Der bor 12 vildtlevende katte på Rønne Havn. De fordeler sig på to træbygninger, der bruges til opbevaring tovværk, net og andet havneudstyr. Foto: Berit Hvassum

‘Katte på Bornholm’ har bortadopteret over 100 herreløse killinger fra Rønne Havn

DYRELIV

Fælden står i en gammel lagerhal. Vi venter udenfor, og kattene titter frem mellem net, tovværk og kasser med bøjer. Langsomt nærmer en hvid, velvoksen kat sig metalfælden, der kan klappe i, hvis den bevæger sig langt nok ind.

– Hun må godt være sød at gå i, for hun har ikke fået sine dråber, siger Rebecca Douglas Elleby, som følger med på afstand, mens Karse nipper til lokkemaden.

Rebecca Douglas Elleby er forperson for Katte på Bornholm, som i fire år har taget sig af de herreløse katte på Rønne Havn.

Denne eftermiddag prøver hun sammen med Sophie Pedersen og Amanda Rasmussen at fange kattene, så de kan få behandling til forebyggelse af bid fra lopper, lus, flåter og øremider. Der er for tiden 12 havnekatte på havnen, og de tre kvinder ved præcis, hvem kattene er.

Sådan var det ikke for tre-fire år siden, da kattevennerne begyndte at hjælpe de vilde katte, som holdt til i skure, lagerbygninger og på fiskerbåde.

– Da var det er inferno af døde katte. Der var så meget sygdom. Det har vi fået styr på, siger Rebecca Douglas Elleby med en vis stolthed. I årene, der er gået, har Katte på Bornholm fundet mere end hundrede killinger.

 

Vi er en succes, hvis der ikke kommer nogen killinger

 

 

Killingerne tages fra moderen, når de er 12 uger gamle, og bortadopteres til familier. Inden de får et nyt hjem, sørger foreningen for at kattene får taget blodprøver hos en dyrlæge, samt at de bliver øremærket, chippet og neutraliseret, så de ikke er frugtbare.

Ej heller røntgenundersøgelser tøver foreningen med at bestille, fortæller Rebecca Douglas Elleby.

Behandlingerne koster i snit cirka 3.000 kroner, og udgifterne dækkes af Katte på Bornholms medlemmer. Killingerne sælges til “rigtige kattefamilier”, som Rebecca Douglas Elleby siger, men adoptionsgebyret på 750 kroner dækker slet ikke udgifterne til kattenes sundhed.

Amanda Rasmussen (fra venstre), Sophie Pedersen og Rebecca Douglas Elleby besøger havnekattene flere gange om ugen. De har alle adopteret havnekatte og huser ligesom foreningens andre medlemmer forladte katte, der er fundet og er i nød. Rebecca Douglas Elleby har for tiden 16 katte i sit hjem – inden hun blev engageret i foreningen, havde hun ikke nogen. Foto: Berit Hvassum

Mens killingerne adopteres, får de voksne katte lov til at blive i deres vante omgivelser. De er alle blevet neutraliseret, og efter at havnekattene sidste år blot fik to kuld, har foreningens indsats betydet, at der i år slet ikke er kommet nogen killinger til verden.

– Så vi er jo kommet langt. Det er en succes, når der ikke bliver født nogen killinger, forklarer Rebecca Douglas Elleby.

En af de katte, der gennem årene, har fået megen opmærksomhed, er hankatten Øremis. Navnet angiver, hvad missen mangler; ørerne.

– Øremis fandt vi på en båd derovre. Der var killinger overalt dengang. Den var hårdt ramt af øremider og kradsede sig selv til blods.

Uden de frivillige kattehjælperes indsats havde Øremis næppe overlevet længe, men det var sin sag at vinde hans tillid.

– Det var fiskefrikadeller, der fangede ham, bemærker Amanda Rasmussen.

“Det er fristende med godbidden, men jeg går ikke helt derind,” ser det ud til, denne kat tænker. Havnekattene har efterhånden lært fælderne at kende. Foto: Berit Hvassum

Havnekattene har aldrig manglet mad på havnen, for fiskerne har fodret dem. Til gengæld var der ingen, der tog sig af dyrene, hvis de havde skavanker. Men det er en misforståelse, at katte skal klare sig selv i den danske natur.

– Der er stadig gamle mennesker, der ikke forstår, at man ikke kan være en vild kat, men en vildtlevende kat, siger Rebecca Douglas Elleby.

Hun fortæller, at Rønne Havn er glade for katteforeningens arbejde, og havnens velvilje gør, at foreningen kan komme ind alle steder. I den lagerbygning, hvor flere af kattene bor, har Katte på Bornholm placeret puder, tæpper og sågar små sheltere lavet af flamingo, som kattene kan sove i.

Frivillige som Amanda Rasmussen og Sophie Pedersen har opbygget et tillidsforhold til kattene, og nogle gange kan de komme så tæt på, at de kan løfte kattene op uden at gøre brug af fælden. Med en fremmed fotograf og journalist til stede er kattene mere sky.

– Vi ser dem altid, når vi er her. Hvis ikke de er her i forvejen, kommer de løbende, når de hører bilen. De to.., siger Amanda Rasmussen og peger på en magelig duo:

– …kan vi kæle med, når der ikke kommer andre mennesker, fortæller Amanda Rasmussen, mens vi venter på, at en af kattene aktiverer fælden.

 

Vi er stolte over dem. Vores katte mangler ikke noget

 

Sådan går det ikke denne eftermiddag, men pigerne vender tilbage snart tilbage, for de kommer og ser til dusinet på havnen flere gange om ugen.

I mellemtiden skal de et smut til Svaneke, hvor en herreløs kat skal tilses. Der er ofte bud efter foreningen, som opererer over hele Bornholm og i hvert fald har gjort en forskel på Rønne Havn.

– Vi bliver ringet op 20-30 gange om dagen af folk, der lige har set et eller andet, siger Rebecca Douglas Elleby og kaster et blik på havnekattene:

– Nu ser de flotte ud. Vi er stolte over dem. Vores katte mangler ikke noget.