældent, at bakterien stammer fra kylling eller andre kødtyper, der gennemsteges, fortæller Steen Ethelberg.

Ved at gå syv dage tilbage bliver listen over, hvad de syge har indtaget, temmelig lang, og den store mængde informationer er et af mange usikkerhedsmomenter. Et andet er, at man ikke kan vide sig sikker på, at alle campylobacter-patienter absolut har fået sygdommen fra samme smittekilde.

De usædvanligt mange bornholmske sygdomstilfælde inden for en afgrænset periode gør, at seruminstituttet kan antage, at langt de fleste syge har fået campylobacter fra samme kilde. Og det står klart, at der har været en særlig hændelse på Bornholm.

– Der er hele tiden en masse i Danmark, der har campylobacter. Men der er ingen ophobninger andre steder i landet, så vores fornemmelse er, at det er et lokalt opbrud, der skyldes et eller andet, der er foregået på Bornholm. Men vi skal kigge nærmere på det, for det kunne godt være en del af et generelt billede og være noget, som vi opdager, fordi særligt mange er ramt på Bornholm, siger Steen Ethelberg.

Målet: Et match med fødevarer

Seruminstituttets mikrobiologiske del af undersøgelsen går ud på at isolere bakterien, så man kan koble dna’et i afføringsprøverne fra de indlagte sammen med fødevareprøverne, der indsamles af Fødevarestyrelsen.

Er der et match, har sporingsenheden sit bevis.

– Det er ligesom at finde fingeraftrykket eller dna-materialet på åstedet, hvis man laver politiarbejde, og sammenligne med de mistænkte, siger afsnitslederen.

– Det kan man selvfølgelig håbe meget på sker, men det er ikke sikkert.

Desuden kan campylobacter-analyserne sige noget om, hvilken type smittekilde man leder efter.

– Det er spændende at få den underkarakteriseret, så man kan se, om bakterierne eventuelt er helt ens. Hvis de er det, er det soleklart. at der er tale om et udbrud fra den samme kilde. Hvis de er lidt forskellige, kunne man forestille sig, at det stadig er ét udbrud, men at de kom fra en kilde, der kunne have flere forskellige campylobactere i sig, siger Steen Ethelberg.

For sporingsholdet, der længe har arbejdet med coronavirussen, repræsenterer den bornholmske undersøgelse en tiltrængt tilbagevenden til hverdagsopgaverne, og udbruddet får bliver prioriteret, fortæller Steen Ethelberg

– Vi har arbejdet med covid et stykke tid, men dette er egentlig vores gamle interesse, så vi er med fuld energi på den her sag. Det her vil vi gerne opklare.

 

Campylobacter er almindelig i tarmen hos mange dyr, herunder svin, kvæg, kyllinger og hunde. Bakterien kan blive spredt fra dyrenes tarm via gødning eller afføring og under slagtning af dyrene.

Campylobacter kan være i en lang række fødevarer, for eksempel kød fra fjerkræ, forurenet drikkevand og upasteuriseret mælk.

Undersøgelser har vist, at kyllingekød er den største kendte kilde til smitte af mennesker med campylobacter. Men der er en række andre væsentlige kilder.

Statens Serum Institut registrerer årligt ca. 4.500 syge af campylobacter. Men Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, vurderer, at det reelle tal er ca. 12 gange højere, fordi mange ikke går til lægen.

Ofte er det kun en enkelt person, der bliver syg. Man ser kun få udbrud, hvor flere bliver syge af campylobacter.

Kilde: Fødevarestyrelsen